Løbesko, vækst og udvikling

Foto: Tegning: Hjørdis Plato

Løbesko, vækst og udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et tættere samarbejde mellem erhvervsliv og universitet er nødvendigt for at udvikle et mere dynamisk erhvervsliv i regionen.

Forestil dig, at det vigtigste materiale i dit produkt ikke længere kan skaffes. Du forsøger at løse problemet sammen med dine egne ingeniører, men må give op.

I et tilfælde som dette vil der være store fordele ved at have et regionalt front-office, som kan tilbyde virksomheder hjælp til teknisk udvikling. Et front-office der kan formidle kontakten til de rette folk på universitetet, tilvejebringe den nødvendige viden, eller beskrive og konkretisere et udviklingsprojekt, hvortil der kan tilknyttes forskere eller studerende fra universitet. Et front-office der kan skabe fortrolighed og gensidigt kendskab mellem universitet og erhvervslivet samt medvirke til afgørende vækst i regionens erhvervsliv.

Et sådanne front-office eksisterer ikke i Region Syddanmark. Men vi ser et stort behov for at supplere de eksisterende samarbejdsordninger mellem universitet og erhvervsliv, f.eks. Viden til Vækst og erhvervsforsker-ordninger, med et let tilgængeligt front-office, der kan sikre, at virksomhederne får mulighed for at komme i dialog med universitetets forskere og udnytte deres viden.

Samtidig vil et tættere samarbejde sikre, at forskerne tilknyttes konkrete opgaver og dermed undgår at bruge unødig forskningstid på projektledelse, beskrivelser og ansøgninger. Dermed skabes en win-win situation.

For at skabe mere vækst i regionen skal universitetet benytte de bedste modeller for samarbejde med erhvervslivet og påtage sig en mere direkte rolle for at understøtte erhvervsudviklingen.

Inspirationen til at regionalt front-office har vi blandt andet hentet fra England, der har stor erfaring med hensyn til at udvikle statslige incitamenter for samarbejdet mellem universitet og erhvervsliv.

I England har man langt flere nystartede virksomheder end i Danmark og langt flere virksomheder, der udvikler sig til vækstvirksomheder.

En af hemmelighederne er en høj statslig medfinansiering af universiteternes erhvervssamarbejde. Desuden bruger englænderne 23 milliarder kroner om året på regionale udviklingsaktiviteter, hvilket svarer til ca. 5 gange så meget som støtten i Danmark.

Penge gør det ikke alene, og der er flere grunde til, at England har succes. For det første har de længe haft politisk fokus på området. For det andet har den engelske regering fået udarbejdet en række uafhængige analyser, som alle har styrket argumentationen for et stærkere samspil mellem universiteterne og erhvervslivet og givet konkrete anvisninger herpå. For det tredje har analyserne været med til at understøtte en ny tankegang på universiteterne, hvor dørene for alvor er blevet slået op for et konstruktivt samarbejde med erhvervslivet.

For at blive klogere på de engelske succesfaktorer besøgte vi i foråret 2008 to regionale udviklingscentre i England, hovedkontoret for Higher Education Funding Council for England, HEFCE, og East of England Development Agency, EEDA, samt University of Hertfordshire.

HEFCE er en samlet bevillingsinstitution. Institutionen leder de engelske universiteters erhvervssamarbejde, der udgør op til 75 % af universiteternes samlede finansiering.

EEDA er den førende region i forhold til privat medfinansiering af investeringer i forskning og udvikling. Målet er blandt andet nået ved at understøtte virksomhedsklynger, finansiere universiteternes erhvervsserviceydelser over for små og mellemstore virksomheder og ved at markedsføre universiteternes tilbud til virksomhederne gennem en fælles portal.

Et af foregangsuniversiteterne er University of Hertfordshire, der betegner sig som et business facing universitet, hvilket indebærer, at universitetet i hele sin tankegang og mission har indrettet sig på et tæt samspil med erhvervslivet. Alle studerende skal igennem et iværksætterkursus, og universitet tilbyder virksomhederne en lang række ydelser som hotline-service, inkubationsmiljøer for innovative virksomheder samt kurser og efteruddannelse. Ligesom universitetet benytter sig af at trække praktikere fra virksomhederne ind i undervisningen.

De gode erfaringer fra England kan med fordel oversættes til dansk og implementeres i Region Syddanmark til gavn for væksten i erhvervslivet.

Hvor der tidligere i universitetsverdenen har været et stærkt fokus på grundforskning og vidensgenerering, er der i dag langt mere fokus på en god balance mellem at generere ny viden og kunne anvende denne viden. Universitet bliver i fremtiden ikke blot målt på antallet af studerende og forskningshøjden, men også på universitetets evne til at bringe viden i anvendelse til gavn for samfundsudviklingen.

På Det Tekniske Fakultet er det målet, at udbud af services og adgang til viden skal bidrage væsentligt til at skabe vækst og udvikling i de virksomheder, som fakultetet samarbejder med. Samarbejdet skal etableres på markedsmæssige vilkår, hvor begge parter deler risiko, omkostninger og gevinsten. Med andre ord er Det Tekniske Fakultet parat til at tage en risiko og gå med i projekter, hvor fakultet også selv stiller med en del af finansieringen.

Set fra virksomhedernes side har incitamentet for en tættere dialog med forskningsverdenen aldrig været større. Presset af manglen på arbejdskraft, omkostningsudviklingen og globaliseringen har virksomhederne for længst erkendt behovet for mere viden i produkterne og produktionsprocesserne.

Universitetets samarbejde med firmaet Viking er et godt eksempel. Efter et fælles udviklingsprojekt med universitet kan Viking i dag teste redningsdragter i tør tilstand. På den måde er produktionen og kvalitetskontrollen blevet effektiviseret, og kimen til et nyt forretningsområde er lagt.

Vikings Life-Saving Equipment er et eksempel på, hvordan universitetet konkret kan bidrage til erhvervsudvikling på en række områder som f.eks. idégenerering, udvikling af nye produkter, indførsel af ny teknologi, adgang til ressourcer og laboratorieservices, efteruddannelse af eksisterende og nye medarbejdere samt udarbejdelse af fælles ansøgninger til offentligt støttede forskningsprojekter.

Afstanden mellem erhvervslivet og universitet kan være stor, og der er brug for en tættere dialog. Med de engelske erfaringer in mente kan et endnu tættere samarbejde understøtte erhvervsudviklingen gennem forskning, uddannelse, vidensspredning og vidensdeling.

Her kommer Væksthus Syddanmark ind i billedet. Hos Væksthuset kan virksomhederne få hjælpe med at screene deres behov, og gennem sit netværk med regionens erhvervsaktører og virksomheder kan Væksthuset fungere som bindeled. Det skaber nye muligheder for at koble markeder og viden og dermed nye vækstmuligheder.

Ved at etablere et regionalt front-office kan vi sikre, at virksomhederne ikke bare bliver hjulpet ind til universitetet, men også får kontakt til den forsker, som kan være med til at løse virksomhedens udfordring.

Det kræver naturligvis investeringer og commitment hos de deltagende parter. Men vi er overbeviste om, at vi med et endnu tættere samarbejde og et front-office kan tiltrække 10 gange så mange projekter og forskningsmidler til regionen i de kommende 3 år, som der investeres.

I den samme periode vil der kunne skabe 5-10 spin off-virksomheder. Og vi tror på, at initiativet kan skabe et grundlag for, at yderligere 30 virksomheder vil ansætte akademisk uddannede medarbejdere. Desuden kan initiativet være med til at skabe nye spirende klynger af virksomheder, der kan være med til at tiltrække et millionbeløb til regionale teknologi- og produktudviklingsprojekter.

Derfor er der ingen tid at spilde. Vi skal have realiseret et tættere samarbejde mellem erhvervslivet og universitet for at videreudvikle et dynamisk erhvervsliv i regionen. Og med politisk vilje og et nytænkende erhvervsliv vil opgaven kunne løses. Så tag godt imod invitationen og tag løbeskoene på.

Mette Thybo er udviklingschef i Væksthus Syddanmark.

John Erland Østergaard er professor ved Institut for Sensorer, Signaler og Elektronik, Det Tekniske Fakultet, ved Syddansk Universitet.

Løbesko, vækst og udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce