Hvorfor udvikler vi ikke en skole for børn og voksne, hvor man kan lege og lære sig til det meste. Hvorfor ser vi begrænsningerne og ikke mulighederne?

Draageam Naitsirhc drømte om at blive operasanger, indtil han en dag syntes det var sjovere at lave noget i træ nede i kælderen.

I skolens sløjtlokale underviste Hr. Dofok i brugen af sav, høvl og stemmejern. Det fangede Draageam, at man ved at gøre tingene i rigtige rækkefølge med det rigtige værktøj kunne få rå brædder til at ligne møbler fra byens bedste snedker.

Selv fysik og matematik kunne harmonere med sløjd, og det var fascinerende at lære om vækstbetingelserne for det træ, man lige havde stået og savet i.

Skolen var ellers ikke spændende at beskæftige sig med. Som ordblind var han altid bagud, og lærerne regnede ham med rette ikke til den bedste halvdel af klassen.

Men der var noget rigtigt ved skolen!

Træet i skolegården, traditioner og de forskelligartede klasseværelser talte til fantasien. De lange gange var kedelige med rækker af knager, vådt tøj og gule fliser på gulvet. Praktisk og funktionelt, men utroligt kedeligt.

Skolen var for lille til de mange elever, der søgte den. Det havde medført vandreklasser og at fysik-, biologi- og håndarbejdslokalerne måtte bruges til undervisning i matematik, tysk og andre fag hvor lærebøger var rigelige redskaber i undervisningen.

En gymnastiksal var der, men ikke noget bibliotek, skolekøkken eller et rum til billedkunst, hvor fantasien og intellektet kunne udvikles i fri udfoldelse. Ingen lænestole at synke ned i sammen med venner eller en bog.

I skolegården var der ikke boldspil eller legeredskaber til at afreagere på , men bare lange bænke, hvor man kunne sidde og mase hinanden den ene eller den anden vej på bænken. Ja, og så var der også den mulighed at gå rundt om træet eller lege tag fat. Dødspændende for en dreng i 10-års alderen med lyst til at spille fodbold, bygge huler eller lege indianer.

Alt det tænkte Draageam på medens han læste om Ejbyskolen, der skal renoveres for 80 millioner, men kan klare sig med 16 millioner, hvis man kun fjerner skimmelsvamp og hullerne i taget.

Halv løsning eller mindre! Lige meget, det er en dårlig løsning uanset, hvad man ville gøre bortset fra at rive hele skolen ned eller sælge den til andet formål og bygge en ny.

Hr. Dofok havde lært sine elever, at man skal begynde et stykke arbejde rigtigt. Først skal du vide, hvad du vil og så kan du gå i gang med det rigtige materiale og de rigtige værktøjer. Det rigtige værktøj er det halve arbejde sagde dem gamle snedker, og det havde tit vist sig at være rigtigt.

Hvorfor ikke bygge en ny skole? Med al den teknologi, nye pædagogiske principper, internationalisering og globalisering, indvandring og alle de andre fantastiske udfordringer, som samfundet nu skal leve op til? Hvorfor ikke bygge en skole, der ligner Harry Potters Hogwarts, hvor alle lokaler er forskellige og kan ændres efter formål og elevantal ? Hvorfor ikke lade en dansk Hundertwasser kunstner-type eller arkitekt tegne skæve og forskudte planer til et videnstempel for 5 til 80-årige børn? Hvad er for godt til landets pureste guld?

I Danmark har vi sendt produktionen til Kina, Vietnam og gud ved hvor og har ikke længer brug for så mange ufaglærte med syv års skolegang, men for mennesker af forskellig herkomst, sprog og køn, der skal udvikle sig hele livet og finde lysten til netop dét i alderen fra fem til 16 år.

Hvorfor ikke udvikle en skole for børn om dagen og borgerne efter skoletid? En skole hvor unge og voksne kan lege sig til sprog, naturvidenskab og alle de andre fag, de ikke fik lært, der hvor de kom fra eller gik i skole. Hvor lokale litteraturgrupper kan bruge biblioteket eller idrætsfaciliteterne til at brænder krudt og fedt af, medens de får det bedre, og hvor alle dem der har behov for bare at være sammen kan gøre det.

Hvorfor ikke bygge en skole, der er så fuld af oplevelser, at det gør ondt at gå hjem fra den? Ikke en folkeskole, men en "folkets skole for livet".

Draageam blev tekniker og en masse andet, som interesserede ham. Han lærte at analysere ting uden at tage stilling til godt eller skidt, og opstille ideelle løsninger og arbejde med teknologier for at finde frem til det bedste grundlag for fremtiden.

Med tiden lærte han at forstå forskellen på det eksisterende og det utopiske og at finde frem til, hvordan det utopiske kunne blive fremtiden. Den fremtid hvor viden og færdigheder kan erhverves af alle og alle kan få en forståelse af det liv de lever her og nu.

Draageam blev helt filosofisk og tænkte på alle de mennesker i tv, der hver dag er så kloge på, hvad der skete i går, hvad hvem har sagt, og hvad de burde have sagt. Men hvad ved de om, hvad der skal til for at skabe fremtiden og give tilværelsen større indhold for flere mennesker.

Social kapital, tænkte Draageam, har de aldrig hørt om dét - alle disse beslutningstagere, politiske indpiskere og spindoktorer.

Vrøvl! Det er noget man snakker om i virksomheder og grupper, der arbejder sammen og ikke i samfundet.

Men hvorfor taler man ikke om samfundets sociale kapital, hvor skoler, uddannelse og viden er selve grundlaget for hele samfundets udvikling og forståelse af retfærdighed, ansvar, engagement, tillid, information og alt det andet, som får maskinen til at køre fornuftigt.

En dag spurgte Draageams kone ham, hvor alle de milliarder er kommet fra til bankpakkerne, når der hidtil ikke har været penge til nye skoler?

Godt spørgsmål! Hvis vi havde haft bedre skoler og uddannelser, var der måske ikke så mange finansfolk, der havde ødslet med bankernes penge og skabt usikkerhed, mistillid og negativ social kapital. Måske havde en af dem i tide grebet en regnemaskine og slået nogle tal sammen, og tænkt sig om.

Draageam synes der er meget at tænke på og holde rede i. Er det acceptabelt at adskille staten fra kommunerne, når vi taler om, hvem der bevilger pengene? Det er i den sidste ende regeringen, som beslutter, hvad kommunerne bevilger. Jooo, der er en vis fornuft i systemet, men det er en frygtelig bremse i en tid, hvor Danmarks nye guldalder skal tage sin begyndelse og realiseres.

Kriser er ikke kun dårlige. De skaber eftertanke, og får folk til at tænke over, hvad de bruger deres penge til. Smalhals skaber bevidsthed om, hvad der er nødvendigt og ikke nødvendigt, hvad der har værdi og er overflødigt, hvad der kan være med til at skabe fremtiden.

Skal vi reparere huset eller spare sammen til et nyt? Skal vi vedligeholde uden at skabe nye muligheder, eller skal vi visualisere fremtidens muligheder og realisere dem til gavn for vores fremtid som børn, unge, erhvervsaktive og gamle?

Hvorfor tænker vi i begrænsninger og ikke i fremtid?

Hvis Odense og dermed Fyn skal flytte sig fra plads nr. 14 til plads nr. 3 eller 4 skal materialerne være gode og værktøjerne de rigtige, som hr. Dofok sagde. Saven skal være skarp, stemmejernet uden hakker og vinklen ret.

Godt værktøj er det halve arbejde.

Folkets Skole er værktøjet til vores fælles fremtid.

Christian U. Maegaard

Kongshøj Allé 61, Kerteminde, er ingeniør, HD.