Sådan tager man ud af bordet


Sådan tager man ud af bordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er mange måder at bedrage verden på. Bankieren og rådgiveren Agostino Chigi var dog særlig snedig en varm augustdag i 1518. I Rom.

Det havde været en varm dag denne 12. august 1518. Det skriver deltagerne i den store aftenfest hos bankieren Agostino Chigi samstemmende i deres efterladte beskrivelser af aftenens forløb.

Agostino Chigi var oprindelig rådgiver for pave Alexander den 6. af den legendariske familie Borgia og glædede sig, da hans nære ven Girolamo della Rovere i 1503 beklædte kirkens højeste embede under navnet Julius den 2. Også dennes efterfølger Leo den 10. af huset Medici gjorde brug af Chigis evner, der uden forbehold havde bevist sin værdi.

Agustino Chigi havde fået et særligt hædersnavn. Han blev kaldt Agostino il Magnifico som en sammenligning af Firenzes store renæssancefyrste Lorenzo il Magnifico, der tilførte kunst og arkitektur så enestående udviklingsmuligheder, da renæssancen var på sit højeste. At modtage det hædersnavn var en anerkendelse, som kun blev tildelt de meget få.

Chigi havde altid været forsigtig med at overholde alle regler og ikke komme til at støde de følsomme kirkefyrster eller andre højbårne, der kunne yde tilskud til hans efterhånden meget store rigdom. Han havde derfor holdt sig i baggrunden og havde altid haft næse for at investere de rigtige steder og på de rigtige tidspunkter. Derved havde han været en uvurderlig hjælp for pavedømmets forskellige ledere.

På sine ældre dage var han blevet lidt mere modig og havde anskaffet sig paladset la Farnesina, der ligger lige ned til Tiberen med farneseslægtens smukke palads på den modsatte side af romernes flod. La Farnesina ligger i bydelen Tras Tevere, hvilket betyder "på den anden side af Tiberen", og det vil sige, at Tiberen skal krydses for at komme til bydelen. Det var heller ikke noget problem, for der var bygget et stort antal broer, som tjente befolkningens behov for at handle o.l.

Paladset eksisterer stadig og ligger også i dag pragtfuldt på sin plads nær den levende flod, og denne aften havde Chigi tænkt sig at præsentere floden og sig selv på en ganske særlig måde.

Den romerske overklasse med pave Leo den 10. som topfigur var inviteret til spisning i paladset. Spisningen skulle begynde, når mørket brød frem, så gæsterne indfandt sig ved aftentide. De gik ind i de store spisesale, hvor vinduerne stod åbne for at skabe lidt luft og kølighed i den som nævnt meget varme augustaften. Tiberen kunne afgive lidt af den kølighed, der er i det friske vand, og den lette brise kunne svale de varme deltagere i aftenens sammenkomst.

Snart faldt mørket på, og gæsterne gik til bords. Der var skabt en enestående hyggelig stemning med de store kandelabre, der lyste bordene op, ligesom der udenfor vinduerne lyste fakler, som sendte deres genskær fra den nært løbende flod. Det var et fantastisk skue, og alle overleverede beskrivelser udtrykker beundring for det storslåede arrangement.

Snart kom maden på bordet. Der var mange forskellige retter, som det altid var tilfældet ved overklassens sammenkomster. Denne aften var de alene, men det var ikke altid sådan. Ofte blev der stillet bænkerækker op som tilskuerpladser, så almuen kunne købe billetter og sidde og betragte overklassen, medens den spiste på helt samme måde, som når vi går til fodbold.

Denne aften var overklassen som nævnt alene, og der manglede ikke noget til forplejningen. Også servicet var noget særligt. Tallerkenerne var kæmpe store og lavet af det reneste guld, ligesom der skulle bruges to hænder for at løfte de ædelstensbesatte guldbægre, der rummede den fineste vin fra de italienske bjerge. Det var virkelig fornemt og noget, hver enkelt ville huske.

Der blev spist godt i adskillige timer, og der manglede ikke drikkevarer denne aften, hvor mørket efterhånden havde sænket sig over Rom og dermed også over paladset la Farnesina. Deltagerne hørte langsomt op med at spise, og Chigi gav personalet ordre til at rydde tallerkenerne af bordene.

Det skete omgående, men på en noget anderledes facon, end deltagerne havde forventet. Tjenerne tog nemlig de store guldtallerkener og smed dem en efter en ud af vinduet mod floden, hvor de fløj som en diskos ud over den fakkeloplyste have for med et plask at lande i Tiberen.

Al samtale forstummede. Forbløffelsen var uovertruffen. Alle sad med et uforstående udtryk i ansigtet og undrede sig over, hvad der skete. Chigi havde forberedt sig på denne reaktion, så han gik uanfægtet rundt mellem sine gæster og bød dem yderligere at drikke, alt medens han forklarede, at det var noget lettere for personalet at rydde op på denne måde, end hvis de skulle bære alting tilbage til de oprindelige regioner i paladset, så han kunne anbefale at gøre således fremover.

Det varede længe, før samtalen kom i gang igen. Der er heller ingen tvivl om, hvad der er blevet drøftet, for den tidligere så forsigtige økonom, havde denne aften vist, hvad virkelig velstand er. Han havde smidt en formue i Tiberen og havde hævet sig økonomisk over enhver tilstedeværende, det være sig adelsfolk og kirkefyrster eller endog selveste paven. Der var noget at tænke over og samtidig noget tale om, så sladderen bredte sig i Rom i disse augustdage 1518.

I virkeligheden var det en vældig oplevelse for deltagerne, der aldrig havde oplevet noget lignende. Derfor kan det heller ikke undre, at samtaleemnet for de næste dage gav sig selv, og der findes uendelige mængder af kildemateriale til denne begivenhed, der er beskrevet i dagbogsoptegnelser og ikke mindst i breve til pårørende og kolleger til deltagerne i festen. Der var virkelig noget at berette.

Som aftenen gik, fik deltagerne yderligere fyldt vin i deres bægre, og inden de forlod festen, skulle de få endnu en lille overraskelse. Da de efterhånden stærkt medtagede af den megen vin gjorde klar til at bryde op, kom tjenerne endnu engang ind for ved denne lejlighed at tage de værdifulde drikkebægre og smide dem samme vej som guldtallerkenerne, nemlig ud i Tiberen.

Deltagerne forlod derefter la Farnesina temmelig rundtossede, og det skyldtes ikke kun den megen vin, men lige så vel de besynderlige oplevelser, de havde haft denne aften.

Da gæsterne var gået, og der var faldet ro over paladset, kaldte Chigi tjenerne sammen og fulgtes med dem ned til Tiberen, hvor de på begge sider af floden løsnede de tov, som fastholdt et tætmasket net, der var spændt ud over det stykke af floden, der lå op til de åbne vinduer, hvor festen havde fundet sted.

Når tjenerne kastede det værdifulde service ud af vinduerne, blev det opfanget i nettet, som nu blev trukket i land med alle tallerkener og drikkebægre i god behold, så Chigi ikke havde ødet sin formue bort.

Det vidste deltagerne ikke, og Chigi holdt dem i deres uvidenhed. Så vidt vides, er der ikke andre fra samme omgangskreds, der prøvede denne særlige form for hensyn til personalet, men der blev fremover forsøgt forskellige nye måder at afholde fest på, så denne anderledes fest blev begyndelsen til en ny og voldsom måde at udfolde sig for ikke at blive betragtet som uformående.

Chigi løftede ikke sløret for sin måde at håndtere servicet på, så ingen har i datiden vidst, hvordan det hang sammen.

Vi ved det i dag, fordi der er fundet et brev fra Chigi til en af hans nærmeste venner, hvor han påbyder ham at holde tand for tunge, når han fortæller den historie, han selv syntes var uendelig morsom, og han slutter med at sige: "Verden vil bedrages."

torben hangaard

Bådvej 74, Odense NØ er sognepræst i Vollsmose

Sådan tager man ud af bordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce