Spild af tid


Spild af tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Man skal passe på med de nytårsforsætter, men her er et, som muligvis er gennemførligt: at blive bedre til at spilde tiden. Kronikøren har allerede øvet sig

I år lavede jeg mig for en gangs skyld et nytårsforsæt. Det plejer jeg ellers at afholde mig fra, fordi det er min erfaring, at den slags kun er adgangsbillet til endnu mere dårlig samvittighed, end man allerede er plaget af.

Men i år har jeg en formodning om, at det vil gå bedre. Jeg har nemlig lavet mig det fortsæt, at jeg vil blive bedre til at spilde tiden. Og mon ikke det vil gå meget bedre med at overholde det, eftersom det i sagens natur ikke skulle kræve så meget af mig. Jeg skal bare spilde tiden, det burde ikke kræve hverken øvelse eller indsats, men skulle så at sige komme helt af sig selv. Der burde ikke være noget lettere at gøre i livet end at spilde tiden.

De få venner, jeg røbede mit nytårsforsæt til før nytår, har set ganske forskrækkede ud. De refererede forpustet, at deres mor og far havde lært dem, at det værste man kan gøre, det er at spilde tiden. Stå ikke dér og hæng og spild tiden, knægt, har de hørt, fra de kunne høre.

Og siden har de gjort sig store anstrengelser med ikke at spilde noget af den, tiden, for de ved godt, at tid er penge, og hvem vil ikke gerne have flere penge. Især her i januar er der god grund til ikke at spilde tiden, så vi kan få nogle flere penge og fylde det krater op, som december har slået i vores økonomiske velbefindende.

TID ER penge, og det er bl.a. fordi vi er så gode til ikke at spilde tiden, at vi i Danmark er så velhavende, for vi har brugt ethvert minut til at tjene penge.

Vi står ikke bare og hænger og venter på, at en dimsedut skal komme ud af den maskine, vi er sat til at passe, men mens dimsedutten er ved at blive færdig, har vi gang i en anden dippedut, som kan blive færdig i mellemtiden.

Vi effektiviserer og rationaliserer, så at mindre tid kan blive til flere penge. Vi bygger rundkørsler alle vide vegne, så vi kan komme hurtigere frem, så vi kan tjene flere penge, for tid er penge. Spild af tid er spild af penge.

Og postbude og sygeplejersker og hjemmehjælpere bipper sig ind og ud, for hvert bip er tid, og tid er penge, og der må helst ikke bruges for mange bip på hver borger.

Takket være vores formidable evne til ikke at spilde tiden, men at udnytte hvert minut, har vi en levestandard, der siger spar to. Vi har udvikling og fremgang og velfærd og friværdi.

Hvad de slet ikke har de steder i verden, hvor man endnu ikke har opdaget, at tid er penge. Dér, hvor man sidder og hænger en hel dag i en lille butik uden at sælge noget videre eller spilder tiden med te-drikkeri, vandpibe-rygeri og snak. Dér stagnerer alting, og der er ingen udvikling, ingen velstand og ingen fremgang.

Nogle steder i verden spilder man en frygtelig masse tid hele tiden.

Andre steder er tid penge, og dér er ingen tid at spilde.

Jeg ved faktisk ikke, hvor jeg helst vil være. Dér, hvor der er alt for meget spild af tid eller dér, hvor der alt for lidt spild af tid.

Men med nærmere eftertanke så lever jeg jo faktisk i den del af verden, hvor tiden ikke går til spilde, og hvor vi derfor er meget optaget af alt det, vi ikke når.

Og netop derfor kunne der være god ræson i at prøve at spilde tiden, simpelt hen som en modvægt mod al den manglende tidsspilde.

Så jeg holder fast ved mit nytårsforsæt.

Jeg mener endda, at det har Guds ord for sig.

Det ER JO ikke så længe siden, det var jul. Netop ved juletid får vi hvert år syn for sagn, hvad angår tiden. Det særlige ved julen er, at her fødes det evige ind i tiden. Det guddommelige fødes i det menneskelige. Guds søn bliver til menneske i Marias skød.

Det guddommelige har med det evige at gøre, så når Jesus kommer til verden i en stald på et bestemt tidspunkt i historien, nemlig mens Kvirinius var statholder i Syrien, så er det evigheden, der indtager tiden.

Vi plejer altid at sige, at evigheden ikke har noget med tid at gøre, men at den guddommelige evighed er en dimension ved livet. Altså ikke noget med horisontal tids-udstrækning men noget med en vertikal dimension i livet.

Men vi kunne også for en gangs skyld prøve at tænke evigheden som noget med tid. Noget med god tid. Noget med virkelig god tid. Noget med en overvældende rigelighed af tid. Ja, noget med en uendelighed af tid.

OG lad OS så overveje hvad det betyder, at denne uendelighed af god tid er kommet til verden.

Jo, hvis der virkelig er kommet en uendelighed af god tid til verden, så er der masser af tid at spilde af. Der er faktisk en Guds velsignelse af tid at spilde af. Der er en hel evighed at spilde af.

Med den guddommelige evigheds komme til Jorden i skikkelse af Jesus Kristus, er der nu så megen evig tid at tage af, at det egentlig ville være fedtet og nærigt at holde for meget på tiden. Det ville være lidt en misforståelse ikke at ødsle med denne overflod af tid.

Så jo, jeg mener at have Guds ord for mig, når jeg nu har sat mig for at spilde noget mere tid. På den måde mener jeg, at jeg faktisk sørger for, at det miljø, som det guddommelige bedst trives i, nemlig det evige miljø, kan få albuerum og plads på Jorden.

Når det evige er Guds rette element, hvor han trives som ål i mudder, så må jeg sørge for, at det evige også kan klemme sig ind i mit liv. Og det er jeg sikker på, at jeg bedst gør ved at spilde så meget tid som muligt. Ved at tro på at jeg har en evighed af tid at spilde af. Her og hisset.

JEG ved, at det har noget for sig, for jeg begyndte at øve mig i den sidste halvdel af 2006.

Jeg boede i Damaskus, og det var dog utroligt så megen tid, jeg var i stand til at spilde dér. Jeg sad og gloede på den rislende fontæne i gården ved mit hus. Jeg sad på taget i solnedgangen og lavede ikke andet end at tænke en smule. Jeg vandrede formålsløst rundt i krogede gader og så på varer, som jeg slet ikke havde tænkt mig at købe. Jeg brugte timer på at tale med mennesker, som jeg måske aldrig ser igen.

Jeg nidstirrede den syriske ørken i flere halve timer, mens jeg drak gin og tonic til ingen verdens nytte. Alt sammen spild af tid. Jeg spildte hver dag tid. Men det sjove var, at jo mere jeg spildte tiden, jo mere syntes jeg, at jeg havde tilbage af den.

Det var lidt som i alle de legender og hellige historier, der fortæller om, hvordan nogen - ofte fattige enker - giver det sidste de har af et eller andet væk, f.eks. mel, men opdager at der bliver ved med at være noget tilbage, selv om de tror, at nu er alt spildt.

JEG forestiller mig, at man ikke behøver at tage til Damaskus for at spilde tiden, men at det sagtens kan lade sig gøre i Kerteminde.

Jeg skal bare huske mig selv på, at evigheden allerede er kommet til Jorden. At Gud har god tid. At Han kommer på alt for hårdt arbejde dér, hvor tid i for høj grad er penge, men at Han har brug for sprækker og huller i vores kalender for at kunne få et Guds ord indført.

Jeg forestiller mig, at hvis jeg spilder tiden og lader den løbe af med mig, så løber jeg lige ind i det evige. Og dér er jo alt, som det skal være, uanset hvordan det er.

Kirsten Jørgensen, Præstegade 2, Kerteminde, er sognepræst.
Kirsten Jørgensen
Kirsten Jørgensen

Spild af tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce