Skolegang i England


Skolegang i England

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danskere med børn, der vender hjem efter nogle års ophold i England, melder om mangel på differentiering og udfordringer i under- visningen på skolerne i Danmark. De skoler ville dumpe i England.

Jeg faldt over en artikel i Fyens Stiftstidende d. 20 august, hvor Georgia Callaghan, en engelsk skolepige, som netop har overstået et studieforløb i Odense, fortæller om forskellen mellem den danske og engelske skole. Pigen maler et rædselsbillede af en engelsk skole med envejskommunikation, kæft trit og retning, jernhård disciplin, mobning, osv.

Jeg kunne overhovedet ikke genkende hendes beskrivelse af det engelske undervisningssystem, og jeg tænkte, at nu får de fynske læsere et helt forkert indtryk af den engelske folkeskole. Jeg arbejder som viceinspektør på en skole i Buckinghamshire, og mine egne børn trives og er glade for deres engelske folkeskole, hvor de modtager en undervisning, som er alsidig, kreativ, demokratisk, målrettet og tilrettelagt efter børnenes individuelle evner.

På intet tidspunkt angiver Georgia hvilken skole, hun går på i England. Der står dog, at hun bor i Marlbo- rough, som er en køn by i et meget attraktivt område beliggende i det smukke Wil- shire. Marlborough? Pludselig faldt tiøren. Marlborough er mest kendt for sin prestigefyldte privatskole Marlborough College, hvor en studieplads koster over 230.000 kr om året.

Det offentlige engelske skole system har lidet tilfælles med ovenstående skole og har i de sidste 15 år været inde i en rivende udvikling. Der sker konstant noget nyt. Overalt hedder det raising achievement, og denne udvikling har medført, at det engelske skolesystem på mange måder er foran den danske folkeskole.

Den elektroniske revolution er over os. De fleste lærere i England er efterhånden alle udstyrede med bærbare computere, som kan tilsluttes et interaktivt whiteboard i klasseværelset, hvorved en lærer for eksempel i naturfag kan undervise om fødekæder ved at hente de relevante informationer eller animationer ned elektronisk ved hjælp af internettet eller ved brug af andre anvendelige softwareprogrammer.

Et whiteboard er et utroligt effektivt værktøj - man har konstant børnenes opmærksomhed, og undervisningen bliver levende og interessant. Målet er at udstyre alle klasseværelser i England med disse elektroniske hvide tavler inden for en kort årrække. De gamle sorte tavler er forlængst kørt på lossepladsen.

Undervisnings-ministeriet har udsendt klare retningslinier for, hvad der forventes, at eleverne har lært mod slutningen af hvert klassetrin. Helårsplaner, terminsplaner, ja selv undervisningsplaner ligger på internettet til fri afbenyttelse (se www.standards.dfes.gov.uk), men det er op til den enkelte skole at vælge hvilken vej, den vil gå.

Hver skole kan skrive sine egne læseplaner og indrette deres fagplaner, som de nu synes, så længe undervisningen opfylder regeringens målsætninger (attainment targets).

Undervisningen skal være tilpasset de enkelte elevers evner og behov, dvs at den skal differentieres. Med andre ord modtager de lidt svage elever lidt lettere opgaver, mens de bedst begavede i klassen typisk arbejder med opgaver, som ligger et eller to år over deres kronologiske alder. Det kræver naturligvis god planlægning.

I underskolen (primary school for 5-11 årige) undervises der i matematik og engelsk fem lektioner om ugen, hver lektion er af 60 minutters varighed. En matematiktime begynder med hovedregning (mental maths). Derpå følger den egentlige lektion med undervisning efterfulgt af børnenes arbejder, de sidste 10 minutter bruges på at evaluere (plenary), hvad børnene har lært den dag. Børnene lærer i hver time strategier, som er anvendelige til problemløsning.

Jeg skal forsøge at skitsere en typisk god undervisningssituation i matematik i f.eks Year 2, dvs for de seksårige. Lad os forestille os en lektion med brøker.

Børnene sidder ved timens begyndelse foran læreren på gulvtæppet. Formålet med dagens lektion vil være at lære ½ og ¼ af en given mængde.

Det er vigtigt at skrive dette mål op og henlede børnenes opmærksomhed på det i løbet af timen. Det vil være passende at tælle og klappe i to til 20 og fire til 40 i de første 10 minutter af lektionen (Oral mental warm up), demonstrere to- eller firetabellen med en "tælle stang" og angive intervallerne med "post it notes".

Det er samtidigt vigtigt at anvende åbne spørgsmål såsom "Jeg tænker på et tal deleligt med to og fire, hvilket tal tror I, jeg tænker på?"

Spørgsmålene skal differentieres så alle kan være med. Det er vigtigt, at alle børnene får muligheder for at tænke, diskutere og besvare spørgsmålene med en makker (accelerated learning).

Til selve hoveddelen af lektionen vil læreren demonstrere, hvordan man finder en fjerdedel: ved at halvere og halvere igen med legolignende klodser (kaldet cubes) eller folde papir og få børnene til selv at udføre samme processer. Det visuelle og praktiske element er et meget effektivt middel i indlæringsprocessen.

Derpå er det tid for børnene at begynde dagens arbejde. De 10 bogligt svageste elever vil typisk få en meget praktisk opgave, f.eks at dele legoklodser op som beskrevet, i de fleste tilfælde i selskab med en støttepædagog.

Midtergruppen vil måske løse nogle opgaver i et opgavehæfte, men de 10 bedst begavede vil f.eks få en opgave, hvor de kan udforske 1/3 af en mængde og undersøge forholdet mellem ½ og 2/4.

"Kan I tænke på andre måder at beskrive en halv eller en kvart?" Der bliver tegnet klippet og klistret, diskuteret og snakket matematik.

I de sidste 10 minutter af timen evalueres lektionen (plenary). "Hvad var formålet med denne lektion? Hvad har I lært idag?" Parvis diskuterer børnene hvad de har fået ud af dagens lektion (self assesment). Måske et par børn kommer op og fortæller resten af klassen, hvad de har udforsket og lært.

" Er der nogle ting som vi lige bliver nødt til at se på igen, før vi går videre næste gang?" Og børnene opfordres til at tage vare på deres egen indlæring ved at sætte sig nye mål (target setting). Denne evalueringsproces informerer og vejleder læreren i, hvordan han eller hun skal planlægge den næste matematiktime.

Det er op til skolens ledelse i samarbejde med lærerne at sikre, at undervisningen i alle klasser er på højeste niveau. Alle skoler har en handlingsplan, som bliver justeret løbende og evalueret hvert år.

Der ligger klare retningslinier for, hvad der forventes af en god skoleleder, og en toårig skolelederuddannelse blev indført i 1998. Uddannelsen er blevet obligatorisk for fremtidige skoleledere fra i år.

Jeg husker min egen tid i folkeskolen, hvor hele klassen i begyndelsen af august begyndte på side et i samme matematikbog, og så arbejdede vi os ellers gennem bogen i løbet af året.

Undervisningen var rettet mod den brede midtergruppe, hvilket medførte, at de bedst begavede lynhurtigt kedede sig, og de svageste elever i klassen havde problemer med at løse opgaverne.

Kedsomhed grundet manglende differentieret undervisning kan afstedkomme uro i klassen. Jeg regner med, at meget har ændret sig siden, men jeg har dog noteret mig, at hjemvendte danske venner med børn efter nogle års ophold i England melder om mangel på differentiering og udfordringer i undervisningen på deres nuværende skoler i Danmark.

Jeg hører, at de hjemvendte udlandsdanske elever generelt er foran de danske. Burde disse hjemvendte elever ikke have nogle udfordrende opgaver svarende til deres niveau? I England ville tilsvarende skoler dumpe i en skoleinspektion.

Henrik Rademacher, 1 Stock Field Close, Hazlemere HP 15 7LA, Buckinghamshire, England.

Skolegang i England

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce