Da Martin bestilte et album hos sig selv

Da Martin Brygmann for få år siden rundede de 50 år, besluttede han sig for at give sig selv en ordentlig gave. Det blev til albummet ?Bates Delight?, som han nu drager på turné med. Foto: Carsten Lauridsen

Da Martin bestilte et album hos sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Interview

Martin Brygmann har altid skrevet musik for andre, men også vidst, at han en dag ville lave et album for sin egen skyld. Nu drager han på en turné, der er lige så ambitiøs som albummet, der udkom i august. Her fortæller musikeren om kunsten at komponere, når man kun spiller trommer, og om at drømme om at ligge i en køjeseng og snakke hele natten med sit store idol.

- Jeg kom meget sent i gang med at lave musik. Jeg var i 20'erne, da jeg skrev en sang til Søs Fenger, der kom med på hendes album "Et kys herfra". Jeg har nynnet og sunget og lyttet til musik, fra jeg var helt lille. Men jeg var ikke sådan et barn, der satte sig ned og skrev sange. Jeg troede jo længe, at jeg bare skulle spille trommer. Men så fik jeg et barn og tænkte, at jeg nok ikke kunne leve af at være trommeslager, og så blev jeg skuespiller, og det gik lidt bedre. Kort efter gik vi i gang med Lex & Klatten, og der skulle vi bruge nogle sange. Så sagde jeg, at det kunne jeg da godt prøve, og så tog det for alvor fart derfra. Men man kan godt sige, at jeg er en langsom starter, og det er måske meget godt, at jeg i hele min barndom og ungdom slap for berømmelsen.

- Jeg er typen, der kun skriver musik, når jeg får at vide, at jeg skal. Jeg laver aldrig musik, når jeg ikke skal og holder mig helt bevidst fra det. For når jeg skriver musik, skal det helst føles, som om jeg starter helt forfra. Hvis man er inde i en vane med at skrive musik, er der en risiko for, at man begynder at gå slagne veje. Men når der er gået tilstrækkelig lang tid, opstår der et behov, en følelse af overtryk i kedlen. Jeg ser det lidt som en sæk, der bliver tømt efter et projekt, og så skal jeg fylde den op igen ved at afholde mig, indtil der igen er tilstrækkelig meget lyst. Jeg har prøvet at lave mange sange i træk, og jeg kan mærke, at det dræner mig. Jeg bliver mindre og mindre sulten, fordi jeg har opbrugt min kvote.

- Jeg starter altid med melodierne, men jeg kan faktisk kun spille trommer, og det er ret svært at komponere musik på et trommesæt. Så når jeg sætter mig ved klaveret eller med guitaren, sætter jeg bare fingrene nogle steder uden at vide, hvad det fører med sig. Jeg kan tage et G, et D og et C, men kommer der en lillefinger på, er jeg lost. Jeg kan slet ingenting. Men jeg kan bruge øret og lytte til, hvad der lyder godt. Man kan vel kalde mig en anti-teoretiker. Jeg er glad for ikke at kende reglerne, for så går jeg sjove steder hen med musikken. Hvis jeg ved, at nu bryder jeg reglerne for, hvad der lyder godt med hvad, så går jeg de samme steder hen som alle andre, og så bliver det kedeligt.

- Der er mange, der mener, jeg har sådan en særlig "Martin Brygmann"-lyd, og jeg bliver altid enormt nysgerrig, for jeg ved ikke selv, hvad det er, og hvorfor det er sådan. Jeg glemmer jo selv, hvordan mine sange ender, som de ender. Fordi jeg ikke kan spille nogen akkorder, så ser jeg ikke gentagelserne. Jeg bakser med det meste i en computer og rykker rundt og smadrer det hele for så at bygge det op igen, men det er da enormt blæret, hvis det virkelig er sådan, at jeg har min egen tone.

- Jeg kan godt se, at jeg har haft flere hits end så mange andre. Jeg kender også godt koderne. Jeg ved, hvad der skal til, for at det lyder som et hit, men jeg har skrevet så mange numre, hvor jeg selv har tænkt, at det måtte da blive et hit, og så blev det langt fra det. For der er så mange andre parametre, der spiller ind. Stjernerne skal stå på en helt bestemt måde, og det er man ikke herre over. Man kan ikke regne den ud på forhånd. For det bliver grimt og forurener processen. Man kan simpelthen høre den grådighed. De store hits bliver til, når man følger sit hjerte og gør det så godt, man kan, og så må de andre bestemme, om det bliver et hit.

- Mit største ønske er at møde Paul McCartney, men jeg tør nok ikke i virkeligheden, for jeg har en meget stor kærlighed til ham, og jeg har elsket ham hele livet. Han er om nogen et melodi-geni og har et helt særligt talent for at skrive sange, som gør, at man både bliver lykkelig og ked af det. Jeg har prøvet at dissekere hans sange for at finde ud af, hvad han gør. Simpelthen foretaget en obduktion, men selvom jeg er blevet lidt klogere, har jeg ikke helt gennemskuet det. For ikke så længe siden drømte jeg, at jeg delte værelse med Wings. Vi lå i nogle køjesenge, og Paul lå lige overfor. Mens de andre sov, lå vi og hviskede til hinanden og snakkede om musik hele natten. Da jeg vågnede, elskede jeg ham højere end nogensinde.

- Jeg har længe lavet musik til andre. Masser af interne sange, hvor et firma har kontaktet mig og bedt mig lave en sang til dem. Så har jeg fået sådan nogle buzz-words fra dem. "Vi står sammen" og "Vi skal nok klare den". Den slags. Men jeg har også længe vidst, at jeg på et tidspunkt skulle lave mit helt eget album, og en dag bankede jeg på hos mig selv og sagde: "Jeg vil gerne bestille et album hos Martin Brygmann", og så svarede jeg, at jeg lige skulle se i min kalender, om jeg havde tid. Det havde jeg heldigvis. Jeg har også selv betalt det hele, så ingen anden end mig kunne bestemme, fordi det jo var mig, der var kunden, og jeg er ikke sprunget over, hvor gærdet var lavest. Jeg har valgt de bedste mennesker til alle opgaver, fordi det her album var min gave til mig.

- Jeg vidste, at det skulle være på engelsk, fordi jeg ikke havde prøvet at skrive på engelsk før, og fordi jeg ikke ville spænde for meget ben for dem, der lyttede. Det skulle være et personligt album om mig som menneske med alt det, jeg går gennem af glæder og sorger og alt derimellem, men fordi publikum er vant til, at mine danske sange har et strejf af en særlig humor, så tænkte jeg, at de måske ville have nemmere ved at tage disse sange for gode varer, hvis de var på engelsk.

- Først var musikken på plads, så kom melodierne. Fire sange blev til på Manhattan, hvor jeg tilbragte 10 dage, så tog jeg til Krakow og derefter til Hamburg. Jeg er altid alene, for jeg har så mange børn, og skal jeg lave musik derhjemme, kommer der altid nogle madpakker i vejen, eller der er et barn, der sætter sig på ens ansigt, netop som man har fundet på en god linje. Så jeg tilbragte meget tid alene, og da jeg havde melodierne, men manglede teksterne tog jeg til en lille Bed & Breakfast på den svenske østkyst. Hver dag tog jeg min cykel til stranden med sådan en kinablok, en rimordbog, en blyant og min mobil med alle sangene, og så begyndte jeg at skrive.

- Jeg er ofte blevet bedt om at skrive et hit, og så er det den slagne vej: Et vers, en hurtig bro og ikke tøve for meget, inden man kommer til et sangbart omkvæd. Det er sådan en skabelon, man kan blive lidt træt af, så jeg gav mig selv et forbud mod at lave omkvæd. Jeg lyttede til Beatles, og det gik op for mig, at nogle af deres mest fantastiske sange ikke har omkvæd. "Yesterday" for eksempel. Det er bare verselinjen, der er så fed, at den bliver et omkvæd i sig selv. Så jeg besluttede mig for, at melodierne selv skulle have lov til at bestemme. Jeg måtte godt blive i verset og snuse som et trøffelsvin efter de gode trøfler. Det var enormt befriende. Så kom der godt nok alligevel nogle omkvæd en gang imellem og tiggede og bad om at få lov til at komme med, men af albummets 12 sange er der kun omkvæd på seks af dem. Det er da meget flot klaret.

- "Hold næsen i sporet". Det har været grundreglen fra start til slut, og jeg tog den med mig til Sverige, hvor vi producerede albummet i det legendariske Atlantis-studie, hvor ABBA også har indspillet. Det betyder, at det skulle handle om musikken og om at gøre det, der var bedst for musikken. Så snart vi kom til at overveje, hvad radioerne ville spille, og om numrene nu blev for lange, så sagde vi: "Hov, hov - hold næsen i sporet!". Efter en guitarsolo vil man for eksempel traditionelt tænke, at nu skal der komme et omkvæd, men hvis guitaristen har noget på hjerte, så tager vi en volte, selvom det måske ender med, at nummeret bliver seks minutter langt. So be it. Jeg gad ikke begrænsningen. Jeg gad ikke give musikken tommelskruer på.

- Der har været så mange trædesten i den her proces, og det hele har været absolut fantastisk. Fra arbejdet med sangene til at få fløjet verdens bedste poparrangør, Vince Mendoza, til landet, så han kunne dirigere nogle af sangene. Og samarbejdet med Danmarks Underholdningsorkester, der også tager med på turnéen. Det er alt sammen ren tilsætning. Jeg gør det, fordi det er vigtigt for mig, og det vil jeg gerne investere i, men det kommer slet, slet ikke til at løbe rundt. Så jeg håber, der kommer mange til mine koncerter, for selv med udsolgt kommer det til at svie. Men det her er noget, der sandsynligvis kun kommer til at ske én gang i mit liv, og så skal det gøres fuldt ud og så godt som muligt. I det perspektiv betyder pengene ingenting.

- Jeg tænker aldrig over, hvad der kommer, men mere over, hvad der er. Jeg kan selvfølgelig godt begynde at se ud i fremtiden, men jeg får bare ikke noget ud af det. På den anden side af turnéen får jeg god tid til at tænke, og så ved jeg, at jeg gerne vil på en mindre klubtour, samt at jeg skal holde en række foredrag. Men oftest ved jeg først, hvad jeg har lyst til, når jeg står i det. Jeg kan ikke foregribe begivenhedernes gang, for det skal ske ud af lyst og behov. Det eneste, jeg er helt sikker på, er, at det skal være noget, jeg ikke har prøvet før. Det er ligesom min ting, at jeg ikke må gro fast i formen. Derfor kommer der heller ikke endnu et engelsksproget popalbum fra mig, for det har jeg jo lige lavet.

Martin Brygmann
Martin Brygmann er født den 25. januar 1963 og opvokset i Glostrup. Han begyndte at spille trommer allerede som dreng og kom senere til at spille trommer for blandt andet Naïve, Love Shop og Lars H.U.G.Debuterede som skuespiller i 1992 i "De skrigende halse" og har efterfølgende spillet med i flere tv-serier og film, ligesom han har skrevet en række kendte titelsange til blandt andet "Hannibal og Jerry" og "En kort, en lang". Fra sidstnævnte stammer blandt andet sangen "Vent på mig", der i perioden 1993 til 2007 var den mest spillede sange på P3 og P4. Tre af hans sange er i øvrigt kommet med i højskolesangbogen.

Martin Brygmann har gennem de seneste mange år optrådt med en række forskellige symfoniorkestre og brassbands, og på hans kommende turné får han selskab af Danmarks Underholdningsorkester.

Sidste år udkom hans første solo-udspil "Bates Delight".

Martin Brygmann har fem børn. Tre af dem med sin nuværende kæreste, Marianne Lykkesfeldt.

Martin Brygmanns tre album-favoritter
1. Stevie Wonder: "Fulfillingess' First Finale". Det er et album, der har betydet vanvittigt meget for mig. De fleste andre vil nok på andre af hans udgivelser, men for mig er det her, han når toppen.2. James Taylor: "Never Die Young". Der er så mange gode sange på det album! Jeg købte det på en turné, og det var her, jeg for alvor fik øjnene op for James Taylor. Jeg elskede hans stemme fra starten.

3. The Beatles: "Abbey Road". Det er så stort, at det er svært at beskrive, men selvfølgelig skal det med, og det ville da være mærkeligt, hvis jeg ikke fik nævnt Paul McCartney. Melodigeniet over alle melodigenier.

Turneplan for Martin Brygmann
22. februar: Ringsted, Ringsted Kongrescenter

23. februar: Vejle, Vejle Musikteater

24. februar: Holstebro, Holstebro Musikteater

25. februar: Odense, Odeon

28. februar: Frederikshavn, Arena Nord

1. marts: Viborg, Tinghallen

2. marts: Esbjerg, Musikhuset

3. marts: Aalborg, Ålborg Kongres og Kulturcenter

4. marts: Åbenrå, Sønderjyllandshallen

5. marts: Århus, Musikhuset

16. marts: København, Konservatoriets Koncertsal

Da Martin bestilte et album hos sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.