Odenses kongelige kirke
Af: Benny Nybo
Redaktør, medlem af Odense Byråd (1995-2005) Benny Nybo

"No catolico", udbryder den gamle spanske præst strengt og nægter at give mig nadverbrødet under den katolske nadver i den mægtige katedral i Santiago de Compostella.

Han havde set, at jeg rakte hånden frem, som protestanter gør. Sådan gør katolikker ikke. Her lægger præsten brødet på tungen, idet man ikke må røre ved brødet - Kristi legeme. For protestanter er brødet og vinen symbolsk, for katolikker er brødet - Kristi legeme og blod.

Jeg gik brødflov derfra, lettere frustreret. Min amerikanske pilgrimsledsager, en yngre katolsk præst fra New Jersey, blev ligefrem vred. Vi var endelig nået til vejs ende på pilgrimsturen - apostlen Jakobs grav. For mit vedkommende begyndte Jakobsvejen i Leon og bestod af 311 oplevelsesrige kilometer, gået på 12 dage med 14 kg rygsæk og fire kg kamera. Jeg havde lovet Gud at gå denne spirituelle tur, hvis min nyfødte datter overlevede en livsnødvendig operation foretaget tre timer efter fødslen.I 2015 sagde den populære pave Frans noget, der kunne tolkes, som om protestanter selv kunne tage stilling til deres deltagelse i den katolske nadver. Hvilket ellers er forbudt. Det skete i en evangelisk-luthersk kirke i Rom, hvor paven opfordrede en lutheransk kvinde til "at tale med Herren". Udtalelsen kom som svar til kvinden, der fortalte, at hun var gift med en katolik, og at forbuddet var en stor sorg for ægteparret.

Paven svarede, at der findes én tro og én dåb mellem kristne, og at ægteparrets fælles liv er et vidnesbyrd. "Jeg vil ikke nogensinde vove at give tilladelse til dette, fordi det ikke er min kompetence", sagde paven og opfordrede kvinden til selv at bede over spørgsmålet. Han sluttede med at sige: "Én dåb, én Herre, én tro. Tal med Herren og fortsæt. Jeg vover ikke at sige mere".

Da jeg i 2005 svingede lystigt ind i præstehuset ved Sct. Hans Kirke og forklarede præsten, at jeg ville giftes, lagde han armene over kors og sagde, at det ville han ikke, fordi jeg var skilt fra min første kone. Chokeret sagde jeg, at mit første bryllup foregik på et rådhus og derfor ikke var åndeligt funderet. Men det var det samme for ham.

Derfor blev jeg gift i Sct. Knuds Kirke "lige oven på" krypten med den katolske konge Knud den Helliges helgenskrin.

Nu kommer jeg i kirken for at tænde lys og bede og for at nyde stilheden. Her flyder kongelige tanker ved kong Knuds jordiske rester og ved dronning Christines, kongerne Hans' og Erik Lams gravstene samt kong Chr. den II's og dronning Elisabeths. Dronningen, der døde kun 24 år gammel, var barnebarn af det spanske kongepar Ferdinand II og Isabella, der bekostede Columbus' sejllads, som førte til opdagelsen af Amerika. Odense Domkirke med det majestætiske kirkerum er Danmarks næststørste kirke, hvad angår kongelige begravelser, kun overgået af Roskilde Domkirke. Her udfolder det kristne spirituelle liv sig i fin samklang med den kongelige kulturarv.

Kirken kaldes både Odense Domkirke og Sct. Knuds Kirke. Pudsigt nok. En protestantisk kirke med navn efter både Odin og en katolsk konge. Selv Claus Bergs guldbelagte altertavle med jomfru Maria øverst oppe er skabt i katolsk tid. At Knud den Hellige har "overlevet" siden Reformationen er utroligt, for man ville glemme den helgenkårede konge, der blev myrdet i Odense den 10. juli 1086.

Derfor blev hans helgenskrin muret inde i kirkens mur sammen med broren Benedikts. Ude af øje, ude af sind. Men gemt er ikke glemt. 300 år senere nævner Chr. den 8. hemmeligheden. Kirkemuren åbnes en dag. Og der står skrinene. På højkant. Og lige siden indvielsen af den nyrestaurerede krypt i 1875 har skrinene så været fremvist.Odense Bys Kunstfond og lokale fonde har bekostet Thomas Kluges magiske maleri af Knud den Hellige, der var midtpunkt i vinterens succesfulde udstilling på Møntergården. Maleriet hjælper vores fantasi til at leve os ind i vores danske kulturarv fra vikingetiden. Den sidste vikingekonge var med på to togter til England, før han blev konge i 1080. Han forsøgte at generobre England ved at samle 1000 danske og 60 norske vikingeskibe i Limfjorden. Men da Knud endelig nåede frem, var de danske vikinger desværre taget hjem. Det mægtige danske vikingerige var skrumpet for altid.

Vikingekongen valgte at blive katolik. Han kunne jo ikke vælge at blive protestant af gode grunde. Nu er spørgsmålet bare: "Hvor skal maleriet hænge i Domkirkens krypt?".