Den lysende kannibal

Anne-Marie Vedsø Olesen

Den lysende kannibal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er ikke en krimi, men en eksistentiel tour de force, som Anne-Vedsø Olesen præsenterer.

»Jeg er kold og klar som vand. Levende uden at være det, død, men udødelig. Hvem har skænket mig den skæbne?" Hendes element er vandet, hun har vand i årerne, blod får hun kun, når hun myrder og fortærer mennesker. Hun ved alt for meget om de dødeliges liv, men har glemt grunden til sin egen skæbne. I 1000 år har hun været til stede i verden, men var helst »hinsides den faste verdens hektiske selvbedrag«. Som hun selv ræsonnerer: »Jeg var noget andet end menneske, og måske var jeg kaos«. Hun er Lucie (den lysende), romanens hovedperson, og i sin evige søgen og sult er hun nu nået til vor tid, hvor religionshistorikeren Martin og den fraskilte børsmægler Casper bliver hendes rejsekammerater på en pilgrimstur til Trondhjem, hvor hun opstod af vandet. Med en kvindelig kannibal som hovedperson kunne man nok forledes til at tro, vi har med en krimi at gøre, men nej, »Lucie« er en - om end noget særpræget - eksistentiel tour de force. Eidos (ideernes form) er til debat, hvilket involverer asatro, kristendom og ateisme og afleder intet mindre end de store spørgsmål om godt og ondt, tro og ratio, valg, ansvar og frihed. For Martin og Casper bliver »den lysende«, der rummer det forfærdeligt mørke i sig, dén historiens læremester, som forløser dem fra deres golde vaneliv og giver dem fremtid. Lucie som historiens læremester er netop bogens bærende motiv. Med sin kaotiske mangesidighed og sine 1000 år på bagen burde nutidens mennesker tage hende alvorligt, men »menneskeheden var ved at drukne i tanker og følelser, der blev mere og mere selvoptagede. Narcissismen kvalte i dag alt det, jeg gennem tiderne havde set være frugtbart hos menneskene - opfindelser til almenvellet, kontrollerede udadrettede følelser. Nu var alt en sump af fordummelse og gnidret navlepilleri«. »Lucie« er en blanding af noget meget lærd og noget meget spektakulært, og sidstnævnte kan måske nok blokere en smule for den rationelle overvejelse, for balancen er ikke nem. Jeg har det desuden lidt svært med romanens genre-relativisme og det eventyrliges tyngde, men glæder mig over dens helvedesvisioner, der er rene Hieronymus Bosch malerier i ord, men især over dens omtalte mod til at hævde gamle, græske Thukydids motto og gentage: »Historia magistra vitae« (historie er livets læremester; red.) - om det så hjælper noget. Anne-Marie Vedsø Olesen: »Lucie«. Politikens Forlag. 352 sider. 250 kroner. 4 af 6 stjerner

Den lysende kannibal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce