Log ind

Den store mesters paradoksale svaghed

  • Den store mesters paradoksale svaghed
    1 / 2
    Macho-manden Hemingway - ikke ved skrivemaskinen, men med en stor sværdfisk, en black marlin, fanget i havet mellem Florida og Cuba.
  • Den store mesters paradoksale svaghed
    2 / 2
    Humprey Bogart og Lauren Bacall i en scene fra ?To have or have not?. Filmatiseringen i 1946 tegnede et pænere billede af Harry Morgan, end Hemingway gjorde, da han skrev romanen. Men ?Humphry? spillede Harry Morgan på samme skødesløse, charmerende og stolte facon, som han havde spillet Rick i ?Casablanca? - det skadede ikke historien. Og Lauren Bacall blev inviteret til at prøve Hemingways swimmingpool.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ernest Hemingway er blevet kaldt "forfatternes forfatter" og står om nogen som macho-manden ved skrivemaskinen. Paradoksalt nok var han ikke god til at skildre drama.

Ernest Hemingway blev kun 61 år. Men hans romaner og noveller vil leve så længe, der findes mænd, som kan læse. Få andre forfattere har en så stor og edsvoren fanskare som Hemingway. Få forfattere er omgivet af så mange myter - og ganske få har selv bidraget så markant til at skabe myterne. Men midt i den mægtige historie om Hemingway står en kendsgerning som en klippe i en flod: Han skrev formidable bøger.

<p class="Fakta.rub">Ernest Hemingway</p>

Blev født i 1899 som lægesøn i Oak Pak, Illinois - en forstad til Chicago. Som barn og helt ung mand tilbragte han masser af tid i familiens fritidshus ved de store amerikanske søer og fik en glæde, som aldrig forlod ham, over den store natur. Han meldte sig som ung frivillig i Første Verdenskrig og var lægesoldat ved fronten i Italien, hvor han blev såret i knæet.

Fik ansættelse som journalist dels i Kansas, dels i Toronto, Canada - og tog derfra afsæt til forfatterkarrieren. Han debuterede med novellesamlingen "I vor tid" i 1925. I 1926 udgav han sin første roman, "Og solen går sin gang".

Hemingway blev et verdensnavn og en af århundredets mest indflydelsesrige forfattere. Han levede et voldsomt liv, brugte en masse penge, men tjente endnu flere. Var gift fire gange - og modtog Nobelprisen i Litteratur i 1954 dels for "Farvel til våbnene" fra 1929 og dels for "Den gamle mand og havet" fra 1953.

Han er berømmet for sin knappe stil med få tillægsord. Især som novelleskribent rager han op over alle. Han udgav tre novellesamlinger. Ud over "I vor tid" er det "Mænd uden kvinder" fra 1927 og "Ingenting til vinderen" fra 1933. Derudover skrev han enkelte store noveller, som ikke kom med i samlingerne, bl.a. "Kilimanjaros sne" fra 1932.

Blandt Hemingways romaner må "Og solen går sin gang", "Farvel til våbnene" og "Hvem ringer klokkerne for" anses for de mest imponerende. Men læs ved lejlighed hans lille, iskolde roman "Edens have" . Den er formidabel. Den udkom ti år efter forfatterens død, men det meste af den er skrevet mange år tidligere - dengang Hemingway kunne skrive. Inden spritten ødelagde ham. Han begik selvmord i 1961. Han skød sig i hovedet i sit hjem i Ketchum, Idaho.

Skulle der være læsere, som har lyst til et par tip om Hemingway: Læs novellen "Bjerge som hvide elefanter" fra samlingen "Mænd uden kvinder". Det er måske den bedste novelle, der nogensinde er skrevet. Der sker intet, absolut intet. To yngre mennesker, en mand og kvinde, står med deres kufferter på en perron i Spanien og venter på toget.

Novellen er kort. Men den er uden ende. Det er skrivekunst fra allerøverste hylde. Vil man prøve en lidt mere "afdæmpet" Hemingway, så læs romanen "Over floden ind i skoven". Det er den af bøgerne i forfatterskabet, kritikerne har været hårdest ved. Det er, fordi den bog handler om det at blive gammel - og det er der ingen, heller ikke kritikere, som kan lide - endsige forstå.

Nu er endnu en af Hemingways berømte romaner udkommet i en ny, dansk udgave. Forlaget Lindhardt og Ringhof har taget fat på Hemingways forfatterskab. Tidligere er udkommet "Og solen går sin gang", forfatterens første roman fra 1926. Nu har forlaget sendt "At have og ikke have" fra 1937 på gaden, nyoversat af Ole Restrup.

Det er en god idé at sende store "klassikere" på markedet i en ny oversættelse. For selv om bøgerne beskriver en anden tid, har mange af dem qua deres forfatteres talent stadig meget at sige. På det område er Hemingway fortsat forrygende. Fordi han skriver om mennesker og gør det på sin særlige ordknappe, præcise måde.

Hemingway og samfundskrisen

"At have eller ikke have" udkom i 1937. Bogen er baseret på to noveller, Hemingway skrev til magasinerne Casmopolitan Magazine i 1934 og Esquire Magazin i 1936. Derefter bearbejdede han historierne, skrev dem sammen - og skabte "To have or have not". Det er historien om Harry Morgan på Key West, Florida, der er kommet i klemme i tiden.

Morgan lever af at sejle velhavende lystfiskere rundt i farvandet mellem Florida og Cuba. Tidligere supplerede han indtægten med at smugle spiritus til det forbudsramte USA. Men i 1933 blev forbuddet ophævet. Vi træffer Morgen et par år efter - og han må kæmpe for at holde brød på bordet til konen og døtrene.

En velhavende lystfisker snyder Morgan. Han stikker af uden at betale regningen. Og Morgan må i sin nød begynde at optræde som menneskesmugler. Det giver store penge. Men det er farligt. Morgen er selv en farlig mand. Ikke en helteskikkelse, overhovedet. Men en mand, der har lært at klare sig - uanset metoderne.

Da Hemingway skrev romanen, var USA stadig i chok efter børskrakket og nedturen i 1929. Men Hemingway var gift for anden gang, med en velhavende kvinde. Han boede i en rigmandsvilla på Key West og havde netop skrevet to bøger om henholdsvis tyrefægtning og safari, nemlig "Døden kom om eftermiddagen" og "Afrikas grønne bjerge".

I et samfund, hvor mennesker savnede alt, stak vennerne til Hemingway. Og "At have og ikke have" er på en måde en roman, hvor forfatteren tager parti for de mennesker, der mangler og lider. Det er forfatterens bud på krisetidens USA. Alligevel er det svært at læse romanen som et udslag af forfatterens sociale indstilling, for dybest set var Hemingway en ærkeliberalist. Og det er paradoksalt, at mens han sidder og skriver en roman om de fattiges vanskelige liv, skriver han samtidig en bog, der hist og her er direkte racistisk.

Det er en holdning, der stikker hovedet frem i flere af Hemingways romaner, også i nogle af hans formidable noveller. Han langer hyppigt ud efter sorte mennesker - og efter kinesere. Det må man erkende, uanset hvor vild man er med Hemingway.

Problemet med drama

Man må også erkende, at Ernest Hemingway var et kæmpe paradoks. Han var en rigtig macho-mand. Storvildtjæger og lystfisker. Han stod på ski ned ad bjergsiderne og opsøgte de krige, han kunne komme i nærheden af. Han bidrog selv kraftigt til fortællingerne om den ekstremt maskuline forfatter.

Hans skrivestil var ordknap og handlingspræget. Han fortalte sine historier gennem verber og kun med få adjektiver. Og så alligevel: Når denne macho-mand beskrev voldsomme, dramatiske handlinger, skrev han svagere, end når han skildrede stemninger. Paradoksalt at macho-manden skrev allerbedst, når han skrev om ingenting.

Denne skævhed i forfatterskabet fremgår tydeligt i "At have og ikke have". Bogens klart bedste dele er de steder, hvor Hemingway tegner billeder af mennesker, hvor han skriver om stemninger og følelser. Når der så kommer dramatiske hændelser - dem er der mange af i denne roman - bliver fortællingen svagere.

Som ren spændings-fortæller er Hemingway ikke på højde med eksempelvis Frederich Forsyth. Men i stille passager skriver Hemingway de fleste kolleger omkuld.

"At have og ikke have" er en stor fortælling. Det er måske den af alle Hemingways romaner, det er lettest at gå til. For uanset forfatterens interesse for de svageste og for uretfærdigheden i samfundet er romanen først og fremmest en spændingsroman, en slags thriller.

Den har ikke samme litterære tyngde som eksempelvis "Og solen går sin gang" eller "Farvel til våbnene". Måske ville denne roman være glemt i dag, hvis ikke det var for filmatiseringen fra 1946 med Humphrey Bogart i hovedrollen som Harry Morgan.

Han spillede videre på sin egen kæmpesucces, Rick fra "Casablanca" - og gav et billede af Harry Morgan, der var mere sympatisk end det, Hemingway tegnede i romanen. Filmen blev en kæmpesucces.

Ernest Hemingway: "At have og ikke have" (Vi giver ikke stjerner til genudgivelser), 270 sider, Lindhardt og Ringhof. Fremragende forord af den danske Hemingway-specialist Bo Tao Michaélis

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere