"Transportbehov A/S"


"Transportbehov A/S"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvor mange mennesker er i dag bilejere for at opnå status? Og hvor mange er bilejere blot fordi de har et transportbehov? De sidste er interessante

I "gamle dage" gav bilen status til alle, som havde råd til at anskaffe sig sådan en topmoderne tin­­gest. Hvor mange mennesker er monstro i dag bilejere for at opnå status?

Og hvor mange er mon udelukkende bilejere, blot fordi de har et transport­be­hov?

Men­neskene i den­ne gruppe er interessante. De føler nemlig ikke noget særligt be­hov for bilejerskabet, blot de kan få deres transportbehov dækket

For 40 år siden, da mine forældre blev bilejere for første gang, var det ikke uden en vis stolthed, at det ske­te. Og også med en vis lettelse. Man skulle jo nødig stå tilbage for naboen, eller klassekammeraterne i Fol­ke­skolen.

For en sårbar dreng som mig var det bestemt ikke uden betydning, at vi fik bil. Den gav status, først og fremmest. Derudover gav den også en vis frihed og nye, hidtil ukendte oplevelser. Vores første som­merferietur gik f.eks. til Harzen, li­ge­som så mange andre af de naboer og bekendte, som vi omgikkes der­hjemme i Nyborg.

Vi kunne også kø­re min farmor og farfar op til det "mørke Jylland", således at min far­far fik lejlighed til at gense sin fø­de­egn, som han ikke havde set siden han fyrre år tidligere havde forladt den for at blive slagter på Fyn.

Jo, status og frihed. Det var dét, bilen gav os. Hurra!

I dag spekulerer jeg på, hvor mange, der anskaffer sig bil for at opnå status, og hvor mange der gør det, blot for­di de har et transportbehov.

Denne overvejelse er bestemt ikke uinteressant. Vi har alt for mange biler i Dan­mark. De fylder på vejene og i byerne. Så hvis flere mennesker kunne finde ud af at dele biler med hin­an­den, så kunne meget spares - både for samfundet og for den enkelte.

Desværre er det sikkert overordentlig vanskeligt at få et ærligt svar fra folk på spørgsmålet: "Synes du, at din bil giver dig status", for slet ikke at tale om spørgsmålet: "Har du anskaffet dig bil for bl.a. at opnå sta­tus?". Så lad os holde gruppen af bilejere, som har købt bil, ja måske endog en ganske bestemt bil, for at op­nå status, ude af de overvejelser, som jeg gør mig i det følgende.

Lad os antage, at der i et givet område, Odense City f.eks., findes 100 bilejere, som er bilejere "af nød". De har udelukkende anskaffet sig en bil, fordi de skal bruge denne bil for at komme på arbejde, for at bringe børn i daginstitution, for at besøge venner og bekendte i weekenden og lignende.

Kunne det mon tænkes, at disse mennesker kunne anvende bil (og andre transportformer) mere rationelt, end det i dag er tilfældet? Kunne det f.eks. tænkes, at man ville anvende bilen lidt sjældnere, hvis man ikke var ene-ejer af bilen, men derimod delte ejerskabet med andre?

Måske gav disse bilejere i Odense City afkald på de­res bilejerskab mod til gengæld at blive medejere af firmaet "Transportbehov A/S". Forestil dig, at firmaet "Transportbehov A/S" var ejere af 75 biler, 100 cykler, 100 buskort og 100 taxa-bon’er.

Hvilken interessant tanke! De 100 bilejere kunne måske finde ud af at sælge de 75 bedste (og mest va­ri­e­re­de i størrelse) biler til deres firma "Transportbehov A/S". Firmaet skulle selvsagt lave gode aftaler med et for­sikringsselskab og med et autoreparationsværksted eller to, som skulle stå for vedligeholdelsen af bil­par­k­en. En aftale med en taxavognmand (eller en efterlønner, som er medejer af firmaet) kunne måske også kom­me på tale, således at medlemmerne af firmaet til enhver tid kan blive afleveret og hentet, hvis man har et akut transportbehov, eller blot ønsker at lade bilen stå, når man skal ud og feste med vennerne. Hvis man da ikke blot bruger et af de mange buskort, eller cykler, som firmaet også har indkøbt.

Kan du se pointen? Når først "forskrækkelsen" har lagt sig over ikke længere at være bilejer, så indtræder måske en fase i ens liv, hvor man langsomt vænner sig til, at der er andre muligheder for at trans­portere sig end i bil. Man begynder måske at sætte sig ind i bus- og togtiderne, og opdager til sin store o­ver­raskelse, at servicen fra den kollektive transport er bedre end sit rygte - hånden på hjertet, så anede man jo faktisk ikke hvilke muligheder den kollektive transport tilbød, førend man valgte at give afkald på "det totale bilejerskab".

Måske finder man ud af,at man godt kan cykle af og til, eller måske endda næsten altid, når først man li­ge har vænnet sig til det. Andre finder måske ud af, at de kan køre sammen på arbejde; nogles arbejds­plad­ser lig­ger, viser det sig, nu hvor man får snakket lidt mere med naboerne, i nærheden af hinanden, og mø­de­tiderne er måske også de samme.

Eller mødetiderne kan gå hen og blive ens, hvis man taler med arbejds­gi­veren og kollegerne om den gode idé man har fået: at af­hæn­de sin bil til gavn og glæde for miljøet og den i forvejen alt for store bil-forstoppelse i Odense city.

Og kikser det hele en dag, hvor man ikke kan samkøre, nå-ja, så ved man nu, at der er muligheden (og pen­ge­ne) til at tage en taxa, eller bussen, hjem fra arbejde. Og skal man vente lidt på hinanden, ja så er der må­ske andre i firmaet "Transportbehov A/S", der sørger for afhentning af børnene i daginstitution og dagpleje.

Der er nemlig langsomt begyndt at udvikle sig et fællesskab i firmaet. Man mødes jo til den årlige gene­ral­for­samling, og bestyrelsen orienterer løbende via Facebook og e-mail, om de overvejelser, som den gør sig ved­rørende anskaffelse af mini-bus, fordeling af biler i sommerferien, og nedbringelse af bilparken til 65 bi­ler, fordi 75 biler nu har vist sig at være for mange.

Ja, der går måske endog sport i at spare flest mulige pen­ge i fir­maet til biltransporten, og bruge flere penge på taxaer, busser, tog og cykler.

Og man glæder sig o­ver, at ti­den og pengene, som blev brugt på vask, vedligeholdelse og kørsel i de oprindelige 100 biler, som nu i fir­mafællesskabet er blevet til 75 (og inden længe 65 biler), langsomt bliver brugt til langt bedre for­mål.

De urolige med fast job og interesser i bilbranchen, øjner måske katastrofen forude: hvis denne idé breder sig, så ser det ikke godt ud for bilimportører, bilforhandlere, automekanikere, servicestationer, og alle de an­dre, som får deres daglige udkomme gennem bilismen.

Antallet af biler, og antallet af kørte kilometer i bil, risikerer en nedadgående rutchetur, hvis konsekvenser er vanskelige at overskue.

Mit svar vil være: skul­le det endelig komme dertil, at den danske bilpark skulle blive reduceret væsentligt, så vil en sådan ud­vik­ling blive fulgt af en tilsvarende vækst i andre sektorer i samfundet:

Den kollektive transport vil skulle ud­vik­les, og infrastrukturen ændres i villakvarterer og byer, hvor firmaets bilpark skal være tilgængelig, og må­ske overvåges. Desuden vil der opstå konsulentfirmaer, der specialiserer sig i administration af sådanne "Trans­portbehov A/S"-firmaer, og som udvikler IT-systemer mv., som via internet- og sms-tjenester tilret­te­læg­ger logistik, budgettering og regnskaber for alle medlemmer/indehavere af "Transportbehov A/S"-fir­ma­erne.

Snarere end at se på denne udvikling som "faretruende", bør man se den som en naturlig udvikling, der til­go­deser de transportbehov, som morgendagens moderne mennesker vil efterspørge.

Jørgen Bjerring er Dansk Cyklistforbunds repræsentant på Fyn.
Jørgen Bjerring er med til at arrangere tandemtræf
FOTO: Birgitte Carol Heiberg
Jørgen Bjerring er med til at arrangere tandemtræf FOTO: Birgitte Carol Heiberg
Foto: Birgitte Carol Heiberg

"Transportbehov A/S"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce