Under dække af godhed


Under dække af godhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når privatpersoner og medier ikke er enige i den nuværende flygtningepolitik, anklages de af folk som Ringsmose og Krarup for udelukkende at være ude på at skade regeringen

Den nys overståede jul er blandt andet en tid, da folk synes, at andre skal have økonomisk mulighed for at kunne gennemføre de traditioner, som vi selv har midler til. Folk er mere villige end ellers til at give en skærv til velgørenhed. Vi kan forestille os, hvor forfærdeligt de forældre må have det, som ikke har råd for at give deres børn dejlig julemad eller julegaver, når forældrene til deres børns skolekammerater og venner evner dette.

I kristent regi er lignelsen om den barmhjertige samaritaner et eksempel på, at en person sætter sig i en andens sted og gør sit for, at den sidstnævntes situation forbedres.

En mand blev overfaldet på vejen mellem Jerusalem og Jeriko af røvere. De lod ham ligge halvdød. En præst og en levit gik forbi. Men en samaritaner ynkedes over ham. Han forbandt den tilskadekomne. Bragte ham et sted hen, hvor der blev sørget for ham, til han igen kunne klare sig selv.

Ligesom den på Jesu tid tilskadekomne er der folk, der rejser fra deres hjemstavn til et andet sted og ud fra dette kommer i en situation, hvor de bliver hjælpeløse og er afhængige af andres indsats for at komme ud af den situation, de er havnet i

Lignelsen om den barmhjertige samaritan fortælles udelukkende, fordi Jesus vil fortælle, at vi har en forpligtelse over for dem, der af en eller anden grund er kommet ud i en situation, hvor de er afhængige af andres indsats. Vi får ikke at vide, hvorfor manden ville til Jeriko, om han vendte tilbage til Jeriko eller tog videre til Jerusalem eller til et andet sted.

Men han havde sat sig et mål. Han ville skabe en forandring i sit liv, og normalt vurderes initiativer som noget positivt, fordi initiativer forandrer verden, og fordi verden konstant skal forandres.

JEG læste i december to kronikker, hvor stædighed med hensyn til at ville forandring i sit liv gøres til noget negativt.

Carsten Ringsmose havde en kronik i Fyens Stiftstidende den 18.12, hvor han kriminaliserer hjemmesiden amnesti-nu.dk. Han skriver, at det giver anarki at skrive under på hjemmesiden, fordi en underskrift vil være at underkende en række afgørelser. som er foretaget af Udlændingeservice, Udlændingestyrelsen samt Flygtningenævnet.

Selvfølgelig er der gjort et grundigt og kompetent stykke arbejde, hvis alle tre instanser når til samme konklusion, men alle sager er som regel utroligt komplekse, og der kan være ting, som ikke er belyst grundigt nok, så at nogle få sager skal behandles om (for eksempel sagen om drengen Rams).

Ringsmose ser hjemmesiden som antidemokratisk, fordi underskriverne har en anden politisk holdning end ham og andre, der stemte på V, K og DF ved sidste valg.

Når vi som vælgere benytter vores ret til at sætte kryds ved det parti, som vi på valgdagen ser som det bedste, har vi ved det næste valg mulighed for at sætte kryds ved et andet parti, hvis vi synes, vi tog forkert ved sidste valg.

Asylansøgere får ikke en chance for at få deres sag behandlet hver fjerde år. For dem er en afvisning definitiv, og derfor forstår jeg, at asylansøgere og deres eventuelle sympatisører tager såkaldte "antidemokratiske" metoder i brug for at skabe opmærksomhed om deres situation.

At jeg forstår dem, betyder ikke nødvendigvis, at jeg accepterer deres metoder. Den demokratiske afgørelse er baseret på grundlag af dansk lovgivning og ikke set med fokus på den enkelte asylansøgers totalsituation

DEN anden kronik er skrevet af Søren Krarup og bragt i Politiken den 19.12. Her anklager Krarup DR og Politiken for at udnytte asylansøgere til at hænge den nuværende regering ud som ond og kynisk.

Krarup hævder, at DR og Politiken ser sig selv som gode. " Det er ren godhed, uforfalsket godhed, en missionerende godhed", skriver Krarup. "Godheden" består blandt andet i at opfordre forældrene i flygtningelejrene til at bruge deres børn som gidsler i kampen mod den nuværende regering, hævder Krarup. Dette gør Krarup moralsk forarget.

Ringsmose og Krarup beskylder en række danskere for i dække af godhed at ville lægge den nuværende regering for had. Den nuværende regering er blevet valgt på et demokratisk grundlag, og det er derfor betænkeligt, at asyl - ansøgere samt de danskere, som er uenige i regeringens flygtningepolitik i ly af missionerende godhed anfægter regeringens kompetence

Missionerende godhed er bag facaden baseret på had, som i virkeligheden går ud på at skade regeringens renommé.

Jeg fristes til at tro, at Ringsmose og Krarup ikke havde skrevet kronikkerne, hvis vi havde haft en anden regering end den nuværende. Ringsmoses kronik er ikke et forsøg på at beskytte demokratiet, som han påstår, men et forsøg på at hindre et stemningsskift, så vi får en anden regering ved næste valg

Krarup har skrevet sin kronik, fordi han er en del af det nuværende regeringsgrundlag. I 1972, da vi havde en socialdemokratisk regering, skrev han bogen Den hellige hensigt. Her nævner han, at han godt forstår, at folk i en kz-lejr tager ufine metoder i brug for at ændre deres situation.

"Her bryder alle normer og hæmninger sammen i den primitive kamp for at undgå døden (udvisningen). At anklage mennesker for deres handlinger i en sådan situation - det er gement. Det røber en afstumpethed og mangel på menneskelig solidaritet, som er modbydeligere end en hvilken som helst modbydelig handling i Buchenwald..."

Ringsmoses anklager mod amnesti-nu.dk for at ville anarki, antidemokrati og populisme samt Krarups anklage mod Politiken og DR for missionerende godhed er i virkeligheden en angst for stemningsskift, som måske kan vælte regeringen ved næste valg.

Krarup skriver i sin kronik, at han i Folketinget konstaterer venstrefløjens desperation og hadefuldhed. Jeg synes, at Krarup selv afslører sin desperation, når han anklager forældre i asyllejre for åndelig mishandling af deres børn. Det viser den "afstumpethed og mangel på menneskelig solidaritet", som han anklagede andre for i sin bog for 24 år siden.

I dag fremstår han som demokrat og anklager folk, der reagerer på lovindgreb, som rammer enkeltpersoner urimeligt, for antidemokratisk adfærd. For 24 år siden skrev han, at "vort samfund er ved at blive overtaget af en demokratisme, ... så at friheden til at leve sit liv på eget ansvar bliver stadig mere beskåret".

Det vil altså sige, at når folk får en politisk holdning, som Krarup ikke synes om, bliver demokrati til demokratisme, en betænkelig ideologi, som indskrænker folks ret til at være sig selv nærmest.

Hændelser, som kan skade den nuværende regering, ønsker Ringsmose og Krarup, at vi skal gøre som præsten og levitten: lukke øjnene for dem. Den overfaldne kunne jo bare være blevet i Jeriko. Han og indbyggerne dér kunne jo bare have skabt et politisk system, som ikke gjorde, at folk blev efterstræbt på livet. Og "samaritanerne" i Danmark kriminaliseres, fordi deres godhed er årsag til, at asylansøgere søger hertil og ikke tager til et andet land.

Ringsmose og Krarup skulle i stedet arbejde for, at forholdene i Jeriko (og landene omkring) blev sådan, at ingen borgere derfra kunne se fordele ved at forlade deres område. Men det er jo en helt anden historie.

Kaj Therkelsen, Bispeengen 36, Odense N.

Under dække af godhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce