Sygefravær: Kom dog i gang


Sygefravær: Kom dog i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tværfagligt samarbejde er nødvendigt, hvis sygefraværet på danske arbejdspladser skal ned. Gør man det, er gevinsten til at få øje på

Sygefravær er på dagsordenen. For få dage siden offentliggjorde beskæftigelsesministeren en ny handleplan - 'Sygefravær - et fælles udfordring' - med 30 forslag til at nedbringe fraværet.

Målsætningen er ambitiøs. Sygefraværet skal ned med 20% inden 2015. Der mangler ikke ambitioner. Den afløser en handleplan fra 2003, som ikke fik sygefraværet til at falde - ja faktisk er fraværet steget jævnt efter årtusindeskiftet.

Men hvad er problemet, og hvordan kan man gøre noget ved det uden at tvinge syge til at arbejde, hvis de ikke er i stand til det?

Nogle få nøgletal illustrerer problemstillingen. Hver dag bliver mere end 150.000 mennesker hjemme fra arbejde på grund af sygefravær, både kort- og langvarigt syge. I 2007 havde næsten 480.000 personer sammenhængende sygefravær af mere end to uger varighed, de såkaldt langvarigt syge. Omregnet til heltidspersoner er det lig med ca. 93.000 personer på årsbasis, betydeligt flere end antal ledige i øjeblikket.

De offentlige udgifter beløber sig til 14 milliarder kr. De samlede udgifter hos arbejdsgivere og det offentlige beløber sig til 37 mia. kroner.

Hvis man derfor ved nytænkning og ændret strategi for indsatsen kan nedbringe antallet af især langvarigt sygemeldte, vil det være en gevinst for alle parter: de sygemeldte kan i højere grad bibeholde kontakten med arbejdsmarkedet, der bliver flere hænder i en situation med arbejdskraftmangel og mindre offentlige og samfundsmæssige udgifter. 'Win-Win' på nudansk.

Ét af grundproblemerne ved debatten om sygefravær er, at ingen kan sige, hvad der er et rimeligt niveau og, at det samtidig kan være svært at afgøre, hvornår der er tale om 'rigtig' sygdom og, hvad der er velbegrundet sygefravær.

Det gælder især for kortvarigt sygefravær. Det er en debat, der kan sætte sindene i kog, men som det korrekt hedder i beskæftigelsesministerens nye plan: Vi skal turde tale om sygefravær. Det bør ikke være et tabuemne, lige fra hvornår det er ren 'pjæk', over hvor en influenza tvinger mig i sengen til det langvarige forløb, hvor sociale og sundhedsmæssige problemer spiller sammen på en kompliceret måde og måske fører til udstødning fra arbejdsmarkedet og førtidspension.

Vi har langt om længe fået en sygefraværsstatistik for både den offentlige og private sektor. For 2006 viste den, at de ansatte i den kommunale sektor i gennemsnit var fraværende pga. af egen sygdom i 12,5 arbejdsdage om året. I staten lå sygefraværet på 8,3 arbejdsdage, mens de privatansatte havde et gennemsnitligt sygefravær på mindst 8,1 arbejdsdage, men når der justeres for den større kvindeandel i den kommunale sektor svinder forskellen betydeligt ind.

Det følgende vil især fokusere på langvarigt sygefravær, fordi dette er det vigtigste område at fokusere på.

Langvarigt sygefravær har store konsekvenser for den enkelte: Jo længere man er syg, jo sværere er det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kun knap hver fjerde, der har været syg i mere end et år, bliver efterfølgende raskmeldt. Blandt dem, der har under et halvt års sygdom, er det imidlertid ni ud af ti, der raskmeldes. Derfor har der været fokus på at gøre noget tidligt i sygdomsforløbet.

Det er normalt at skelne mellem kortvarigt og langvarigt sygefravær. Grænsen har hidtil gået ved 2 uger. Bl.a. fordi grænsen for arbejdsgivernes pligt til at betale fuld løn ved fravær gik ved 2 uger, men blev i den seneste finanslov udvidet til tre uger. Efter arbejdsgiverperioden betales sygedagpengene af kommunen og den kommunale sagsbehandling starter. Staten og kommunerne deler udgiften ligelig. Arbejdsgivere, der betaler fuld løn længere end to uger (nu tre uger) kan få refunderet en del af udgiften svarende til dagpengesatsen.

Meget peger på, at tidlig opfølgning fra kommunens side øger sandsynligheden for tilbagevenden til arbejdsmarkedet for de langvarigt sygemeldte.

På den anden side er det i sagens natur langt fra sikkert, at tidlig opfølgning gør syge 'raske' og klare til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at kendskabet til og brug af effektive opfølgningsmetoder i kommunerne ikke er imponerende og ikke kan gøres uden samarbejde med virksomheder og fx arbejdsmedicinere og fysioterapeuter.

Grundproblemet er, at en indsats for de langvarigt sygemeldte kræver, at trekanten: kommune (jobcenter), virksomhed og sundhedsvæsen fungerer optimalt - og ikke i stedet blive til en Bermudatrekant for den sygemeldte.

To forsøg viser, at når dette samarbejde fungerer, kan varigheden af den periode, hvor de langvarigt sygemeldte er væk fra arbejde, nedbringes markant, og sikre den for de fleste meningsskabende tilknytning til arbejdsmarkedet. Vel og mærke til de sygemeldtes tilfredshed, med sygemeldte som har fået det bedre helbredsmæssigt og betydelige økonomiske gevinster til følge.

Det er nærmest skandaløst, hvis man ikke udnytter disse erfaringer. I beskæftigelsesministerens ny handleplan indgår da også planer om endnu et stort forsøg, men det er vigtigt ikke at vente på resultaterne herfra. Der er allerede gode erfaringer.

I det såkaldte KIA-projekt (Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse), der blev afprøvet i fire østjyske kommuner, var målgruppe personer, der var sygemeldt i mellem 4-12 uger fra en arbejdsplads på grund af smerter fra bevægeapparatet (ryg, hofte, nakke, skuldre, arme mv.). Der var tale om en bred rehabiliteringsindsats, der byggede på en velafprøvet canadisk model.

Grundideen var tidlig systematisk identifikation af barrierer for tilbagevenden til arbejde og en efterfølgende målrettet og handlingsorienteret rehabiliteringsindsats. Udredning og handlingsplan blev udført af et tværfagligt team, Team for Arbejdsfastholdelse (TAF), indtil den sygemeldte var tilbage i arbejde, dog maksimalt i 3 måneder. Teamet bestod af en arbejdsmediciner, en kiropraktor, en BST-fysioterapeut, en psykolog og en socialrådgiver. Sidstnævnte fungerede som forløbskoordinator - en funktion inspireret af canadiske erfaringer.

Og det virkede: Gruppen, der fik det nye tilbud, havde 34% korte sygeperiode sammenlignet med en gruppe, der modtog det sædvanlige kommunale tilbud. Der var også 'penge i det'. En kollega på Syddansk Universitet har beregnet, at den økonomiske nettogevinst, dvs. besparelserne på sygedagpenge fratrukket meromkostningerne ved den intensiverede indsats, svarede til omkring 18.000 per sygemeldt! Medtager man hvad arbejdsgiverne sparer, er beløbet betydeligt større.

Et forsøg i København har vist, at den gennemsnitlige længde af sygefraværet blev nedsat med 4,6 uger sammenlignet med kontrolgruppen, der modtog den normale kommunale sagsbehandling. Det svarer til, at sygefraværet i interventionsgruppen var 16% kortere end i kontrolgruppen.

Det nye bestod i al enkelhed i en arbejdsmedicinsk speciallægeundersøgelse. Det er en bred helbredsmæssig vurdering, der inddrager arbejdsmiljøfaktorer, herunder en arbejdspladsvurdering- og modifikation, og samtidig en vurdering af prognose, behandlingsbehov og fremtidigt skånebehov. Derefter var der en rundbordssamtale, hvor kommunens sagsbehandler deltog. Mere skal der ikke til, men afstanden mellem sundhedsvæsen, arbejdsplads og kommunen har hidtil været for lang.

De to forsøg har på videnskabelig måde vist overbevisende resultater og meget kan umiddelbart sættes i værk. Det er svært at lade være med at råbe: Kom dog i gang! Vi har en pligt til det over for de langvarigt sygemeldte.

Og det er nok især kommunerne, der skal råbes til, men det kræver opbygningen af en stærk samarbejdsakse mellem fire parter: Den sygemeldte selv, kommunens jobcenter, arbejdsgiveren og sundhedsvæsenet, nok især arbejdsmedicinerne. Samarbejde på tværs har altid været en vanskelig kunst, men det kan lade sig gøre.

kjeld møller pedersen

Trapholtparken 16, Kolding, er professor i sundhedsøkonomi og -politik ved Syddansk Universitet

Sygefravær: Kom dog i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce