Tallenes uklare tale


Tallenes uklare tale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medier elsker statistikker, fordi tal jo er faktiske størrelser og derfor den uangribelige basis for virkelige historier. Men kan man i virkeligheden regne med tallene?

Ved årsskiftet har medierne, vanen tro, rapporteret en del tal og statistikker fra det forløbne år, som jeg synes fortjener en kommentar. Læseren vil nok tillade, at jeg blander faktiske tal sammen med nogle nyttige eksempler fra to, skal vi sige, typiske danske byer.

Afstanden mellem Talløse og Regnestrup er i dag den samme, som den altid har været, men ellers er intet som før i den nye Talløse-Regnestrup Kommune i mega-region Midt. I Regnestrup har man altid lavet statistikker over dette og hint, og da tallene jo går op og ned, så har der altid været noget at holde styr på.

I Talløse, derimod, gik det altid meget lettere, for her var tallene uændrede fra år til år. Hver gang et ægtepar blev skilt, ja så blev et andet par straks gift, så skilsmissestatistikken kunne holdes konstant.

Der solgtes hvert år nøjagtig det samme antal spegepølser i byens tre supermarkeder. Det samme antal fusere blev samlet op på gaderne hver nytårsdag. Arbejdsløsheden var konstant, og så såre en indbygger var død, blev en ny baby af det rigtige køn straks født for at indtage vedkommendes plads. Der var ingen mobiltelefoner, for tallet lå i mange år konstant på nul, og det blev der nu engang ikke lavet om på.

GODT nok er der lidt kedeligt i Talløse, men byen blev trods alt udnævnt til årets gennemsnitskommune hvert eneste år fra 1970 og frem. Hvordan kunne det nu lade sig gøre? Jo, byens borgmester har altid været sig sit ansvar bevidst, og greb ind, når det var påkrævet.

For eksempel lå antallet af trafikulykker altid på nøjagtig fem, så når årets kvota var brugt op en gang hen i november, så blev julefreden erklæret ved at indføre forbud mod at køre galt resten af året. Hvor svært kan det være?

Med al ære og respekt for Talløse, så kan det ikke undre, at Regnestrup alle dage har været meget mere i mediernes søgelys, for her skete der jo altid noget interessant. Det skyldes, at byens statistiske kontor altid var leveringsdygtigt i tal, som var store nok, små nok, faldet nok eller steget nok til at skille sig ud. Lidt som da Piet Hein skrev: "Enhver ting er enten konkav eller vex, så alt, hvad du drømmer, er noget med sex."

Det er således ikke svært at gætte, hvad der står i "Håndbog i Statistik for Journalister" skrevet af Egner Lommer, en bog som også benyttes på Talløse Tidendes redaktionskontor. Faktisk er bogen på sine steder både poetisk og humoristisk, alt sammen i pædagogisk øjemed, forstås.

Lad os tage nogle eksempler, hvoraf mange stammer fra RegneArket, som er den side, hvor Talløse Tidende plejede at samle alle de mange statistiske godbidder fra nabobyen, som hjembyen jo ikke kunne levere.

SE det store i det små.

Det er ikke svært at finde en kommune, hvor antallet af mord i det forløbne år er fordoblet sammenlignet med forrige år (f.eks. steg det i Regnestrup fra 1 til 2). Betegnes også som del og hersk princippet, idet enhver statistik kan gøres mere interessant ved at dele den op i småbidder, og derefter smide de uinteressante dele væk.

Sammentælling gør stærk.

Det er ikke svært at finde et land, hvor fødselstallet er steget fænomenalt, skal vi sige med 100.000. Et eksempel er kejserriget Babylandia, hvor fødselstallet i fjor var 10.375.000, mod 10.275.000 forrige år. Havde det ikke været for ét-barnspolitikken, kunne Kina sikkert også bruges.

Ethvert nok så stort tal kan gøres småt ved at dele det med et andet endnu større tal.

For eksempel blev der fundet fejl ved 75.000 recepter i det forløbne år. Ifølge lægeforeningen skal de 75.000 fejl ses i forhold til de 30,8 millioner recepter, der udskrives om året, altså en fejlrate på 2,4 promille.

LUK alle forstyrrende faktorer ude.

Fra Rio de Janeiro rapporteres der hvert år om de mange mord under karnevallet (hvilket er baggrunden for komedien "Mor i Rio"). Her glemmer man behændigt sammenhængen, nemlig at karnevallet er en fredelig (om end ikke stille) tid i Brasilien, da antallet af mord faktisk er lavere end normalt.

En udkigsholder slår alarm.

Antallet af dødsulykker, som involverer traktorer, er steget fra omkring fire i 2001 til otte i 2005 og 15 i 2006. Hver for sig kan disse udsving godt skyldes tilfældigheder, men da femårsperioden udviser en klart stigende tendens, så må en bekymret udkigsholder slå alarm.

Her savnes det at tallene sættes i relation til den generelt stigende trafikmængde, og måske et stigende antal traktorer på vejene. Bemærk også brugen af del og hersk princippet, idet traktorkategorien må være specielt udvalgt blandt en række andre mulige kategorier som fodgængere, cyklister, lastbiler, soloulykker osv.

EN ulykke kommer sjældent alene.

Årets fem trafikuheld i Talløse burde ganske vist, i gennemsnit, ske med nøjagtig 73 dages mellemrum, men i praksis er der en ret stor statistisk variation. Da der på mindre end en uge skete to traktoruheld på Regnestrup-egnen, så var der, ifølge Talløse Tidende, brudt et traktorhelvede løs, hvilket blev bevist ved, at man efterfølgende rapporterede om ethvert uheld i det daværende amt (og alle naboamterne,) hvor noget, der bare lignede en traktor, var indblandet.

EN fremgang kan også være for stor.

Antallet af trafikdræbte faldt fra 331 i 2005 til omkring 310 i 2006, et tal der er så lavt, at Rådet for Større Færdselssikkerhed dermed næsten har nået sit mål for 2012. Godt nok er et udsving på 21 nogenlunde, hvad man kunne forvente alene ud fra tilfældighedernes spil, men det er da en god historie, ikke?

Knipse-effekten.

Nogle læsere kender sikkert historien om manden, der gik rundt og knipsede med fingrene for at holde tigrene væk. Foreholdt, at der jo ikke er nogen tigre her, svarede han, at dér kan du se, det virker.

Regnestrups noget kyniske (nu forhenværende) borgmester udnyttede dette princip ved hvert år at udnævne det vejkryds, hvor der var sket flest ulykker, til at være kommunens sorte plet. Under stor bevågenhed fra den lokale presse blev der derefter sendt en mand ud for at knipse med fingrene i det pågældende kryds.

Dette sikrede år efter år positiv omtale på RegneArket. For med næsten usvigelig sikkerhed var krydsets ulykkestal året efter faldet, så knipseriet måtte jo have haft en effekt.

Virker - virker ikke.

Mange kender sikkert også historien om århusianeren, som skulle tjekke sin bils blinklys og erklærede: "Virker", "virker ikke", "virker", "virker ikke" osv.

På Talløse Tidendes sportsredaktion ved man godt, at det er marginalerne, der gør udslaget, men skepsis sælger ikke aviser før kampen, lige så lidt som overbærenhed gør det bagefter, når det drejer sig om Talløse-Regnestrup Rangers.

Det er et fast ritual i fodbold, at den træner, hvis hold har vundet over alle andre hold på nær ét, bliver fyret efter devisen "virker ikke - væk!" Det sker vist nok mest under andre himmelstrøg end de danske, eller gør det?

JEG frygter ikke så meget Regnestrup-borgmesterens åbenlyse kynisme som den stædige mangel på sund skepsis, der karakteriserer Talløses ditto.

Mange politikere, hvis navne jeg helst vil glemme, ernærer sig i dag som en slags Don Quixoter, der, godt hjulpet af mediernes beredvillige Sancho Pancha'er, udkæmper brave kampe mod tallenes ihærdige op- og nedgange.

Bent Jørgensen, Sanderumvej 58, Odense SV, er dr.scient. og professor i statistik ved Syddansk Universitet.
Bent Jørgensen
Bent Jørgensen

Tallenes uklare tale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce