Et mord bliver aldrig lagt i glemme-bogen

Dagmar Overby, Danmarks værste seriemorder. I perioden 1916-1920 myrdede hun 11 små børn.

Et mord bliver aldrig lagt i glemme-bogen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både danske seriemordere og mennesker, der slog ihjel ved et uheld, kommer under behandling i ny bog skrevet af lederen af Politimuseet.

Bøger: Det er sagt mange gange på det seneste, mens den forfærdelige sag fra U-båden behandles i retten: At frygtelige forbrydelser aldrig må blive til underholdning. Naturligvis ikke. Men det ændrer ikke ved, at lederen af Politimuseet, Frederik Strand netop har skrevet en bog, der handler om drab - på alle mulige og umulige måder. Og den bog er underholdende. Undskyld.

Bogen fortæller om gamle og nyere drabssager i Danmark med det til fælles, at alle sagerne undervejs har været lagt til side. Det har ikke været muligt for politiet at finde morderen. Men et eller andet har så senere gjort, at sagen er blevet genoptaget og ført til afslutning. Bortset fra nogle få, uhyggelige forbrydelser, som endnu ikke er opklaret.

Men der arbejdes stadig på disse sager. For - og det er den gode pointe i såvel Frederik Strands bog som i virkeligheden - et drab bliver aldrig forældet. En morder kan aldrig føle sig sikker. Uanset hvor mange år, der er gået uden, at drabsmanden er blevet afsløret.

Naum Conevski, taxachauffør og morder. Han dræbte to drenge på ?Femøren? på Amager og gennemførte en række brutale voldtægter. Her bliver han ført væk fra lufthavnen i Kastrup, hvor politiet ventede på ham, da Conevski vendte tilbage fra et besøg hos familien på Balkan. Arkivfoto: Mini Wolff/Scanpix


 
Naum Conevski, taxachauffør og morder. Han dræbte to drenge på ?Femøren? på Amager og gennemførte en række brutale voldtægter. Her bliver han ført væk fra lufthavnen i Kastrup, hvor politiet ventede på ham, da Conevski vendte tilbage fra et besøg hos familien på Balkan. Arkivfoto: Mini Wolff/Scanpix  

Fantasien og virkeligheden

Noget af det, der springer i øjnene i bogen "Jagten på morderne stopper aldrig", er, hvor utrolige, nu og da bizarre, de forskellige drabssager er.

Mange læsere af kriminalromaner nyder underholdningen og konstaterer, at sådan er det heldigvis ikke i virkeligheden. Men det er det. En række af de drabs-sager, Strand fortæller om, rummer en fantasi og et drama, som de færreste krimiforfattere kan hamle op med.

En af de mest spektakulære sager er af nyere dato. Det er sagen om "Amager-manden", der i en periode over 20 år begik i det mindste to drab samt en række meget grove voldtægter.

"Amager-manden" handlede så iskoldt og optrådte med så stor selvsikkerhed og dominans i forhold til ofrene, at han var som hentet ud af en ond thriller. Han var en decideret serieforbryder og levede op til alle de karakteristika, der kendetegner en seriemorder. Bortset fra at han kun er dømt for to drab - definitionen på en seriemorder forudsætter tre. Men politiet i København har "Amager-manden" på listen over mistænkte i et par endnu uopklarede drabssager.

Men bogen viser tydeligt, at Danmark rent faktisk har haft sine seriemordere. Endda en enkelt med 11 drab på samvittigheden.

I perioden 1916-1920 myrdede Dagmar Overby ifølge egen tilståelse 11 babyer i København. Politiet kunne "kun" føre bevis for otte af drabene. Dem blev Dagmar Overby så dømt for. Hun begik drabene af økonomiske årsager. Unge, ugifte kvinder, der blev gravide, var på det tidspunkt i en vanskelig situation. De søgte ofte en plejemor - eller de søgte at bortadoptere barnet.

Dagmar Overby meldte sig som frelsende engel, men tog sig godt betalt. Derefter kvalte hun barnet. Nogle af de små lig brændte hun i sin kakkelovn.

?Amager-manden?, alias Marcel Lychaú Hansen, føres ind på Politigården i København. Han er dømt for to drab og en række brutale voldtægter. Men politiet har ham på listen over mistænkte i yderligere et par kvindedrab. Arkivfoto: Claus Bech/Scanpix
?Amager-manden?, alias Marcel Lychaú Hansen, føres ind på Politigården i København. Han er dømt for to drab og en række brutale voldtægter. Men politiet har ham på listen over mistænkte i yderligere et par kvindedrab. Arkivfoto: Claus Bech/Scanpix

Dobbeltdrab - og mere til

I foråret 1984 blev to store drenge skudt på Amager. Sammen med en tredje kammerat slog de telt op på naturarealet kaldet "Femøren" nær Amager Strand. De lavede grill-mad, spillede musik og var netop krøbet ind i teltet for at sove, da de blev overfaldet af en mand med en pistol.

Han beordrede drengene til at lægge sig på jorden. Den ene stak af. De to andre blev myrdet med skud. Kort efter vendte den flygtede dreng tilbage til "Femøren" og fandt kammeraterne døde. Så gik alarmen. Et par dage senere fik politiet en henvendelse fra en tandlæge i Nordsjælland. Tandlægen havde hørt om det formodede drabsvåben og kunne fortælle, at han for nogen tid siden havde solgt et skydevåben af denne type - og tandlægen havde gemt navnet på køberen.

Og denne mand var ikke en hr. hvem som helst. For kort tid inden havde politiet været nødt til at løslade ham. Han var fængslet, sigtet i flere grove voldtægtssager, men politiets beviser var for svage, så manden blev løsladt. Nu var han på ferie hos familien på Balkan. Da han vendte tilbage, blev han arresteret i Kastrup Lufthavn. Naum Conevski havde et voldsomt synderegister. Men han blev dømt for voldtægterne og dobbeltdrabet, som Frederik Strand skriver. Det var, hvad politiet på det tidspunkt kunne bevise.

Men senere fortalte Conevski politiet, at han havde begået endnu et par drab. De myrdede var illegale indvandrere. Derfor var de aldrig blevet meldt savnet. Conevski fortalte, at han bl.a. havde myrdet en mand i Tønder og skjult liget i åen under en bro. Det var flere år siden. Da politiet undersøgte stedet, fandt de et skelet.

Conevski fortalte også, at han havde dræbt en anden mand og skjult ham i en skov i nærheden af Holstebro. Politiet fandt aldrig dette lig. Men Naum Conevski var seriemorder, af den farligste slags.

Disse tre sager er blot et lille udvalg. Bogen fortæller også om drabssager, hvor man næsten kan få ondt af morderen, eller i det mindste føle en vis sympati for gerningsmanden. Men uanset forklaringer: Intet kan retfærdiggøre at tage et andet menneskes liv.

Frederik Strand fortæller godt og i et letlæseligt sprog. Og så skal han roses for at holde en nobel stil gennem beretningerne om de brutale begivenheder.

Frederik Strand

"Jagten på mordere stopper aldrig"

478 sider, illustreret

Lindhardt og Ringhof

Et mord bliver aldrig lagt i glemme-bogen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce