Voksne går til krisepsykolog, hvis de udsættes for overfald - fysisk eller verbalt. Handler det om børn og unge, sker der intet. Og det er naturligvis ikke holdbart
"Dumme møgluder, bøsserøv, jeg sprætter dig op og slår dig ihjel" - suppleret med fuckfingre.

Desværre hører sådanne gloser og vel mildt sagt ringe problemløsningsfærdigheder ikke til sjældenhederne i sproget imellem elever og til lærerne. Dette hvis jeg skal tro på de mange lærere, som jeg har kontakt til i mit erhverv.

At et hårdt gebrokkent gangsta’ sprogbrug hører til på de socialt belastede folkeskoler, vidste jeg sådan set godt efter 7 år som børne-unge socialrådgiver, men at det nu også forekom hos elever helt ned i 2 og 3 klasse, på nogenlunde ressourcestærke skoler kom som noget af et chok.

Studier har længe dokumenteret, at ringe sociale færdigheder og problemløsninger ikke fører til meget andet end udstødelse, kriminalitet, arbejdsløshed og et liv på bænken. Med til det scenario hører, at de børn og unge som støder på de børn og unge, som ikke kan regulere deres følelser og impulser og slår og dominerer og skriger skældsord, risikerer at få ar for livet.

Det er hvad vi kan forvente og frygte når vi hører: møgluder og jeg slår dig ihjel i skolegården og klasselokalet. Umiddelbart mener jeg derfor ikke, at vi som voksne og som samfund kan tage det alvorligt nok.

Jeg vil argumentere for, at vi sætter social færdighedstræning og konstruktiv problemløsning på skoleskemaet på linje med dansk og regning.

Det skal ikke være noget, som en gang imellem tages op i klassens time, eller noget en fortravlet lærer forsøger at indpode i skolegården, når konflikten er eskaleret. Det skal standardiseres og være et obligatorisk fag med eksamen, som starter allerede i børnehaven og fortsætter op til 7.-8. klasse. Hvorfor?

Der er flere grunde. For det første er der de etiske, idet vi som voksne har en pligt til at beskytte børn mod overgreb. Og ja - det er overgreb at blive kaldt "bøsserøv", "møgluder" og "jeg slår dig ihjel". Er du i tvivl? Så forestil dig, at du møder på dit arbejde i morgen og under en konflikt på kontoret kalder din kollega dig for bøsserøv. Ja, måske skal der ikke engang en konflikt til, måske er det hvad dine kollegaer har besluttet sig for at kalde dig. Lyder det sjovt? Næppe.

Jeg får hver uge klienter henvist akut, som på deres job er blevet verbalt eller fysisk overfaldet enten af kollegaer eller af elever/klienter/brugere.

Hvordan hænger det sammen, at voksne skal til krisepsykolog, og vi stort set ser igennem fingre med det, når det handler om børn og unge? Det hænger ikke sammen.

Jeg har desværre hørt veluddannede voksne påstå, at børnene jo ikke ved, hvad de siger og ikke mener noget med ordene. Kan vi vide det med sikkerhed? Det kan meget vel være, at børn udadtil sætter en hård facade og giver igen med samme gloser, ud fra junglelovens regler. I bedste fald har vi derved afsmitning og træning af ringe sociale færdigheder/sprog. I værste fald har vi børn som indadtil lider, lærer dårligt og er bange for at gå i skole og for at de omtalte trusler bliver til virkelighed.

Med til det hører, at børn udviklingsmæssigt først i teenageårene er i stand til at forstå ironi og sarkasme, så det er selvsagt svært for dem at tolke om ordene: "jeg slår dig ihjel" er noget vi bare siger som del af en børne- og unge kultur", eller om det er en reel trussel.

Jeg mener med min erfaring og faglighed, at mange af disse børn og unge virkelig tror på det, men de sætter en facade op, for omgivelserne synes ikke at reagere særlig stærkt. Deraf tolker de det som et signal om, at når de voksne ikke agerer, så må de klare det selv.     

En anden grund til at indføre social færdighedstræning og konstruktiv problemløsning er de samfundsmæssige og økonomiske grunde.

Studier har i årevis dokumenteret, at højt selvværd hører sammen med gode sociale færdigheder og konstruktiv problemløsning. Højt selvværd bidrager også til, at børn og unge klarer at få en uddannelse og blive gode rollemodeller som forældre. Derudover hænger højt selvværd sammen med livsglæde. Hvis man tror på sig selv og tror på, at andre og verden overvejende vil én det godt, så trives man bedre.

Denne trivsel "smitter" i ord, tanker og adfærd. Deraf er der grundlag for positive spiraler. Deraf har vi som samfund en pligt til at sørge for at generere positive spiraler, for vi kan på ingen måde forvente, at det er noget alle forældre kan give deres børn. Bare to børn med en destruktiv adfærd og sprogbrug er i stand til at tyrannisere en klasse og lærere og forhindre optimal indlæring og tryghed. I en tid hvor politikere samtidig skærer ned og taler om den rummelige folkeskole, synes der som mindste indgreb at være særdeles hårdt brug for et standardiseret færdighedstræning og problemløsnings-fag på skemaet.       

Næste trin er at se på, hvordan det kan udføres i praksis. Jeg skal først skynde mig at sige, at der på mange skoler er tiltag, som har elementer af sociale færdighedsprogrammer. Det være sig den daglige regulering fra lærere og pædagoger, tilknytning af ældre elever som mentor til de yngre, antimobbe-planer mv.

Men selvom disse tiltag er super, er risikoen, at det bliver for tilfældigt og i høj grad afhænger af, om der er engagerede lærere i staben på det tidspunkt, og om de har tid/overskud.

Derfor skal faget standardiseres og gøres obligatorisk for alle, så det bliver ligeså vigtigt som matematik og dansk. Igen fordi gode sociale færdigheder og konstruktiv problemløsning er fundamentet for at kunne fungere på et studie og en arbejdsplads.

Men mens vi venter på det, kan skolerne/forældrene gøre noget her og nu - om ikke andet for at overbevise politikerne om vigtigheden.

Det første skridt er at tage beslutningen, og næste skridt kunne være at alliere sig med kommunens kommunalpolitikere og skolepsykologer, og sammen med dem lave en konkret plan og pensum. Her er der heldigvis trillebør-fulde af bøger med standardiserede sociale færdighedsprogrammer, som kan oversættes og indføres som pensum.

Næste skridt er at informere forældre om tiltaget, og om at skolen fremover vil træne ønskede sociale færdigheder med brug af aldersvarende pensum (det være sig litteratur, rollespil, videoeksempler, opgaver mv.) og sanktionere uønskede i langt højere grad og fortælle om grundene til det. Derefter er det træning, træning, træning med eksamen hver sommer. Eksempelvis to timer om ugen i 1.-3. klasse og derefter 1 time pr. uge.

Det kan lyde af meget, men det er færdigheder som skal trænes, ligesom alle andre færdigheder. At det ikke kommer af sig selv i dåbsgave vidner tendensen med sprogbruget om, og desværre ses der på mange voksne arbejdspladser ringe sociale færdigheder og problemløsning. Så tro mig, der er et behov.

Men hvad med de elever, hvor forældre ikke magter at støtte op om tiltaget, og hvor der kan sendes nok så mange sedler med hjem og ingenting sker.

I bedste fald får disse elever signal om, hvad der forventes af dem, og måske lærer de sociale færdigheder. I værste fald lærer de ingenting, men så beskyttes de svagere elever. Derudover kan de give lærere og skoleledere konkrete argumenter til at vise kommunal- og Christiansborg politikere, at de elever, som ikke profiterer af træningen, har brug for et andet skoletilbud, som matcher deres særlige behov.

Kan det ikke lade sig gøre, så vil jeg da opfordre til, at lærere spørger sig selv, om det er noget de som faggruppe vil opretholde og stå inde for. Om ikke for deres egen skyld, så for de børn og unge som lider, og som må ofre selvværd og indlæring, fordi systemet synes at have skyklapper på.

thomas klint

Nørrevænget 35, Odense C, er psykolog