• Frede Farmand har skabt et værk af ord, musik og billeder for at fortælle sin historie som mishandlet børnehjemsbarn fra Odense

Da Frede Farmand var otte dage gammel, blev han anbragt på børnehjemmet Aaløkkegaard i Odense. Her voksede han op under navnet nr. 33, og i en ny bog beskriver han detaljeret en opvækst præget af vold.

- Vi var samfundets lort, og vi blev behandlet som sådan, siger han.

Bogen, der er på 425 sider, hedder "Barn nr. 33 - et barnerequiem", og den kan læses og ses sammen med 93 videoer, der befinder sig på YouTube. Tilsammen udgør de et personligt kunstværk, hvis ingredienser er musik, billeder, historie, teologi og litteratur, og hvis overordnede emne er en barndom præget af ondskab og forråelse.

Frede Farmand

Frede Farmand er 71 år, opvokset på børnehjemmet Aaløkkegaard i Odense og Det Struckske Børnehjem i Tønder.

Er autodiakt teolog og historiker.

Har primært ernæret sig som researcher blandt andet for danske medier og som fotograf og forfatter. Har bl.a. skrevet "Løgneren fra Auschwitz" og "Mesteren fra Tvind".

Har opbygget et omfattende arkiv af radio- og tv-udsendelser, hvoraf meget er unikt, da Danmarks Radio tidligere slettede udsendelser for at genbruge bånd.

Er far til to voksne døtre.

Bor i Tønder.

Frede Farmand kalder sit værk for sorgbehandling. Han begyndte på det i 2013, da han troede, at en svær lungebetændelse og mærkelige sorte pletter på fødderne ville tage livet af ham. Det var vigtigt for ham at nå at fortælle sin og de andre børnehjemsbørns historie, "inden han kradsede af", siger han. Og med døden i hovedet valgte han efter mange års tilløb at se sin barndoms smerte i øjnene og bygge sit værk op omkring et requiem.

Et requiem er en sjælemesse for de døde og anvendes typisk ved begravelser. Messen er ofte ihukommende omkring den dødes liv. Og Frede Farmand erindrer - tydeligt siger han - sine år på børnehjemmet.

De første godt 100 sider af bogen er én samlet messe i ord og billeder - og videoer - over hans historie. En lang introduktion og præsentation, og først herefter går han mere kronologisk i gang med at berette sin historie. Stadig med tilhørende videoer tilsat kirkemusik.

Hakkeorden

I bogen fortæller han om sin familie, der bestod af far og mor og en håndfuld børn. Og af far og en frille og en håndfuld horeunger - herunder Frede. En familie, han ikke mærkede meget til, og som derfor ikke fylder i hans værk. Det gør derimod det metodistiske børnehjem, hvor Martin Luthers hustavle herskede. Hustavlen, der er en del af Luthers Katekismus, angiver blandt andet pligter - særligt inden for husstanden, hvor faderen er overhoved.

- Hustavlen er hakkeorden, og vi fik så mange tæsk, siger den nu 71-årige Frede Farmand.

Han beretter om en barndom med vold og voldtægter. Skriver, at han fire gange blev voldtaget af "De fine", som ifølge ham var nogle af byens mænd, som mod betaling fik lov at "låne" et barn på børnehjemmet. Han fortæller om en homoseksuel assistent, der også tog for sig. Og om isolation i stedets tårn, sult, ydmygelser og meget andet. Da han var ni år, blev han og flere af børnene sammen med ledelsen flyttet til Tønder til det Det Struckske Børnehjem.

- Men hverdagen var, som den plejede - ledelse og personale flyttede jo med, fortæller han.

Frede Farmand sætter navne på sine overgrebsmænd og -kvinder og skriver i bogen, at han tilegner sit værk "til de over 9000 børnehjemsbørn, som levede under umenneskelig forhold på danske børnehjem". Han kalder forholdene for "statsterrorisme".

Forråelse

Med til historien hører også samtidens menneskesyn, hvorfor Frede Farmand gør en del ud af at skildre og kommentere ikke blot love og regler for børnehjemmene i tiden omkring hans opvækst, men også store begivenheder som den danske behandling af de tyske flygtninge efter Anden Verdenskrig og atombomben over Nagasaki.

- Tiden var præget af forråelse og fanatisme. Og den samme råhed og nederdrægtighed blev os til del på børnehjemmene. Det var først i slutningen af 1950'erne, at man fik professionaliseret børneplejen og først langt senere, at humanisme blev noget, man talte om, siger han.

Frede Farmand var ikke i stand til at skrive sin historie som en klassisk erindringsbog. I stedet har han skabt et værk, hvor hver side i bogen er en selvstændig collage af billeder, digte, dokumentation, kommentarer, videohenvisninger og meget andet.

- For kun på den måde kunne jeg formidle mine følelser - min historie, siger Frede Farmand.

Frede Farmand: "Barn nr. 33 - et barnerequiem", er udkommet på eget forlag. På hjemmesiden barnnr33.dk kan man læse mere om bogen og klikke sig ind på de tilhørende videoer.

  • Byline

    Af:

    Jeg er journalist og souschef på Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis' kulturredaktion. Her beskæftiger jeg mig især med bøger og museer, men indimellem også med teater, film m.m. Jeg har været ansat i Fynske Medier siden 1990 og har blandt andet været redigerende, weekendredaktør, designchef og redaktionschef. Jeg bor i en landsby på Østfyn med mand og børn. Holder af både have og hav.

  • Journalist portræt

    Af:

    Jeg er ansat hos Fynske Medier, som pressefotograf. Jeg laver primært billeder til den fysiske avis, men mere og mere af min arbejdsdag skal bruges til at lave levende billeder til vores elektroniske medier. Tidligere har jeg arbejdet på Sjællandske Medier og været freelance fotograf. Jeg er gift, og vi har to børn på ni og fem år. Vi bor i en gammel villa i Skibhuskvarteret.

Mere om emnet

Se alle

Frede Farmand