Anmeldelse

Som om et enkelt problem ikke er nok, står Lone Theils' hovedperson journalisten Nora Sand med en lille håndfuld i »Heksedrengen«. Hendes kæreste er blevet far med sin fraskilte kone, hvad der nok ville kunne slå selv en psykisk robust person ud af kurs.

Oven i det kommer en henvendelse fra Nigeria, hvor en professor vil mødes med hende i London for at fortælle om en religiøs sekts uhyrlige overgreb på børn.

Yderligere skal en russisk oligark skilles fra sin danskfødte kone og strides om forældreretten til deres barn. Inden Nora ser sig fortumlet om, flyder tingene sammen, og lettere bliver det ikke af, at hendes lunefulde redaktør på tidsskriftet Global i København presser på for at få hende til at levere stof til ham.

Som læser føler jeg uvægerligt, at det er for meget af det gode. Theils overspiller sit forsøg på at gøre forløbet troværdigt. For mig at se er der denne gang gået Jan- eller Puk-bog i den, hvis der er nogen, der ellers kan huske dem.

Karakteristisk for dem var, at de nok var spændende, men handlingsforløbene var usandsynlige, og som læser skulle man være villig til at acceptere usandsynligheder og en flad psykologi.

Den slags har Lone Theils ikke før budt sine læsere, der i denne hendes fjerde krimi må nøjes med at glæde sig over hendes fine skildring af det London, handlingen udspilles i, og hun er så fortrolig med.

Lone Theils: "Heksedrengen". Lindhardt og Ringhof. 272 sider. 249,95 kroner.

  • fyens.dk