Rebildfesten og frihedsbegrebet


Rebildfesten og frihedsbegrebet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er Rebildfesten bærer af en tradition, som har et budskab til moderne mennesker, eller har arrangementet efterhånden udviklet sig til en tom skal uden indhold?

Rebild Bakkers lyngklædte skråninger dannede også i år den ydre ramme, da folk fra nær og fjern mødtes midt i Himmerlands hjerte for at deltage i den årlige Rebildfest d. 4. juli.

Det var på initiativ af blandt andre dansk-amerikaneren Max Henius, den første Rebildfest blev afholdt i 1912, og ser vi bort fra enkelte krigsår, er der blevet holdt Rebildfest her hvert år lige siden.

Enkelte år med en tilslutning på op mod 50.000 deltagere, og gennem en længere årrække var det ikke ualmindeligt, at op mod 20.000 mennesker deltog i den årlige Rebildfest.

Rebild Bakker grænser med sin beliggenhed midt i Himmerland direkte op til Rold Skov, som er et af Danmarks største skovområder.

I bakkernes nærhed finder man desuden en perlerække af søer. Her kan man opleve den høje himmerlandske himmel. Her findes de dybe dalstrøg, de åbne engdrag, Lindenborg Å og de vandrigeste kilder nord for Alperne.

Det er således næppe mangel på mulighed for at kombinere deltagelse i Rebildfesten med naturoplevelser, der forklarer, at man de senere år har kunnet registrere en stærkt vigende tilslutning til det traditionsrige møde i bakkerne.

Hertil er der utvivlsomt flere grunde, og Rebildselskabets ledelse kan naturligvis ikke gøres ansvarligt for dem alle.

Men da Rebildselskabets ledelse alene bærer ansvaret for at programsætte festens indhold, må man formode, at den har analyseret situationen, og samtidig benyttet lejligheden til at overveje, hvilke forhold der såvel historisk som aktuelt begrunder festen.

For de problemer, der knytter sig til den vigende tilslutning, giver jo anledning til at spørge: Hvorfor holder vi Rebildfest? Er Rebildfesten bærer af en tradition, som har bud til mennesker i dag - og måske også til kommende generationer, eller har det samlede arrangement udviklet sig på en sådan måde, at der i dag blot er en tom tradition tilbage, en skal uden væsentligt indhold?

For Rebildfest-pionererne spillede ønsket om at fastholde en forbindelse til hjemlandet utvivlsomt en central rolle for deres bemærkelsesværdige initiativ og engagement.

For mange udvandreres efterkommere kan der peges på et ønske om at øge kendskabet til det land og det folk, deres forældre eller forfædre forlod.

De forenede Staters engagement blandt andet i Europa i perioder, hvor friheden var ved at bukke under i opgøret med despoti, voldspolitik og diktatorer, og hvor virkelighedsfjerne ideologer og deres sympatisører udfordrede de frie og åbne samfund, bør også nævnes i denne sammenhæng.

Af gode grunde har det store flertal af deltagere år efter år været danske, men alle strømmede til Rebild Bakker for at mødes og for at mindes.

Her benyttede man lejligheden til at rette en tak til det Amerika, der tog kampen op, og hvis indsats muliggjorde, at netop friheden kunne gøres gældende også i et lille land, som til tider befandt sig i en udsat position.

Ved at festligholde De forenede Staters nationaldag, som falder på årsdagen for Den amerikanske Uafhængighedserklærings underskrivelse, d. 4. juli 1776, bekræfter man også fra dansk side dels det dansk-amerikanske venskab, dels frihedens betydning for såvel det enkelte menneske som for den enkelte stat.

Måske er det et udslag af skæbnens ironi, at de mænd, som -efter forudgående uroligheder -udformede og underskrev Den amerikanske Uafhængighedserklæring, netop derved førte de 13 nordamerikanske kolonier ind i en syv år lang krig mod det England, som de først og fremmest stod i gæld til, når det gjaldt deres forståelse af frihedens betydning i spændingsfeltet mellem det enkelte menneskes retsstilling og samfundsmagten.

Disse mænd havde et omfattende kendskab til en række europæiske - heriblandt ikke mindst engelske samfundsteoretikeres tanker såvel som til engelsk historie og samfundsudvikling, hvor de berømte dokumenter Magna Carta og Bill of Rights fra henholdsvis 1215 og 1689 kom til at stå som centrale udtryk for stringent tænkning og forståelse for nødvendigheden af at sikre den enkelte borger mod statsmagtens mulige overgreb

Forskellige forhold gjorde sig gældende i forbindelse med de 13 nordamerikanske koloniers brud med England, men som en central udløsende faktor, der ledte frem til det endelige brud, må nævnes det engelske parlaments krav om ret til at udskrive skat i kolonierne og koloniernes modkrav om repræsentation i parlamentet, hvilket dette afslog.

At de mænd, der skabte Uafhængighedserklæringen kulturelt og åndshistorisk, ikke desto mindre følte sig nært forbundet med det England, de nu, for at opnå deres egen nationale frihed, indledte en krig mod, kommer blandt andet til udtryk i følgende udtalelse: "I hele Det britiske Imperium findes der ikke en mand, der elsker fællesskabet med Storbritannien højere end jeg".

Udtalelsen blev fremsat af den mand, der udformede Uafhængighedserklæringen, hans navn var Thomas Jefferson.

Med Uafhængighedserklæringen betonede de nordamerikanske statsdannelsespionerer, at samfundets ledere var forpligtede på kravet om, at alle skulle stilles lige for loven, at regeringer skulle kunne afsættes, at alle med lyst, evner og anlæg skulle have både ret og frihed til at deltage i ledelsen af det nye samfund, som skulle opstå, når bruddet med England var gennemført, uafhængigheden vundet, og Amerikas forenede Stater dannet.

To af de mest centralt placerede repræsentanter for kolonierne havde meget forskellige opfattelser af hvilke veje, man burde betræde i forbindelse med opbygningen af den nye stat.

Den ovenfor nævnte, Thomas Jefferson, USAs første udenrigsminister og senere præsident, 1801-1809, betragtede faren for absolutisme og statstyranni som reel, og så folket som et bolværk mod magtmisbrug.

Hans modpol, Alexander Hamilton, medlem af Det grundlovgivende Konvent og senere USAs første finansminister, advarede derimod mod et folkeligt anarki, medens han satte sin lid til retsstatstanken og den orden, en stærk statsmagt kunne sikre.

Thomas Jefferson ønskede en konføderation (et løsere statsforbund) indenrigspolitisk, og udenrigspolitikken tæt knyttet til Frankrig.

Alexander Hamilton ønskede en føderation (en velorganiseret forbundsstat) indenrigspolitisk, og udenrigspolitikken udformet i nær tilknytning til England.

Ved denne politiske korsvej valgte man at følge den mindre kendte Alexander Hamilton frem for den berømte Thomas Jefferson, men begges begejstring for og stringente beskæftigelse med frihedsbegrebet fik betydning for udformningen af det USA, vi kender i dag.

Statsmagten skulle dels beskytte det enkelte individ og dets rettigheder mod en medborgers eventuelle anslag, og samtidig forhindres i selv som statsmagt at begå overgreb mod det enkelte menneske.

Med en sjældent set sproglig præcision blev der i Uafhængighedserklæringen gjort rede for de universelle tanker, ideer og værdier, som et frit USA skulle bygge på. Der er her tale om værdisæt, som har haft afgørende indflydelse på udviklingen af de frie og åbne samfund også i vor verdensdel.

Og netop på grund af ideernes universelle karakter er der tale om en arv og en virkelighed, som vi i dag er fælles om.

Den arv og virkelighed er der fortsat grund til at reflektere over.

Ønsker Rebildselskabets ledende folk at støtte en sådan refleksion, kan det forhåbentlig afspejles i det festprogram, som de bærer ansvaret for at sammensætte til den kommende Rebildfest, og de har nu næsten et år dertil.

Bliver Rebildfesten i for høj grad præget af den lettere, overfladiske underholdning, som der har været tendenser til den seneste halve snes år, bærer ledelsen utvivlsomt et medansvar for den vigende tilslutning. Den udvikling bør ikke fortsætte.

Tværtimod bør Rebildfesten, som med sin snart hundredårige tradition er en unik institution i dansk kulturliv, blive en inspirerende katalysator for overvejelser vedrørende frihedsbegrebets betydning såvel historisk som aktuelt.

Men det forudsætter, at Rebildselskabets ledelse er i stand til at tilrettelægge et festprogram, som i såvel de seriøse som de mere underholdende afsnit først og fremmest afspejler den ide- og holdningsmæssige side af sagen.

Sker det, består muligheden for ikke blot at videreføre - men måske endda øge, (det sidste kan måske snart blive en forudsætning for det første), tilslutningen til festlighederne i forbindelse med markeringen af den amerikanske nationaldag, d. 4. juli i Rebild Bakker.

niels kristian knudsen

Finlandsvej 17, Middelfart

Rebildfesten og frihedsbegrebet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce