Undskyld hr., ka' De li' kirsebær


Undskyld hr., ka' De li' kirsebær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havens lækreste bær. Så lækkert, at bærret har fået hele festivaler opkaldt efter sig. Men det kan bruges til andet end at sprede glæde. Forgiftning for eksempel.

Kirsebær er det lækreste bær, der dyrkes her i landet til frisk spisning, og det dyreste i butikkerne.

Det er højsommer, når de store, mørkerøde eller rødgule kirsebær modner i juli måned. Alle, næsten alle, er vilde med dem. Og de har været elsket i mange år.

De vildtvoksende kirsebærtræers frugter har altid været meget eftertragtede af både fugle og mennesker. Allerede stenalderens mennesker samlede og spiste dem friske eller tørrede. Man har endda fundet forstenede kerner i de huler, som vore fjerne forfædre boede i.

Kirsebær var kendt i antikkens græske kultur og er bl.a. beskrevet af botanikeren Theophrates i år 300 f. Kr. under navnet Kerasos, som man mener kommer fra byen ved Sortehavet, der nu hedder Kerasunt.

De første, dyrkede kirsebær antages at være bragt fra sortehavsegnene til Rom af feldherren Lucullus (110 f. Kr..-56 f. Kr.). Allerede på den tid nævnes otte sorter af kirsebær og fortælles om hvordan, man poder kirsebær.

Dyrkning af kirsebærtræer nævnes også under Karl den Store (714-814), under navnet Ceresarios. Herfra blev de bredt til resten af Europa. I dag er kirsebærdyrkningen udbredt over hele verden i dyrkningsegnede klimaområder. I Europa dyrkes fine kirsebær fra Norge til Nordafrika. Ikke mindst Tyrkiet er blevet et stort eksportland for sødkirsebær, også her til landet.

I første halvdel af 200-tallet beskrev en frugtinteresseret italiener, Florentinus, blandt andet konservering af frugter: Kirsebær, der plukkes før solopgang, nedlægges i en krukke, hvori man først har lagt et lag små kviste af bønneurt (Sar) og mellem hvert lag af bær lægges et nyt mellemlag af bønneurt. Når krukken er fuld, overhælder man indholdet med en lage kogt af eddike og honning. Det var allerede kendt, at romere tørrede kirsebær i solen eller syltede dem i krukker ligesom oliven.

Kirsebær er så fristende, at de også har været egnede til forgiftning af uønskede. Også her til lands skulle de være blevet brugt til det formål. Kong Christian den Anden havde en kæreste som hed Dyveke, og mange adelsfolk var forargede over, at kongen havde en almindelig borgerlig pige som kæreste, selv om han jo var gift med dronningen.

En dag modtog Dyveke en stor kurv fuld af modne kirsebær som gave. Men de viste sig at være forgiftede og Dyveke døde, da hun spiste af dem. Det menes at være en af kongens fjender blandt adelsmændene, Peder Oxe, der havde forgiftet kirsebærrene.

I Danmark 1510 anlagdes en plantage der, hvor Christiansborg nu ligger. Frederik den 2. (1559-1588) var meget interesseret i havebrug. Ved slottene anlagdes pragtfulde parker med indførte planter. Den første danske planteliste, som man kender, omfattede, blandt andre frugtarter 40 sorter af kirsebær.

Christian den 4. (1588-1648) sendte sin hofgartner til Braunschweig i Tyskland for at købe træer og planter. I 1607 plantedes 400 frugttræer, herunder kirsebær. Danmarks første havebog "Horticultura danica" af Hans Rasmussen Block (København 1647) indeholder råd om kirsebærtræers anvendelse i haven. Blandt andet mente han, at man burde plante dem på begge sider af en havegang. Desuden kunne man plante blandt andre små kirsebærtræer langs kanten af frugtafdelingen.

I slutningen af 1700-tallet skabtes flere forskellige sorter. I statens planteskole i Odense skulle således være formeret 31 sorter af kirsebær.

Et træ af sødkirsebær, der er fremspiret af en kirsebærsten, et frø, altså et træ der ikke er podet med en dyrket sort, hedder Fuglekirsebær.

Mange vilde fuglekirsebær dukker jævnligt op i haver og andre steder, hvor fugle har smidt en kirsebærsten. De plyndrer gerne et træ og smider frøene hist og pist. Der er god grund til at de har fået navnet Fuglekirsebær. Endda deres latinske efternavn i Prunus avium betyder fugl.

De findes naturligt udbredt og vildt voksende over det meste af Europa. De giver i reglen kun små og bitre bær, men træet er et værdifuldt gavntræ til møbler. Her i landet er navnlig Bornholm kendt for deres skove af vilde fuglekirsebær.

En historie fortæller, at det var en bornholmsk kancelliråd, Peder Jespersen, som omkring 1920 gerne ville gøre sit til at få flere kirsebærtræer i skoven nord for Rønne.

Derfor inviterede han alle Rønnes drenge til at spise så mange kirsebær i hans have, som de kunne. De måtte ikke spytte stenene ud, men skulle sørge for at sætte sig ud i skoven, når de skulle på wc. På den måde ville alle kirsebærstenene blive godt spredt, - og de nye kirsebærtræer ville få en god start i livet. Det skulle være derfor, at der er så mange kirsebærtræer netop på Bornholm. Det må have været nogle ivrige drenge. Og det skulle være ganske vist.

Der er ikke så mange myter og sagn om kirsebær, som om andre frugter. Nogle få ordsprog er det dog blev til, ofte med samme tema, som findes på flere sprog.

"Det er farligt at spise kirsebær med de store herrer, de udsøger de bedste og kaste dig stenene i øjnene".

"Med store herrer er det ikke godt at spise kirsebær, de kaster stilkene i ansigtet" (tysk).

"Spis ikke kirsebær med de store, frygt at de kaster stenene på næsen din næste" (fransk).

"Spis ikke kirsebær med fine herrer, de tager de mest modne." (fransk).

"Den som äter körsbär med de stora, får stenarna i synen" (svensk).

"Mætte duer finder kirsebær sure" (engelsk, fransk).

"Skændsel er som kirsebær, den ene trækker en anden med sig",(fransk).

Det latinske ord for surkirsebær, cerasus, hænger sammen med den græske benævnelse, kerasea. På gammel engelsk blev det til ciris, chiri eller cyrs, senere chery og senest cherry.

På gammel højtysk blev de først kaldt chirsa, senere ændredes c til k og blev til kirsa eller kirse. Her må vi være nået til det navn, som vi uden oversættelse har bevaret eller videreført til dansk, blot ved at tilføje det pæredanske bær bagefter, altså til kirsebær. Det navn kan i Den Store Danske Ordbog spores tilbage til middelalderen (år 1000-1500), hvor det i starten dog hed kirsæbær.

Der er her i landet stor forvirring om navnet på kirsebær. Mange danskere kender kun de lækre sødkirsebær som moreller. Forvirringen bliver ikke mindre af at sødkirsebær/moreller findes i sorter som mørkerøde og rødgule. Nogle mener, at kun de rødgule er moreller.

Men de lækre sødkirsebær har også en sur søster. Dem kalder vi derfor simpelthen surkirsebær. De må nøjes med at blive brugt til syltning, saft, vin og lignende. De frister som friske bær hverken menneskes eller fugles ganer på samme måde som de søde.

Men alligevel, blot en advarsel til havefolket, der vil plantet et sødt træ. Det er meget forvirrende, at den mest dyrkede sure sort i haverne hedder 'Skyggemorel'. Det er ikke en morel/sødkirsebær i dansk forstand, men et surt kirsebær. Ved import af sorten fra Tyskland i tidernes morgen glemte man at oversætte det tyske morelle for surkirsebær. Det er da forvirrende.

Surkirsebær er den mest dyrkede frugt i danske plantager. En meget stor del af dem eksportere som saft. De lækre spisekirsebær har en mere beskeden plads, og de må på det danske marked konkurrere med bær fra sydligere lande.

Kirsebær er en så højt elsket frugt, at der i mange lande afholdes store 'Kirsebær-festivaler'. Her i landet har Kerteminde de seneste tre-fire år haft en kirsebær-festival over et par dage. I år holdes for første gang en minifestival på Islands Brygge i København.

jørgen vittrup

Ølstedgårdvej 35, Odense M

Undskyld hr., ka' De li' kirsebær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce