Måske lysere tider for klimaet


Måske lysere tider for klimaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er indlysende, at man kan bruge planter i kampen mod den stigende mængde CO2 i atmosfæren. Jordens skovareal skal defor øges kraftigt

Planter fjerner kultveilte fra atmosfæren og frigiver ilt - det ved vi. Det er derfor indlysende, at man kan bruge planter i kampen mod den stadigt stigende mængde kultveilte i atmosfæren og dermed også bidrage til, at dæmpe den kraftige temperaturstigning, som vi ser begyndelsen til Jorden over.

Indtil videre har vi dog kun haft minimale resultater i vores forsøg på at få bragt kultveiltestigningen til standsning. Forrådnelse, skovbrande og rovdrift, har medført, at Jordens skovareal længe har været for nedadgående, og samtidigt hermed er Jordens tropeskove nu begyndt at lide under de højere temperaturer.

Mange træer går i dvale og nogle af træerne går sågar ud, så tropeskovenes bidrag til en forbedring af Jordens klima er i dag lig nul.

Dersom vi skal forbedre på de triste kendsgerninger, er det ikke nok, at vi planter træer, hvor der tidligere stod træer. Vi må også i gang med at finde nye steder for vores træplantning. Jordens skovareal skal simpelthen forøges kraftigt.

Sahara-ørknen er et område, hvor mange foreslår at plante træer, og grundlaget skulle da også være i orden, nemlig dybere vandlag under ørkensandet. Ideen er rigtig god, men vandreserverne under sandet er på skrump, og rækker derfor ikke særligt langt. Blot 10 millioner træer forbruger dagligt 4 kubikilometer vand.

For et par år siden foreslog jeg EU's miljøkommissær Stavros Dimas, at vi sendte overskudsvand fra de europæiske floder sydover til Sydeuropa og Nordafrika. Mellemeuropa har tit oversvømmelser langs floderne, og vi kunne derfor med fordel udmærket undvære vandet. Der blev lovet mig et svar på mit forslag fra Stavros Dimas, men det fik jeg aldrig.

I stedet kom der et år efter min henvendelse, en henstilling fra Stavros Dimas til de mellemeuropæiske lande om, at de skulle sørge for, at forhindre oversvømmelser gennem planlægning langs floderne. Stavros Dimas havde tydeligt nok modtaget mit forslag, men han havde også vist, at han ikke havde forstået meget af det, jeg havde skrevet.

Dersom vi skal forbedre det lokale klima i Sydeuropa og Nordafrika er det nødvendigt, at plante skov gennem tilførsel af vand fra Mellemeuropa. Foruden en forbedring af miljøet i Europa, må det da også være et projekt, der økonomisk skulle kunne hvile i sig selv. Den økonomiske gevinst vil endog kunne blive meget stor. Hidtil har jeg været ret pessimistisk i spørgsmålet om, at forhindre en global klimakatastrofe. Men det viser sig, at der er en ikke helt uvæsentlig faktor i klimaudviklingen, som jeg må indrømme, jeg har overset.

Efterhånden som temperaturerne stiger overalt på Jorden, men mest i polaregnene, vil der ske en optøning af tundraen i Rusland, Canada og USA. Herved frigives der de næste 20 til 40 år årligt milliarder af tons drivhusgasser til atmosfæren, og det medfører, at vi får det endnu varmere på Jorden. Men samtidigt vil tundraen sydfra blive omdannet til et enormt skovområde og vi har nu faet sat gang i en udvikling, som langsomt men sikkert øger Jordens skovarealer.

Resultatet bliver en stadigt voksende optagelse af kultveilte fra atmosfæren, som dog nødvendigvis fortsat skal forblive opmagasineret i træerne de næste 100 år. Samtidigt skal vi sørge for, at begrænse vores udledning af kultveilte, så vi om nogle årtier efterhånden kan komme frem til det endelige ønskede resultat, at kuldioxidindholdet i atmosfæren begynder at falde.

Tundraens forvandling til et enormt skovområde vil få stor betydning for den videre klimaudvikling, man kan roligt sige, at her kommer naturen os til hjælp. Dertil kommer så de stigende priser på organiske brændstoffer, som i høj grad vil fremme overgangen til konkurrencedygtige, alternative energikilder.

Hvis man så også Verden over fik slukket de underjordiske brændende kul- og tørvelag, som årligt sender milliarder af tons kultveilte ud i atmosfæren, så vil vi i de kommende årtier forhåbentligt få et mere fredeligt klimaforløb. Hvis ikke vi i tide får begrænset vores forbrug af organiske brændstoffer i løbet af de næste 10 år så vil klima og miljø herefter forløbe på følgende vis:

Atmosfærens indhold af drivhusgasser vil fortsat stige kraftigt de næste 10-15 år, jordkloden bliver varmere, og havet vil efterhånden årligt stige nogle få cm. Nedbøren over Nordvesteuropa vil øges og Sydeuropa og Nordafrika vil få det endnu mere tørt. Golfstrømmen i det nordlige Atlanterhav bliver, på grund af den øgede nedbør, mindre saltholdig, så den svækkelse af Golfstrømmen, der startede for nogle årtier siden, vil derfor fortsætte og efterhånden medføre et totalt stop for Golfstrømmen.

Det vil medføre et temperaturfald i det nordlige Atlanterhav med omgivende landområder og samtidigt vil den sydlige halvkugle få det endnu varmere, nu hvor Golfstrømmen ikke længere transporterer varmt havvand fra det sydlige Atlanterhav mod nord. Det nordlige Ishavs overfladevand vil hurtigt fryse til is og sejlruterne nord om Sibirien og Canada stopper. Vi får et øget energiforbrug, når skibene skal sejle henholdsvis gennem Panamakanalen, og syd om Asien, for at nå frem til de store industrilande Kina og Japan.

Grønland, der netop var godt i gang med at udnytte flere forskellige råstoffer i undergrunden, vil økonomisk blive banket tilbage til tiden mellem 1850 - 1950. Men dyrevennerne kan glæde sig over, at isbjørnen får sit gamle revir tilbage. Striden om råstofferne under Ishavet, vil nok også få en tænkepause indtil varmen igen vender tilbage til Jordens nordlige halvkugle. Stoppet af Golfstrømmen vil også føre til lokale ekstra havstigninger, og for Danmarks vedkommende vil stigningen blive på 40-50 cm. Sammenlagt må vi i så fald være forberedt på en havstigning over de næste 30 år på mindst 1 meter.

En temperaturnedgang over den nordlige halvkugles tundraområder på op til 10 graders C. vil stoppe for træernes fortsatte ekspansion mod nord og dermed svækkes de kræfter, der ellers var godt i gang med at nedbringe atmosfærens kultveilteindhold , men ikke nok med det, milliarder af træer går ud, og de døde træer vil med tiden bidrage til yderligere at øge kultveilteindholdet i atmosfæren.

De stærkt stigende temperaturer på den sydlige halvkugle vil udløse øget afsmeltning af Antarktis og Vestantarktis truer nu med at skride i havet. Sker det må vi efterhånden regne med ekstra havstigninger på 4-5 meter. Følgerne af en sådan havstigning vil berøre hele menneskeheden. Mange af de værste følger af klimaudviklingen er nært knyttet til Golfstrømmens styrke og forløb.

Vi burde forhindre Golfstrømmen i at stoppe og allerhelst sørge for, at Golfstrømmen fik øget styrke, og det skulle gøres ved, at forhindre Golfstrømmens salte vand i at blive "udvandet" af ferskvand fra floder og nedbør.

En begyndelse ville være den løsning jeg tidligere foreslog EU's klima og miljøkommissær Stavros Dimas, nemlig at lede overskudsvand fra Mellemeuropas floder sydover ned til det tørkeplagede Sydeuropa og Nordafrikas Saharaørken.

Libyen har i 12 år daglig pumpet 1 milliard kubikmeter vand op fra dybe vandlag under ørkenen i Sahara. Det er rigtig meget vand, og det svarer til 2 milliarder træers daglige vandforbrug, men så er grundvandet til gengæld også begyndt at synke. Dersom vi varigt skal klare vandforbruget til de kommende skove i Sahara så er størrelsesordenen adskillige milliarder kubikmeter vand dagligt, dertil kommer så det øgede vandforbrug i det stærkt tørkeramte Sydeuropa.

Jeg må indrømme, at jeg er overvældet over størrelsesforholdene - her rækker jo langtfra lidt overskudsvand fra Mellemeuropas floder. Tilbage er jo så kun den løsning, at vi henter vandet fra Det nordlige Ishav. Og er det betingelsen for udstrakte skove og drikkevand til flere hundrede millioner mennesker i Nordafrika, så må det også være teknisk muligt at gennemføre.

Det tidligere Sovjetunionen gennemførte for ca. 30 år siden et stort kanalbyggeri, hvor man førte vand fra floder, der løb ud i Det nordlige Ishav, sydpå ned til tørkeplagede områder rundt om Aralsøen.

Hvis planen var lykkedes, ville gevinsten have været enorm: l. Større grønne områder i syd med plads til flere millioner mennesker. 2. Tundraens sumpområder bliver drænet for vand, så vilkårene for plantevækst bliver forbedret. 3. Større områder bliver dækket med skov, som er med til at reducere luftens kultveilteindhold og 4. Golfstrømmen bliver styrket, så faren for en kraftig overophedning af jordens sydlige halvkugle bliver væsentlig mindre. Herved kan vi måske forhindre Vestantarktis i at skride i havet og dermed kunne vi undgå en ekstra havstigning i Verdenshavene på 4-5 meter.

Fordelene ved planens gennemførelse er således ganske enorme : 1 Vi skaffer mad til Afrika og forhindrer måske en flygtningestrøm af dimensioner til Europa. Det forudsætter imidlertid, at Afrikas befolkningstilvækst bliver bragt ned til næsten ophør, og det er der ikke meget der tyder på i dag. 2. Vi kan måske nå at forhindre et stop af Golfstrømmen, med alle de fordele det indebærer og dermed kan vi måske også forhindre, at Vestantarktis enorme ismasser i at glide i havet, så vi undgår en global havstigning på 5 meter. 3. Skovene i de tidligere tundraområder i nord vil vokse videre og sammen med de nytilkomne skove i Sahara vil de tilsammen være med til ikke blot at ændre lokalklimaet men også verdensklimaet, idet kultveiltekoncentrationen i atmosfæren nu kun kan gå ned. Det er dog nødvendigt, at vi sørger for en hurtig indsats, det haster virkeligt.

Ingolf löffler

Højmarken 8-10, Blommenslyst er lektor og klimatolog

Måske lysere tider for klimaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce