Film

Alle drømmer om at komme til Disneyworld, men ingen drømmer om at komme til The Magic Castle. Tilværelsens barske realiteter og overvældende skønhed forenes smukt i Sean Bakers bevægende og velspillede film "The Florida Project" om skæbner allernederst på den sociale rangstige.

Anmeldelse: Sommeren er først lige begyndt, men hedebølgen ligger som en tung dyne over motellet The Magic Castle. Blot et stenkast fra Disney-universets overdådige forlystelser. Her, bag de pangfarvede mures kunstige lykke, synes dagene at løbe i cirkler.

De fleste af beboerne er lejere på ubestemt tid. Og sociale ydelser. Strandet i skyggen af Disneyworld og håbende på, at alle drømmeverdeners store moder drysser lidt glans over tilværelsen. Rengøringsdamen. Servitricen. Krigsveteranen, der drikker. Og viceværten, Bobby, der prøver at holde sammen på det hele.

Og så er der seksårige Moonie. Pigen med måneøreringene og den gule T-shirt som uskyldigt og lidt tragikomisk proklamerer: "I decided to be awesome today." I dag har jeg besluttet at være fantastisk.

Hun bor på tryllemotellet med sin arbejdsløse mor, Halley, der skraber småpenge sammen ved at sælge kopiparfume til turister på vej til Disneyworld. Halley er konstant bag ud med huslejen, og selvom hun udmærket ved, det blot er et spørgsmål om tid, før det hele elendigheden for alvor ramler, så virker hun trodsigt ubekymret. Som en voksen udgave af Moonies uspolerede, uskyldige barnesind. Perfekt formet af Bria Vinaite, der i samspil med naturtalentet Brooklynn Prince leverer en helt uforglemmelig mor-datter-oplevelse.

Barndommens uskyld

Næsvise og frække Moonie fordriver dagene med at lave fis og ballade med vennerne. De spytter på bilerne, driller damen med hængebryster ved poolen, sætter ild til de forladte bygninger i områdets udkant og besøger med den nye veninde, den rødhårede Jancey, engen, hvor køer græsser.

Langt mindre kunstigt end Disneyworld, men ikke mindre farvestrålende i cheffotograf Alexis Zabes mættede, overdådige billeder. Perfekt favnende barndommens uskyld i luksuriøse billeder med en magisk dobbelthed. Her viser Moonie, Jancey, hendes favorittræ. En omkastet kæmpe, der stadig spirer. "Det er mit yndlingstræ, fordi det er væltet og stadig vokser."

Metaforen er til at tage at føle på. Både fordi den spejler Moonies eget liv, men også de utallige beslægtede skæbner på The Magic Castle. Ikke at forglemme filmskaberens åbenlyse sympati for de utallige strandende skæbner på vrangsiden af den amerikanske drøm.

Bevidst nedtoner instruktør Sean Baker og manuskriptforfatter Chris Bergoth handling til fordel for stemning og figurer, der vokser sig naturligt stærke og griber publikum med ægthed og underspillet karakterstyrke. "The Florida Project" bliver derved en film, som faretruende nedtoner sine dramatiske virkemidler, men til gengæld finder styrke i stille æstetik og betagelse af junkfood-kulturens mærkværdige skønhed og barnets åbensindede blik på verden.

Men kameraet er ikke fortabt i barndommens land. På finurlig vis bevæger Bakers tosporede filmoplevelse sig også ind i de voksnes verden. Hvor fattigdom, omsorgssvigt og bristede drømme er en realitet. Der måske gør desto mere ondt i det den udspiller sig i nærheden af Disneys opblæste og forlorne fantasiverden.

Vi kender temaerne fra så forskellige værker som John Schlesingers "Midnight Cowboy" og Xavier Dolans "Mommy". Begge film, som "The Florida Project" anerkendende trækker på, mens Sean Baker skaber sin helt egen på samme tid fortryllende og fortvivlende independent-perle om skæbner i skyggen af den amerikanske drøm.

"The Florida Project"

Drama, amerikansk, 111 minutter, tilladt over 11 år.

  • fyens.dk