Rejsen mod det hvide lys


Rejsen mod det hvide lys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En pilgrim ved, at han rejser efter sjælelige mål. Men også den, der tager den lange tur til Nordkap, er en pilgrim, som ønsker at få bekræftet, at lyset er evigt trods tilværelsens mørke.

I dag kom billederne fra ferien nordpå.Så kan man se, hvad man har oplevet i de to uger delvis i den evige dag i midnatssolens land.Var den store elg ikke større? Den, der fik bussen til at standse og alle til at fotografere, i vore dage lige til julekortet fra hjemmeprinteren.Eller er havneudsigten taget klokken 12 midnat ikke andet end et almindeligt turistfoto, hvor de undrende venner, der valgte at blive hjemme, ikke ser midnatssol, blot almindelig belysning.

Elgens fascination og den lave sol skal man selv have oplevet for at se det mere, der gør oplevelserne til større erfaringer, end det kan ses på billederne af et uforstående øje.For det bliver igen sandt: Minder er ikke, hvad de forestiller, men hvad de betyder.

I det hele taget er rejser mod et mål mere end en bevægelse, der kan aflæses på et landkort.Sidste års rejse i egnen omkring Santiago de Compostella viste det tydeligt.Hvad der for os busrejsende med det matte, nysgerrige øje var støvede stier, overfyldte herberger og en ret ordinær kirke, var for pilgrimmen stationer på en sjælelig rejse, der nok foregik i Spanien, men også indad, og som udspillede sig i et åndeligt landskab nok så meget som i geografien.

Hvert ÅR valfarter flere tusinde mennesker til den spanske hellige by, hvor det er muslingeskallen, der minder om rejsen og dens betydning. Hvert år i de tre måneder maj-juni-juli foretager over 500.000 mennesker rejsen til Nordkap, der er lige så meget en pilgrimsrejse som de religiøse valfarter.

Det, de mange mennesker rejser efter, er ikke det lys, der ses på billederne, og som man oveni købet skal have deltaget i foretagendet for at kunne se på dem, men det er den store hvidhed, som Johannes V. Jensen taler om i sit digt "Hverdagene", som er det egentlige mål for alle eksistentielt rejsende.

Dette mytiske begreb kan tage form af troens lys, eller det kan være det evige lys, som mørkeplagede mennesker over hele Jorden flygter frem mod.

For én sandhed om os, der lever højt mod nord, er, at vinteren er lang og mørk, depressionsindhyllet, mens vi lever op i den korte, lyse sommer.Hvor meget og hvordan er der mange udtryk for, men for min generation blev den svenske film Hun dansede en sommernat med lyse nætter og lys nøgenhed en afsløring af væsentlige tilværelseshemmeligheder.

På parkeringspladserne ved hotellerne på ruten til Nordkap - knap 6000 kilometer, der kan tilbagelægges på 14 rejsedage i bus med nyt sovested hvert døgn og lange dage ind i mellem - er der mange nordiske og mellemeuropæiske nummerplader. Det vil sige, at de rejsende kommer fra steder, hvor lyset skifter året igennem.

Det stiller sig vist anderledes for middelhavsmennesker.De oplever dag og nat som næsten lige lange, og de kender ikke de lyse nætter, der blunder bag din seng, når du sover.

Her kommer natten hurtigt, og den er sort - "frem lig natten han iled", siges det hos Homer om guden Apollon, der kommer med guddommelig fart.Det er de skiftende døgn, fra de uendelige vinternætter til de lange sommerdage, der giver længselen i sjælen efter den evige, hvide dag.

SER man i ordbogen, er det i dansk åndsliv forbeholdt romantikken og tiden derefter at have opdaget de lyse nætter.Ingen før Grundtvig har skrevet om den - og han kun en passant - mens den store opdager af sommerens stemningsbærende skumringslys er Holger Drachmann.Hos ham kører man i hestevogn med plaid og bourgogne ud i sommernatten.

Fænomenet har jo eksisteret før Drachmann, men man ved først en ting, når man får den fortalt.Når Homer siger, at natten er sort og kommer hurtigt, så er skumringen en afvigelse, man ikke taler om. Når man tror, at børn er små voksne, maler man dem urealistisk med voksne proportioner selv i portrætter, for forestillingen om den sande virkelighed har erfaringsmæssigt forrang over for iagttagelsen.Derfor ser maleren nådigt bort fra, at den lille prins på billedet har for stort et hoved.

Det er en gammel psykologisk og religionspædagogisk indsigt, at alt det i vort sjæleliv, vi ikke er bevidst om, tillægges omverdenen som ydre egenskaber.Er vi grundlæggende angste, opfatter vi verden som truende etc.

De sjælelige værdier og mål lægger vi ud i landskabet, så den eksistentielle stræben mod åndens mål kan tage form af en rejse gennem et landskab, der lige så meget er psykisk som geografisk.

Digterne kender til denne mekanisme, for deres måde at synliggøre det indre er at gøre det til noget sansbart ydre - det er bl.a. derfor, at næsten al digtning kræver fortolkning for at blive forstået efter sin hensigt.

Pilgrimmen ved, at han rejser efter sjælelige mål, når han giver sig ud på sin rejse mod Mekka eller Santiago. Han eller hun ifører sig en særlig dragt, spiser på en særlig måde (faste) og opfører sig specielt, enten med andagter eller andre øvelser.

Nordkap-turisten tror ofte, at den ydre rejse er det hele. Men meget røber ham: Hvorfor stå i lange perioder i ofte koldt og skyet vejr og vogte på øjeblikket, da Solen vender i sin gang. At afvente øjeblikket, da nedgangen går lige over i opgangen, uden at solskiven har været under horisonten - det er kun, fordi dette er øjeblikket, da mørke og vinter og sorte tanker bliver dementeret: Jeg ser jo det evige lys, hvidheden!

Det er sandt (et øjeblik), mørket er besejret. Og det er alle anstrengelserne og strabadserne værd.

Ikke blot filmen om ung leg i sommernatten skal nævnes her, men også den norske digter Knut Hamsun.Han stammer fra Lofoten, og han har skrevet om Nordlands evige sommer så besættende som ingen anden.

Det er en dyrebar oplevelser, der vist især hører ungdommen til, at læse hans roman Pan ud i ét en lang sommernat.Den giver det modtagelige sind en rus, som man aldrig glemmer.

Hovedpersonen, løjtnant Glahn, poet og jæger, og nordlandspigen Edvarda oplever deres nervedansende sommer frem til nattefrostens komme - og aldrig mere, for den poetiske død er det eneste, der kan fastholde følelseskraften uden at forråde drømmen.

Jeg tror, man skal være under 20 for at opleve dette som totalt indforstået, hvorimod det hele kan forekomme faderen til den unge læsende at være overspændt. Og det er hans tragedie.

Rejsen mod dagen og det hvide lys er også en rejse mod barndommens evige sommer og mod det paradis efter al ting, hvor "med venner i lys vi tale", som Grundtvig skrev i sin version af den gamle kristelige Dagevise, "Den signede dag".Den bruges nu ofte til begravelser, hvor denjo giver anledning til som trøst i sorgen at se frem mod evighedens lyse sejr over mørket.

Også Jakob Knudsens "Se, nu stiger Solen af havets skød" bruges meget til begravelser, og den evighedens sol, der optræder som garanten for det håb, der bærer trøsten med sig imod sorgens og dødens mørke, det er den sol, der driver den halve million nordboer til det yderste kap for at blive bekræftet i håbet om, at lyset er evigt lys trods al tilværelsens mørke -om ikke for andet så for et øjeblik.

Nordkapfareren er en pilgrim som alle de (andre) religiøst rejsende.

Henrik Schovsbo, Solsortevej 28, Holbæk, er pens. lektor.

Rejsen mod det hvide lys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce