Ikke så snart er valget udskrevet, før konversationens tærskeværk er i gang overalt. Alle synes at kunne udtrykke et minimum af meninger med et maksimum af ord
Alle har et genialt øjeblik mindst én gang i livet, og statsminister Anders Fogh Rasmussen havde sit den 24. oktober, da han udskrev valget. Han ved tydeligvis, at man ikke kan gøre en god gerning for tidligt, for man ved aldrig hvor tidligt det bliver for sent.

Jeg var tilfældigvis i Danmark den dag, og mit første indtryk af den store mediebegivenhed var, at der synes at være almindelig enighed om, at det danske samfund befinder sig på en skillevej - der er blot forskellige opfattelser af, hvad der står på vejskiltene.

I den ene politiske epoke blæser vi sæbebobler, i den næste får vi dem til at briste.

Men ét kan man være fuldstændig sikker på: Ikke så snart er et valg udskrevet, før konversationens tærskeværk er i funktion overalt - i hjemmene, i toge, busser, på barer og restauranter.

Selv i den lille provinsby, hvor jeg boede hos min nevø og hans kone, og som ikke er afmærket på noget landkort, beherskede de kunsten at udtrykke et minimum af meninger med et maksimum af ord. Der var virkelig politisk røre i andedammen. Men når Solen først er gået ned her, er der faktisk heller ingen hyggelige adspredelser for folk, som ikke er gift.

Efter min daglige spadseretur i de landlige omgivelser belønnede jeg mig selv med et glas fadøl på kroen. Den dag, valget blev udskrevet, sagde værten til mig: "Henne ved vinduet snakker de Afghanistan, gruppen ved bardisken diskuterer skatteforholdene, og i sidelokalet vil de have en anden regering. Vælg selv."

Jeg listede hen til et ledigt bord i et tilsyneladende fredeligt hjørne. Jeg nærede intet ønske om at blande mig i diskussionerne. Tavshed er et af de sværeste argumenter at imødegå.

Men ikke så snart havde jeg sat mig, før en midaldrende, ret kraftig og meget energisk person kom brusende og satte sig ved siden af mig som en mægtig bugserbåd, der kaster anker.

Han viste sig at være en talemaskine med selvstarter. Alt for mange mennesker er gode til at snakke, fordi de ikke er gode til at holde mund. Han kendte mit ansigt et eller andet sted fra, kunne bare ikke huske mit navn, men det gjorde vel heller ikke noget?

Hvorpå han pustede sig op som en påfugl og udbredte sin veltalenheds overdådige hale - om at politik er den eneste ansvarsfulde beskæftigelse, som tilsyneladende ingen nødvendig uddannelse kræver.

Jeg kunne forstå på ham, at han gerne ville være forkæmper for en sag, der var for lang til en bilrude og for lille til en protestmarch. Han hørte til den type mænd, der forventede at kunne spadsere lige ind i det forjættede land uden at vandre gennem ørkenen først.

"Alting er også meget lettere for politikere i vore dage - i stedet for at løse et problem bevilger man et statstilskud," sagde han med et alvidende blik op i loftet.

To farer truer uophørligt verden: orden og uorden, men da vi skiltes, var jeg stadig ikke klar over, hvad han gik ind for.

En lille by er et sted, hvor folk kender alle nyhederne, før lokalbladet udkommer. De læser det alligevel for at se, om journalisterne har fået historierne i samme version, som de selv har. Især når de handler om lokalpolitikerne.

I et læserbrev stod der: "Hvorfor kalder man Hans-Jørgen Svenningsen kandidat, når han hverken kan dit eller dat?"

Et andet læserindlæg holdt sig til de store linier: "Enevælden er som et skib, hvor man tryg og glad driver af sted med vind og strøm, til man en skønne dag løber på et skær og går ned. Demokratiet er som en tømmerflåde - man synker aldrig, men man har dæleme altid fødderne i vandet."

Min nevø er lige så upolitisk som et par sokker, hverken højre eller venstre. Det plejer jeg i en aktuel valgsituation at bebrejde ham. Denne gang trak han blot på skuldrene og sagde: "Selvfølgelig interesserer jeg mig for betalingsbalancen ... på mit hus, mit fjernsyn, min bil ..."

Hans voksne, ugifte datter havde sin egen indfaldsvinkel til emnet: "Jeg elsker valgkampagner ... alle de mænd, som prøver at bedåre én."

I deres lille by med skjorternes heppekor på tøjsnore, og hvor dragerne var forankret til jorden ved hjælp af små drenge, havde valgtrommernes buldren også lydt for deres små ører. Jeg hørte en af dem spørge:

"Var det en politiker eller forsker, der opfandt kommunismen?"

"En politiker," svarede en anden.

"Det tænkte jeg nok. En forsker ville have afprøvet det på mus først."

Jeg refererede det for min nevø og hans kone, og hun sagde : "Der er kun to steder, hvor kommunismen fungerer effektivt - det ene sted er i bikuben, det andet myreturen."

Årsagen til besøget hos familien i lillebyen var min nevøs kones 50 års fødselsdag den følgende dag. Der var åbent hus i den anledning, og skønt det var en almindelig hverdag, virkede det på mig, som om samtlige landsbyens indbyggere promenerede omkring i de små stuer. De fleste fandt det morsomt at gratulere fødselsdagsbarnet med, at hun havde fået et folketingsvalg i fødselsdagsgave.

Hendes ældre bror, som er et stateligt monument over bøf med løg og øller, rettede på sit ansigtsudtryk som på et slips, da han hilste på mig. Vi kendte ikke hinanden særlig godt, og han ville vide, hvad mit syn som udedansker var på dansk politik.

Da jeg er uvidende om hans politiske tilhørsforhold, sagde jeg diplomatisk, at jeg ikke vidste, om landet er fuld af kloge mænd, der bluffer, eller af tåber, der tror på det, de gør.

Han foretrak også at være diplomatisk: "Vi lever alle under samme himmel, men vi har ikke alle samme horisont."

Det kunne jeg også fornemme ved at lytte til samtalerne omkring mig. Det forekom mig endda, at der var flere partier repræsenteret her, end der var opstillet til det kommende valg.

"Hvem ville du foretrække som vinder af valget?" spurgte min nevø.

"De ufornuftige," svarede jeg.

Den fornuftige indretter sig efter verden. Den ufornuftige prøver stædigt at indrette verden efter sit hoved. Det er grunden til, at ethvert frem-skridt afhænger af den ufornuftige.

Martin Elmer,

Avenida Carlota Alessandri, 131, Edificio "EL ROCIO" apto. A y B, E-29620 Torremolinos, Spanien, er forfatter.