Anmeldelse: TV2-satsning ligner noget, vi har set mange gange før

Birgitte Hjort Sørensen spiller Vicotria Rahbek, der er en ambitiøs og talentfuld softwareudvikler i den svenske teknologivirksomhed SparrowSat. Allerede tidligt kommer hun under voldsomt pres. Foto: Foto: Agnete Schlichtkrull/TV 2

Anmeldelse: TV2-satsning ligner noget, vi har set mange gange før

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Greyzone" har netop haft premiere, men alligevel føles den nye dansk-svenske spændingsserie på TV2 som en, der er vist før. Dog er der flere elementer i første afsnit, som lægger op til spændende søndagsunderholdning.

"Hvis "Greyzone" var en fyr, og første afsnit var første date, hvordan ville vores relation så udvikle sig", spørger jeg mig selv.

Ved førstehåndsindtrykket virker "Greyzone" ubegribeligt forudsigelig. Hans indledende sætning ligner den, andre krimi- og spændingsfyre har liret af før ham, og handler om en bil, der kører over en bro til et stykke intromusik, der nostalgisk leder tankerne tilbage på min gamle flamme, "Rejseholdet".

"Jeg kender typen", tænker jeg, og undertrykker et suk, mens jeg sender ham et høfligt smil. Han får en chance.

Desværre fortsætter monologen i samme spor, og i ham ser jeg glimt af "Forbrydelsen," "Broen," og "Bedrag," hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting, for de er alle både hæderlige og flotte typer, der har vist sig at være både spændende og interessante. Men jeg er her jo ikke for at få mere af det samme, men noget nyt og andet.

Midt imellem

Han, "Greyzone", oplyser, at han er en co-produktion og af dansk-svensk afstamning trods sit engelske navn, og begynder så småt at fortælle om de mennesker, der har betydning i hans liv.

En af dem er Victoria Rahbek (Birgitte Hjort Sørensen), en ambitiøs softwareudvikler, der bor sammen med sin søn i en lækker københavner-lejlighed. For mit indre blik ser jeg den Claudia Moreno, som "Broen" fortalte om for ikke så længe siden. De to lyder umiskendeligt som en og samme person trods forskellige hverv.

Jeg slår tanken væk, mens han begynder at tale om de ting, der virkelig optager ham. Hans liv er spændende, og han beskæftiger sig både med drone-teknologi og farlige missiler, der bliver transporteret på tværs af landegrænser. Endnu vigtigere er hans omgangskreds alsidig og interessant og fuld af stærke karakterer, der har rod i både det svenske sikkerhedspoliti, SÄPO, det danske politis efterretningstjeneste og en endnu udefineret terrorgruppe.

Fra mine tidligere forhold er jeg ikke ubekendt med den slags mennesker, men de nye i "Greyzones" inderkreds virker anderledes, og allerede på denne første date begynder jeg at glæde mig til at lære dem bedre at kende.

Det bliver i vennezonen

Ved slutningen af vores møde må jeg imidlertid nedslående konkludere, at jeg ikke ser potentialet for en hed affære med "Greyzone". Han ser ellers godt ud, er velbygget og har allerede vist, at han beskæftiger sig med vigtige emner i højt tempo.

Men den er der ikke rigtig, gnisten altså, i hvert fald ikke endnu. Det er, som om han mangler personlighed. Han skiller sig ikke nok ud, overrasker ikke nok og bliver på den måde lidt på det jævne.

På den ene side er jeg ikke forelsket og ligger ikke vågen for at høre fra ham igen. På den anden side er der heller ikke noget, der helt afskrækker, og han jokker ikke i spinaten eller udtaler sig stødende, selvom jeg ikke helt kan finde ud af, om jeg er træt af, at skurken i den første bid af hans fortælling havde brun hud og stort skæg. Måske tør han tale om det, alle tænker, måske puster han til ilden. Jeg er ikke sikker.

Inden vi skilles, aftaler vi at ses efter en uge. Om ikke andet, så som venner.

Anmeldelse: TV2-satsning ligner noget, vi har set mange gange før

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce