Film

Sven Vinges dokumentar er et intimt, terapeutisk og engagerende opgør med alkoholismens dæmoner. Instruktørens usikkerhed bliver værkets styrke.

Anmeldelse: Over ildevarslende billeder af et vejsving i hård vinterkulde fisker filmskaberen Sven Vinge på lydsiden efter en reaktion hos bedstemoderen: "Jeg tænker at min film skal handle om en dreng, der savner opmærksomhed." Hans far er kunstner og dagen før den store fernisering, smadrer drengen kunstværket med en stor hammer. Reaktionen fra bedstemoderen udebliver. Hun har svært ved at se en forbindelse til Svens egen historie. Eller har hun?

Alt imens Vinge former ideen om en kortfilm med inspiration i sin egen skæbne vokser et dokumentarisk værk, "I fars hænder", frem. Fragmenteret. Afprøvende. Stykket sammen af Svens forsøg på at konfrontere fortidens dæmoner og den afdøde faderes alkoholisme, som i sidste ende endte med at ødelægge familien og kostede ham livet, da Sven og hans bror Emile var 18-20 år gamle. Den 26. december 2000 bliver faderen fundet død i en snedrive i vejsvinget få kilometer fra deres hjem.

Vinges dokumentar om sit smertefulde opgør med fortiden er ved første øjekast en smule forvirret og famlende. Men hvordan kan den næsten være andet? I sidste ende bliver det da også filmskaberens uafklarede, undersøgende stræben efter svar i de mange blindgyder, der i sidste ende bliver filmens engagerende drivkraft. Han besøger barndomshjemmet. Kigger på ungdommens tegninger. Læser faderens breve. Hører båndoptagelser og ser hjemmevideoer fra hverdagen med en far, der både var forbillede og monster på samme tid. Alt sammen et forsøg på at lette byrden fra faderens tunge hånd.

Der i øvrigt er meget fysisk tilstedeværende. Afstøbningen af hånden er lavet i metallet bismuth og vejer 3-4 kilo. Sven betragter sørgmodigt hånden og overvejer at lave en hel figur af faderen. For at smadre den. Men ungdommens vrede er afløst af ønsket om at forstå. På et tidspunkt krydser Sven selv over i det forbudte og tager et farligt skridt, da han genopdager scener fra fortiden med en skuespiller i rollen som faderen. Og senere sig selv i rollen som faderen og et barn casted som lille Sven.

"I fars hænder" er langt fra den første dokumentarfilm med et terapeutisk sigte, men den er stærk og dragende fordi den hverken i form eller indhold lægger skjul på filmskaberens fortvivlelse og dermed på ærlig vis præsenterer en situation, tusindvis af mennesker kan spejle sig i.

"I fars hænder"

Dokumentar, dansk, 75 minutter, afventer censur.

  • fyens.dk