Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Stavning eller kaos


Stavning eller kaos

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stavningens rollemodeller er elendige, men kronikken herunder er perfekt. Skulle du mod forventning finde fejl, så skyldes de sætternissen.

I mange år har der med jævne mellemrum været kritik af skoleelevers manglende stavefærdigheder.

Jeg spørger:

Hvordan kan man forvente, at eleverne nogensinde kommer til at udtrykke sig korrekt skriftligt, når rollemodellerne er så dårligt funderede?

Børns stavemæssige færdigheder er præget af skolelærere, skolebøger, tv (f.eks.: overskrifter, tekst-tv, undertekster og støttetekster til tv-indslag), officielle hjemmesider og dokumenter, firmanavne, varedeklarationer osv.

Hvis de områder, vi påvirkes af, konstant er behæftet med fejl - og end ikke skolebøgerne kan sige sig fri for stavefejl - så er der kun én mulighed for den yngre generation, nemlig at lære Retskrivningsordbogens 3. udgave udenad.

Et sådant projekt er hverken rimeligt eller realistisk. Var det ikke på sin plads at ansætte et større antal korrekturlæsere i både offentligt regi og i private firmaer, der sender skriftligt materiale ud, og desuden at indføre skriftlig dansk på seminarierne med vægt på stavning, grammatik og formulering?

Så kunne det være, at næste voksengeneration kunne klare opgaven bedre, end vi gør.

Jeg må give en række eksempler på ovenstående påstande. Jeg går ikke ind i nogen sproglige forklaringer, disse kan enhver finde bagest i Retskrivningsordbogen, men jeg advarer på forhånd: Det er skræmmende læsning!

I Odense Kommune har vi "Børn- og Ungeforvaltningen".

Det skal være enten "Børn og Ungeforvaltningen" eller "Børne- og Ungeforvaltningen". Det har jeg undersøgt ved Sprognævnet og har sendt deres besvarelse til kommunen med henblik på at gøre dem opmærksom på fejlen, som jeg synes er pinlig for den forvaltning, som tager sig af al undervisning i kommunen.

Jeg fik det svar, at det var, fordi man havde valgt det navn på et byrådsmøde i november 1997. Flot svaret, Odense Kommune.

Samme kommune har netop udsendt pjecen: "Vores sprog", som har mange gode holdninger i forbindelse med skriftligt sprogbrug. Bl.a. foreslår den, at man får læst korrektur på alle tekster, der sendes ud af huset.

Den idé burde de selv have forfulgt inden udgivelsen af pjecen! Bl.a. kan man læse, at Odense Kommune anbefaler grammatisk komma, det, som mange kender som "kryds og bolle kommaet".

Den bindestreg, der mangler her, kunne de passende have taget fra "Børn- og Ungeforvaltningen", så havde begge sammensætninger været glade.

Odense Kommunes hjemmeside er ligeledes fyldt med fejl - også den side, der beskriver den netop udgivne pjece "Vores sprog".

Under "Uddannelse" på hjemmesiden står: "Her kan du læse om de uddannelser der er i Odense". Hvor blev det grammatiske komma af?

Vi har fået "Bazar Fyn" i byen. Er det dét egennavn, der har forledt Kommunen til at tro, at basar staves med z. Ordet "bazar" forekommer på hjemmesiden i andre sammenhænge, hvor det burde have været med "s".

På visse kommunale skilte ser man i øvrigt, at der i den næste tid udføres "reperation".

Ved TAMUs indgang byder man velkommen til "kompetancegivende uddannelse". Hvilke kompetencer mon man her opnår?

Sløseri afholder vi os heller ikke fra i Odense. Når vi forsøger at logge ind på en del af Kommunens pc'er, står der meget venligt: "Velkommen til Velkommen til Odense Kommunes Internetopkobling".

Dette er bare få eksempler. Det er sørgeligt, hvad Kommunen laver af fejl i udsendte materialer, på hjemmesiden og sågar i en forvaltnings navn.

Jeg synes, at Odense Kommune snarest skal ansætte en korrekturlæser, helst én, der kan sproget!

Special-Pædagogisk Forlag udgiver bl.a. stavematerialer til læsesvage børn. På forsiden af en af dem finder man titlen: "Ole's ordlopper", og i "Ballonskibet 5" kan man læse, at: "Ib's pile er væk". Masser af danskere skriver apostrof-s i genitiv: "Jensen's Bøfhus", Peter's Køreskole osv., hvad det ikke bliver mere korrekt af.

Men når selv lærebøgerne gør det, er det vanskeligt at klandre nogen for fejlen.

Da min datter gik i 2. klasse, kom hun hjem og fortalte, at klasselæreren havde skrevet: "cykkel" på tavlen, men at hun syntes, det ville være pinligt for læreren at blive irettesat, hvilket hun så undlod.

To klassikere er "cacao" og "the", som KUN kan staves "kakao" og "te" og som aldrig har kunnet staves på andre måder. Da mit barn gik i 3. kl., skrev jeg til det daværende MD Foods og bad dem rette stavefejlen på de små kakaomælk ("Mathilde cacaomælk"), så min datter ikke i hvert spisefrikvarter skulle sidde og optage et fejlagtigt ordbillede. Det kunne de ikke, da det var et "brand"!

I mange kantiner, cafeer osv. ser man disse to klassiske fejl, så det er blevet en slags massepsykose, men det ville da være rart, hvis producenterne kunne stave rigtigt på emballagen.

Det giver et sløset indtryk, at de end ikke gider slå op i en ordbog for at stave deres produktnavn korrekt. Hvad har de så heller ikke orket at undersøge?

I Bilka faldt jeg over en bog med titlen: "Havet - dyrerne - naturen", skrevet med store typer hen over forsiden! Helt ærligt!

Videre til Ikea: "Du kan afleverer indmeldelses blanketten her"

På mit antennelaugs infoside kan jeg læse: "Glentevejs Antennelaug vil gerne sige tak for det forgangende år, .. og vi undskylder de forstyrelser, der berør mange kunder....".

Vi har tilsyneladende en kanal, der hedder Discovovery - jeg kan ikke finde den, men det er nok, fordi jeg kun har pakke 1.

Fra tv vil jeg kun give eksempler fra TV2, hvilket sikkert er lidt uretfærdigt, men det er den kanal, jeg oftest ser, og uanset hvad, kan de ikke løbe fra følgende fejl, selv om det ville være rart, hvis de kunne - og det endda stærkt!

Fejlene er åbenbaret på skærmen i tekstbokse eller som rulletekster som støtte til indslag:

"tests", "jobs", "teams". Følg nu med: hvad enten man kan lide det eller ej, er det engelske flertals-s ikke korrekt længere i disse ord.

"Tilbageholdene", "billist", "titusindevis", "skadesstuen", "indfølene", "populærer efterskoler" med mange flere.

Forkortelser, der angår mål og vægt har IKKE punktum: f.eks. km og dl. Det ved de heller ikke på TV2.

Sjuskefejl afholder man sig heller ikke fra: "Storbæltsbroen lukket", biodynamsike grøntsager", "på kryds og tævrs", "...har i dag udkommanderet yderlig 1.800 soldater".

Ligeledes ser man overalt mange fejl i sammensatte ord: "Håndbold Spiller Foreningen", "præste embede", "pleje boliger" og vores smertensbarn: "Odense Banegård Center". Flovt.

I mine unge dage i halvfjerdserne modargumenterede man med, at stavefejl var ligegyldige, "bare man forstod meningen".

Det er jeg ikke enig i, da formulerings- og stavefejl dels forvirrer budskabet, dels giver indtryk af mangelfuld bearbejdning, som jo lige så godt kan gælde indholdet.

Hvordan skulle jeg kunne finde motivationen til at tage indholdet alvorligt, når afsenderen ikke sprogligt har gennemarbejdet stoffet?

Jeg har fuld forståelse for, at ikke alle har lige gode sproglige kompetencer, men så ansæt nogen, der kan hjælpe til med at få et ordentligt og professionelt produkt ud til modtageren, ikke mindst til gavn for kommende generationer.

mette thrane

Ærøgade 46, Odense C, er speciallærer på CSV

Stavning eller kaos

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.