Komediedrama: Så forudsigelig som døden

Donald Sutherland og Helen Mirren har de altdominerende hovedroller, og ikke mindst Mirren gør det godt i en film, som har det med at sætte sig mellem to stole. Foto: McFadden

Komediedrama: Så forudsigelig som døden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helen Mirren og Donald Sutherland gør deres bedste for at puste liv i en noget gumpetung road movie, hvor et ældre ægtepar tager deres sidste ferie i autocamperen.

Intentionerne er sympatiske i denne film. Ikke mindst dem, der handler om at vise, hvor forbandet svært, krævende og frustrerende det er at være nærmeste pårørende til en dement.

Men sympatiske intentioner er ikke nok til at løfte "Vores livs ferie" fra det gennemsnitlige. Den italienske instruktør Paolo Virzi, som har et respektabelt cv, laver her sin første engelsksprogede film med notabiliteterne Helen Mirren og Donald Sutherland i de altdominerende hovedroller.

Handlingen bygger på en roman af Michael Zadoorian. Om et ægtepar i guldbryllupsalderen, der stik mod al fornuft stikker af på en ferie i deres autocamper med kælenavnet "The Leisure Seeker" - filmens og romanens originaltitel.

Stik mod al fornuft fordi han, John, er dement. Og hun, Ella, er alvorligt syg - i en grad, der langsomt afsløres, som fortællingen skrider frem.

Destination Key West

Ella og John vil med autocamperen køre ned langs den amerikanske østkyst med Key West i Florida som endemålet til ære for John, som er pensioneret litteraturprofessor med kærlighed til Hemmingway.

Der er altså dømt klassisk road movie. Problemet er bare, at den af i hvert fald to grunde ikke rigtig lykkes. Dels er der et moment af langsommelig forudsigelighed over handlingen, som dybest set kun kan føre ét sted hen.

Og dels placerer "Vores livs ferie" sig mellem to stole: Den veksler mellem det sørgelige og det komiske på en måde, så det sørgelige aldrig bliver helt tårefremkaldende, og det komiske aldrig bliver helt morsomt.

Birollerne, det at man møder sære mennesker undervejs, som er essentielt i en road movie, træder aldrig i karakter, og at handlingen finder sted under præsidentvalgkampen i 2016 bliver vist til os uden rigtig at blive brugt til noget. Andet måske end til en besk pointe om, at man skal være tosset i låget for at være Trump-fan.

Frustration og kærlighed

Grundstemningen i filmen svinger mellem frustration over forfaldet og glæde over den livslange kærlighed. Og selv om "Vores livs ferie" ikke rigtig lykkes, så er den ikke uden fine momenter og enkeltscener. Især drevet af Helen Mirren, der forlener rollen som Ella med noget desperat energi.

Undervejs bliver visse hemmeligheder fra parrets fortid rullet op, og da Ella på et tidspunkt bliver så desperat, at hun simpelthen dumper John på det første og bedste plejehjem, er filmen for alvor ved at løfte sig. Men den finder hurtigt tilbage på den forudsigelige vej hen mod det eneste sikre her i livet: Døden.

"Vores livs ferie"

Komediedrama, italiensk, 112 minutter, tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.

Komediedrama: Så forudsigelig som døden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce