Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Glad vin til dine sommeraftener

Pinot blanc har været og er stadig for nogle af Alsaces vinproducenter en regulær arbejdshest, der sikrer en del af den årlige indtægt i kraft af billige vine, og fordi druen bruges til fremstilling af crémant d'Alsace. Med enkelte undtagelser må der på de 51 grand cru-marker i Alsace kun laves vin af fire druesorter (riesling, gewürztraminer, pinot gris og muscat). Det har dog ikke hindret enkelte vinbønder i at plante pinot blanc i grand cru-jord. Men som regel er druen ikke at finde på de bedste marker, der typisk ligger på skrånende terræn med den bedste eksponering for solen. Arkivfoto: Colourbox.

Glad vin til dine sommeraftener

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pinot blanc/weissburgunder står i skyggen af både riesling og chardonnay, og du finder ikke mange vine på druen i supermarkederne. Det er en skam, for både i Alsace og i Tyskland laves der virkelig god vin af druesorten.

Laves en vin i marken eller i kælderen? Svaret er naturligvis, at det ene ikke kan fungere uden det andet, selvom en vinbonde ofte vil ønske at fokusere på sit arbejde i marken, for det virker mere "ægte" end at konstatere, at den vin, som du skænker fra flasken, mest er et resultat af diverse former for manipulation i kælderen, når druerne er høstet.

For vinen i glasset er en beredvillig løgner. Det er muligt - i mange vinområder også tilladt (og i områder som Danmark kan det ligefrem være nødvendigt) - at tilsætte vinen en mængde hjælpemidler.

I første omgang kan det eksempelvis være nødvendigt at tilsætte sukker for overhovedet at kunne gære vinen til en passende alkoholprocent. Derefter er det muligt at justere syren, at gøre vinen sødere, mørkere, mere tanninrig eller give den mere eller mindre smag af egetræ.

Allerede når druerne kommer ind fra marken, kan vinmagere vælge at bruge en bestemt gær, som fremmer særlige aromaer i den færdige vin. Dertil kommer de mere traditionelle greb som malolaktisk gæring (der omdanner vinens hårde æblesyre til den blødere mælkesyre) og lagring på gærresterne, der giver dybde i smagen og kan gøre vinen mere "kødfuld".

Derfor er det befriende og opmuntrende at opleve vinene i dagens test. Vi kommer forbi Mosel, Pfalz, Baden og Alsace, og ikke en af vinene ligner de andre. Der er bestemt blevet arbejdet med mosten i kælderen (hvor ofte støder man for eksempel ind i en fadlagret weissburgunder fra Mosel?), men vinene er gennemgående præget af sunde, modne druer, som i hvert fald spejler det klima, hvor de har vokset. Og ingen af vinene forekommer kunstige i deres udtryk.

FAKTA Pinot blanc, auxerrois og clevner
Denne serie kalder vi "Familien Hvid", og selvom alle slægtsled ikke er fastlagt med sikkerhed, indikerer dna-undersøgelser, at både chenin blanc og sauvignon blanc (testet her i spalterne 27. april og 11. maj) - de to druesorter, som skyldes en krydsning af savagnin med en ukendt, formentlig uddød druesort - er i familie med pinot blanc.


Pinot blanc blev indtil sidste halvdel af 1800-tallet ofte forvekslet med chardonnay, og forvirringen om druesorterne fortsatte frem til slutningen af 1890'erne, da en nu accepteret forklaring om, at pinot blanc simpelthen er en mutation af pinot gris, som selv er en farvemutation af pinot noir, blev fremsat.


Det er dog stadig usikkert, om pinot noir er forælder til eller afkom af savagnin.


I Alsace er en vin kaldet pinot blanc ikke nødvendigvis pinot blanc. Det er tilladt at lave en vin udelukkende på sorten auxerrois og kalde den "pinot blanc". Og det er normalt at blande pinot blanc med auxerrois, som kan give vinen mere fylde og moderer syren fra pinot blanc-druerne.


Det skaber kun yderligere forvirring i begreberne, at pinot blanc i Alsace også bruges som uofficielt udtryk for en hvidvin, der kan bestå af både pinot blanc, pinot gris, auxerrois og pinot noir.


Ydermere bruges navnet "clevner" af nogle vinbønder i Alsace som betegnelse for pinot blanc - ikke at forveksle med klevener (de Heiligenstein), som dyrkes i et mindre område Heiligenstein; det er et lokalt navn for savagnin rose (som på den anden side af grænsen, i Baden-Württemberg, kaldes clevener eller clevner). Forvirret?



Kilder: Wine Grapes og Alsace-wine.net

Hvad tyskerne gør

Pinot blanc - weissburgunder for en tysker og pinot bianco syd for Alperne - er en af denne skribents absolutte yndlingsdruer. Det er den vin, man typisk får serveret som det første glas, hvis man besøger en vinbonde i Alsace, og det er også den, der typisk bruges til produktionen af crémant.

Ingen af delene har foranlediget min kærlighed til druen. Pinot blanc har været en arbejdshest for en del vinbønder i Alsace - det var den vin, der udgjorde basisniveauet på vingården, den der kunne sælges billigst og dermed ofte også den, der var garant for en vis indtægt, når høsten var i hus.

Det gælder stadig hos nogle producenter, men i dagens to vine fra Alsace er der tydeligvis lagt mere kærlighed og omhu i fremstillingen.

Men det er druens præstationer i tysk jord, som har vundet min respekt. I Tyskland har weissburgunder selvfølgelig ikke samme status, som riesling. Det gør det ikke mindre overraskende at smage, hvor god weissburgunder Markus Molitor i Mosel kan lave.

Druerne til vinen Einstern Pinot Blanc kommer blandt andet fra marken Klosterberg ved Wehlen, og de har fået en tur på store fade, hvilket giver et tydeligt smørret udtryk i vinen, som samtidig har masser af ung og sødmefuld frugt, der råber på at blive drukket. Den varme årgang 2015 har givet en livsglad og ubekymret vin, som samtidig har tilstrækkelig megen bund til både at kunne ledsage flere slags mad og stå strålende for sig selv.

Længere sydpå, i Deidesheim i Pfalz, befinder dagens anden tysker sig omtrent i samme boldgade; det ærværdige hus Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan tapper år efter år en pålidelig basis-weissburgunder, som er proppet med frisk æble- og ferskenfrugt balanceret af en afdæmpet syre.

Det er ikke en vin med udpræget mineralitet og behov for at blive diskuteret - den kandiderer nærmere til en titel som bællevin, (selvom nogen nok vil mene, at prisen på 100 kroner er for høj til det).

Begge tyskere viser noget af det, som weissburgunder/pinot blanc gør bedst, når den er lavet godt: en ren, frisk frugt, typisk med æblefersken/pære holdt på plads af en veldoseret syre. Det giver en vin, som er forfriskende, uden at være så syrepræget, som riesling er, og som man kan holde ud at drikke mere end et glas af.

Toppen af poppen når vi dog med Konrad Salweys weissburgunder fra den vulkansk prægede mark Henkenberg i Oberrotweil i det sydlige Baden. Her er vi på breddegrad med Colmar og dermed de mere kendte marker i Alsace lige ovre på den anden side af Rhinen. I lighed med flere af de bedste vinhuse i Baden tager Salwey sin weissburgunder ret seriøst (omend grauburgunder/pinot gris er Weingut Salweys specialitet).

Druerne håndplukkes, og der sorteres allerede i marken, og vinene spontangæres i store træfade, hvor de får den tid, der er nødvendig for at gære helt ud, inden der tappes på flaske. Salweys vine er skabt til at ledsage mad, men de glider nu også let ned uden. De er typisk mineralske, slanke og velproportionerede, med en veldoseret syre oven i en frisk frugt.

Alsacisk vin med restsødme

Et helt andet udtryk af pinot blanc finder vi på den anden side af Rhinen, hos Rolly-Gassmann i Alsace. Pinot blancen fra 2014 dufter og smager som en vin, der i høj grad er blevet formet af vinbondens beslutninger, både mens druerne stadig hang på vinplanterne og i kælderen: Huset i Rorschwihr nord for Colmar dyrker vinplanterne efter biodynamiske principper og er kendt for at lave vine med en tydelig restsødme.

Således også i vinen fra 2014, et år hvor europæiske vinbønder, ikke kun i Alsace, måtte se mange af deres druer ødelagt af frugtfluen drosophila suzukii. Ikke desto mindre er det lykkedes Rolly-Gassmann at få raske druer i hus til en vin, som i munden opfattes som en senthøstet vin med nærmest honningagtig sødme. Det er ikke lykkedes mig at finde frem til restsukker-mængden i denne vin, ej heller om den er en blanding af pinot blanc og auxerrois.

Det var med forventning om at blive bragt tilbage til en tør stil i retning af Salweys vin, jeg åbnede Léon Beyers pinot blanc, også fra 2014. Huset Beyer er kendt for at stræbe efter tørre vine uden spor af restsødme.

Men denne vin, som ifølge Beyer er 100 procent pinot blanc (ingen auxerrois), har fundet en fin balance mellem sund frugt og moderat syre, og den er lige nu et glimrende bud på en forfriskende sommervin, der ikke kræver stor fordybelse, men dog har mere bund og efterklang end en vin fra Faktas 40 kroners-kasser.

Glad vin til dine sommeraftener

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.