For 16 år siden stemte et flertal af moskovitter for demokratiske parlamentarikere. Det har ændret sig betragteligt, siden Putin kom til magten
På søndag er der valg til Ruslands parlament, Dumaen. Over 40 mio. af Ruslands vælgerbefolkning skal vælge 450 medlemmer til underhuset samt 176 til den føderale forsamling.

Ordet "Dumaen" lyder ikke så smart på dansk, men i oversættelse betyder det en tænketank, en forsamling af folkevalgte repræsentanter, som vedtager politiske, økonomiske og sociale love. Samme navn havde Ruslands parlament under zar Nikolaj II. Efter Oktoberrevolutionen blev Dumaen og det frie valgsystem afskaffet.

Det er femte gang, efter Sovjet-kommunismens kollaps, at russerne kan vælge mellem flere partier og flere kandidater. Om der er tale om frie og demokratiske valg, kan diskuteres. De russiske myndigheder nægtede at udstede visa til de 75 internationale observatører fra OSCE, som ville overvåge det russiske parlamentsvalg. Ved tidligere valg blev omkring 400 observatører inviteret.

Observatører fra SNG (det tidligere Sovjetunionen) plejer altid at blåstemple alle slags valg i området og undlader at afsløre fejl og direkte forfalskninger.Ved det seneste valg i Rusland, for fire år siden, sendte OSCE alene 375 observatører for at overvåge valget.

En tragisk begivenhed i forbindelse med valget fandt sted den 21. november, da en parlaments­kandidat fra det socialdemokratiske parti "Jabloko," Farid Babajev, blev dræbt med fire skud i Ruslands region Dagestan.

Partiet såvel som myndighederne i Dagestan betragter hændelsen som politisk mord. Babajev var ikke forretningsmand, men en skarp kritiker af Dagestans korrupte regering.

Den 24 november anholdt russisk politi den ledende oppositionspolitiker Gary Kasparov under en demonstration i Moskva. Europarådet har den 25 november udsendt en erklæring, i hvilken der udtrykkes bekymring over Ruslands hårdhændede behandling af oppositionen. Samme dag blev oppositionslederne Boris Nemtsov og Nikita Belykh anholdt under en demonstration i Skt.Petersborg, og sammen med dem blev andre 100 demonstranter arresteret.

Europarådets generalsekretær Tere Davis påpeger, at Rusland, som medlem af Europarådet, er forpligtet til at overholde forsamlings-og ytringsfriheden.

Alle de symboler, der under Stalin og Bresjnevs epoker fortalte om fremmarch fra socialismen til kommunismen, og alle de obligatoriske billeder såsom det allestedsnærværende sovjetiske våben med hammer og segl, findes ikke længere i de russiske valglokaler. Her troner nu det nye russiske våben, en tohovedet ørn med signat af Peter den Store. Det var den zar som åbnede vinduet mod Vesten, og som præsident Putin angiveligt beundrer. I hvert fald indtil lige før valget til Dumaen, hvor "vinduet mod Vesten" blev hermetisk lukket.

Putin har før strammet valgloven med forskellige ændringer.Valgkommissionen er sammensat af 15 medlemmer, hvoraf fem udpeges af præsidenten, fem af parlamentets underhus, Statsdumaen, og fem af Overhuset, Føderationsrådet. Det bliver nu den nye centrale valgkommissions opgave at lede slagets gang ved parlamentsvalget 2 december. Efter den afgørende valgsejr i regionalvalgene i 14 af Ruslands af 86 regioner i marts har Putin fyret valgkommissionens mangeårige leder Alexander Visjniakov, der i en række tilfælde har kritiseret præsidentens politik.

For at få lov til at deltage i valget, skal et parti, der ikke er i parlamentet, nu aflevere to mio. underskrifter med personens fornavn, efternavn, adresse samt postdistrikt. Desuden skal partiet indbetale en kaution på 60 mio. rubler (12 mio. kr.). Opnår partiet, under valget mindre end fire pct. af stemmerne, er kautionen tabt. Opnår partiet fire pct., bliver kautionen returneret.

Under Jeltsin skulle der ifølge valgloven kun afleveres 100.000 underskrifter, og der blev ikke krævet kaution. Putins nye valglov er rettet mod oppositionens små og fattige partier, der hverken er i stand til at indsamle så mange underskrifter eller aflevere et så stort beløb. Desuden er spærregrænsen på syv pct., dvs. 3,5 gange så høj som i Danmark.

Under de nævnte regionalvalg til de lovgivende forsamlinger har Putins parti, Forenet Rusland, besat 60 pct. af 382 pladser, Kommunistpartiet kom som "oppositionsparti" ind med 79 pladser, Retfærdigt Rusland, som støtter Putins parti, fik 12 pct. Sjirinovskis ultranationalistiske parti fik 10 pct.

Der kan ikke udelukkes, at et en lignede resultat kan forventes ved præsidentvalget 2. marts.

Valget kommer på et tidspunkt, da forholdet mellem de to stormagter Rusland og USA er mere køligt end på noget tidspunkt siden slutningen af den Kolde Krig. Putin var lodret imod Kosovos selvstændighed og imod sanktioner mod præstestyret i Iran.

Putin er imod det planlagte missilskjold, men glemte, at det var Nikita Khrusjtjov, der allerede i begyndelse af tresserne beordrede Forsvarsministeriet til at producere de første elementer i et planlagt missilskjold. Det var kun manglen på ressourcer, der standsede "bondepolitikerens" projekt.

Det var præsident Putin og ikke nogen Stalin, der for fem måneder siden truede med at rette atommissiler mod Vesteuropa. Han har med øjeblikkelig virkning trukket Rusland ud af den historiske og grundlæggende nedrustningsaftale med NATO, der siden 1990 har begrænset antallet af de konventionelle våben i Europa.

Og når alt dette kom lige før parlamentsvalget, har Putins antivestlige holdning, som i forvejen er stærk udbredt i det postkommunistiske Rusland, kun styrket og ikke svækket hans popularitet. Russerne kan godt lide en stærk og antivestlig præsident. En valgprognose foretaget af Levada Center i Moskva viser, at vælgerskaren, der vil stemme for Putins parti Forenet Rusland, er vokset fra 42,7 pct. til 52,7 pct.

I alt har 15 partier og blokke deltaget i valgkapløbet, men kun 11 ud af de 15 er sluppet gennem nåleøjet og deltager i valgkampens sidste hektiske fase. Det er følgende partier:

Forenet Rusland. Dets slogan er "Familie, Ejendom,Fædreland". Det hævder - modsat de andre partier - at være hverken i opposition til eller komme i lommen på præsidenten.

Det Socialdemokratiske part "Jabloko". Partiets program er privatisering, afmonopolisering, jordreform og bankunion med de tidligere sovjetiske republikker. Partiets formand, Grigorij Javlinsli, ønsker at skabe et demokrati, som kan fungere.

Bondepartiet. Partiet står for en jordreform og har stærkt kritiseret forfatningsudkastet, hvor paragraffen om retten til at købe, sælge og forpagte jorden tilhører folket, er fjernet.

Det Liberaldemokratiske Parti. Dets program indeholder nationalistiske, chauvinistiske og antisemitiske punkter. Det ville bevare Sovjetunionen og planøkonomien

Kommunistpartiet: Med 500.000 medlemmer er kommunisterne et af de største partier i Rusland, og det har sine afdelinger i de tidligere sovjetrepublikker. De modsætter sig reformpolitik og har i skarpe vendinger kritiseret den nye grundlov. De mener, at privatiseringen kan udløse en social eksplosion i befolkningen.

Problemet med kommunisterne i Rusland er ikke så enkelt. Ca. 40 pct. af den russiske befolkning, især de tidligere unge og ældre kommunister, savner de gode, gamle dage under kommunismen og er skeptiske over for reformer.

Blandt de andre 11 partier der kan deltage i valget er: Det Retfærdige Rusland, Ruslands Patrioter, Alliance af Højre Kræfter, Folkelig Union, Partiet for

Under præsident Jeltsin meldte 35 partier sig for deltage i kapløbet om valget. For 16 år siden stemte Moskva med begejstring og med overvældende flertal for demokrater, men i 2005, under Putins genvalg var der kun 11 pct. moskovitter, der stemte for demokrater.

74 pct. af landsbybeboerne samt 56 pct. af befolkningen i byområder erklærede i en opinionsundersøgelse, at de vil deltage i valget. Ifølge prog­nosen vil ingen af oppositionspartierne komme over syv pct. spærregrænsen. Hvordan Ruslands politiske og økonomiske situation vil påvirkes af valgets resultat, er på nuværende tidspunkt svært at sige.Men at det vil påvirke det kommende præsidentvalg 2 marts 2008, er der ingen tvivl om.

leon nikulin

Skovlundgårdsvej 57, Viby J., er forfatter, dr.phil..