Bogkassen: Pablo Neruda var meget andet end en politisk digter

To modne mennesker og deres kærlighed - Pablo Neruda og Matilde Urrutia. Digteren skrev 100 sonetter inspireret af hustruen.

Bogkassen: Pablo Neruda var meget andet end en politisk digter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk genudgivelse af nobelpristageren Pablo Nerudas "Hundrede kærligheds-sonetter" viser storheden i såvel Nerudas poesi som i hans liv.

Bøger: Det var i 1959. I Danmark vandt B1909 fodbold-mesterskabet. Fidel Castro erobrede magten på Cuba. Alaska og Hawaii blev optaget som henholdsvis USA's 49. og 50. stat. Günter Grass udgav "Bliktrommen", og jazzdronningen Billie Holiday døde i en alder af 44 år. Og i Isla Negra, 120 km vest for Chiles hovedstad Santiago, sad en tyndhåret mand på 55 år og skrev om kærlighed.

Pablo Neruda var allerede en kendt og respekteret digter i Sydamerika på det tidspunkt, men han var ikke en del af den internationale lyrik-scene. Det blev han. De kærlighedsdigte, han arbejdede så hårdt på i 1959, blev en af de brikker, der siden blev samlet til billedet af en meget stor digter. Og i 1971 modtog Pablo Neruda Nobelprisen i litteratur.

"Cien sonetos de amor" kaldte Neruda sit værk, og denne på én gang smukke, sanselige og eftertænksomme digtsamling er nu blevet genudgivet i Danmark.

Det er forlaget Lindhardt og Ringhof, der har sendt "Hundrede kærligheds-sonetter" på gaden i en ny oversættelse fra spansk, foretaget af Peer Sibast. Et interessant initiativ, fordi det giver et meget klart billede af digteren Neruda.

I dag står Neruda for mange danskere som den politiske digter, som en af de kunstnere, der trodsede tyranniet, som kæmpede for menneskerettighederne - og var nært forbundet med Chiles myrdede, venstreorienterede præsident Salvador Allende.

Denne politisk prægede del af Pablo Nerudas liv er respekt-skabende. Fordi manden vovede at kæmpe for det, han troede på. Men det er alligevel befriende at opleve en bog, der viser, hvilken formidabel lyriker Neruda var - og er. For hans digte er uden for tiden. De er bestandige. Fordi de beskriver livet, mennesket og kærligheden, solen og vinden, havet og stjernerne.

100 digte til én kvinde

Da Neruda som ung debuterede som digter i 1923, var det med stærkt sanselige og erotiske digte. Hans anden digtsamling fra 1924 med den danske titel "Tyve kærlighedsdigte og en fortvivlet sang" var så erotisk, at det skabte en del kritik. Alligevel blev digtsamlingen oversat til en række forskellige sprog og solgte over én million eksemplarer. Den er fortsat Nerudas mest kendte værk.

Men den mand, der i 1959 skrev "Hundrede kærligheds-sonetter", var et andet sted, både i livet og i sin digtning. Der er fortsat stor sanselighed i digtene. Men der en dyb ro, som den unge digter ikke besidder. Det, Neruda måske har mistet i vildskab, har han erstattet med varme og nænsomhed. Måske forskellen på en 20-årig mand og én på 55 år. Modenhed. Kærligheden udvider sig til mere end en drift.

Pablo Neruda var en vidende og moden mand, da han skrev sine 100 sonetter. Han havde gået i livets skole på det tidspunkt. Han havde droppet planerne om at blive lærer. Han havde bevist, at han kunne leve af at skrive. Han havde også været diplomat for sit land og arbejdet på Chiles ambassader i en række lande, primært i Asien, men også i Spanien. Han havde to forliste ægteskaber bag sig. Var gift for tredje gang - med Matilde Urrutia. Og tredje gang var lykkens gang for Neruda. Hans kærlighed til Matilde varede livet ud - og blev gengældt til fulde.

Samtlige digte i værket er inspireret af og skrevet til Matilde. Det er i fællesskabet med hende, i dagligdagen med hende, at forfatteren henter ord og billeder til dette lyriske storværk.

Det menneskelige døgn

Neruda inddeler digtsamlingen i fire temaer. Morgen, eftermiddag, aften og nat.

Det gør han på to planer. En temmelig direkte, hvor digtene beskriver lyst, mørket, skiftende landskaber og duftene. Og en mere symbolsk, hvor Neruda sætter menneskelivet ind i dette døgn.

Det gør, at der i digtsamlingen er ungdom, modenhed, seniorliv - og død. Det bliver aldrig trist. Samlingen er livsbekræftende, varm og sanselig. Men den rummer også en vemodig stemme. Tanker om at skulle væk fra noget, der er så godt og føles så rigtigt, gør ondt. Tanker, som alle mennesker må gøre sig, hvis de er så heldige at leve i et skønt ægteskab. Men først og fremmest er digtene en lysende kærlighedserklæring til "kvinden i mit liv", skrevet så eminent, at de bliver en stor oplevelse for alle vi andre, der gerne vil læse stor poesi.

Neruda skriver i bogens indledning en hilsen til Matilde Urrutia:

"Min kære elskede og kone, jeg led meget, mens jeg skrev disse "misvisende" sonetter; de sårede mig og gav mig hjertesorg, men den lyksalighed, jeg føler ved at overdrage dem til dig, er vidtstrakt som en savanne."

Lad os gætte, at Matilde Urrutia blev glad, da hun modtog de "misvisende" sonetter.

For fællesskabet, samværet og dets betydning bærer gennem alle de smukke digte, som når Neruda skriver: Her er brødet, vinen, bordet, opholdsstedet: Alt hvad en mand og kvinde og livet behøvet. Her kom den svimlende fred og slog sig ned, her brændte det fælles bål, som skabte dette lys.

Pablo Neruda

"Hundrede kærligheds-sonetter"

220 sider (med noter)

Lindhardt og Ringhof

Bogkassen: Pablo Neruda var meget andet end en politisk digter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce