Kultur. Hjælp dem, der får de gode idéer


Kultur. Hjælp dem, der får de gode idéer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Anders Skovgaard, teaterproducent, Teater Momentum
Teater Momentum
Kronik. 

Hvis jeg skulle følge en kostpyramide, ville jeg absolut helst have, at den var udarbejdet af en ernæringsekspert og ikke demokratisk - uanset om den er folkeligt eller elitært motiveret. Selvom analogien ikke er total, giver det mening at spørge, hvorfor kulturen ikke også skal have samme ekspertise? Skal Odense have et fagligt funderet kunst- og kulturråd?

Jeg har set en del spøjse beslutninger igennem årene. Projekter og institutioner, der har modtaget midler, som mest af alt lignede kunstige åndedrag, vanetænkning eller manglende viden. Nok ikke af forkerte grunde, bare blindt og grundløst motiveret.

Det er blevet bedre. Især på konsulentniveau har vi et kompetent og engageret kulturapparat. Der bliver lyttet og med indsatser som eksempelvis tiltrækningen af et dynamisk og professionelt nycirkus-miljø på havnen, flere spændende tværfynske projekter i Kulturregion Fyn og senest med Kulturkontakten, hvor dialogen med forvaltningen er rykket ud til både kunstnere og borgere, er der meget at se positivt på.

De frie midler er blevet mere åbne og fleksible, men stadig nyttigt prioriteret af politikere og kulturkonsulenter. Derudover er der nogle fagudvalg, der arbejder fint balanceret mellem strukturelle rammer og kunstneriske ambitioner. Odense har et musikudvalg - godt forankret og valgt i fællesskab mellem lokale aktører og politikerne - samt et billedkunstudvalg.

Men det er ikke blot uddeling af støtten, der tales om. Det er også tilsynet/rådgivningen af institutioner og projekters resultater og ledelsesniveau, der er relevant. Lige nu findes det, men der skal ofte meget til for, at det har konsekvenser. Der synes ikke at være nok fleksibilitet i bevillingerne, så de kan være tidssvarende og gøre mest mulig gavn. Ofte bliver tunge institutioner bedt om at ændre sig i stedet for at støtte andre og lade dem løbe med de gode ideer. Men nogle institutioner er notorisk langsomme til gennemgribende forandringer, hvis det ikke er indgroet i organisationens selvforståelse.

På Teater Momentum, hvor jeg er tilknyttet, er det en præmis at være omskiftelige i en klart defineret organisationsstruktur. Vi har simpelthen formaliseret forandringsprocessen, så det bliver vores styrke frem for at gøre os sårbare. Teatret får en ny kunstneriske leder hvert år, der får magten til at bestemme den kunstneriske retning. Vi har endda lavet et eksternt råd af scenekunsteksperter til at vælge de skiftende ledere, så udvælgelsen ikke mudres af andre interesser end de kunstneriske.

Kulturpolitik er et ret lille område i det store By- og Kulturudvalget. Der sker meget i Odense i disse år, og på dagsordenerne til udvalgsmøderne ligger kulturen ofte langt nede. Det har betydning for beslutningerne, når noget ligger til sidst på et langt møde. Det er ikke vigtigst. Kulturen bliver derfor ofte prioriteret som et middel til noget andet, der synes vigtigere. Altså om kulturpolitikken spiller ind i beboelsesstrategien, i havneudviklingen, i bydelspolitikken, i vækststrategien frem for at være noget dannende, fællesskabsudviklende og frugtbart i sig selv.

Men kunst og kultur virker ikke særlig godt, hvis det bliver hægtet op på diffuse præmisser. Jeg ved godt, at mange oplever kunst og kultur mere flyvsk, men det er i virkeligheden det modsatte. Det er alt for konkret til luftige strategier. Det handler om mødet mellem mennesker i ret præcise rammer og miljøer - i en teatersal, på museets vægge, på gadehjørnet, i koncertsalen - og med direkte intentioner og forventninger til hinanden. Kunsten er personlig, ikke strukturel. Den kan måske få os til at tænke og handle anderledes, men kun på et meget personligt plan. Det er en måde at motivere mennesker, modsat lovgivning, til at forstå og handle anderledes uden påbud.

Jeg ved godt, at der også fødes populære arrangementer i vækstens tegn. Tag bare Tinderbox eller Karrusel. De lever, uanset om der en kulturpolitik eller ej, men man kan lege med det tankeeksperiment om motivation og virkning, hvis man forestillede sig, at der ikke måtte drikkes øl på festivalerne. Ville de så stadig eksistere? Ville vi så stadig komme? Det minder os måske om, at musikken ikke altid kun er for vores skyld, og at vi ikke altid er der for musikkens.

Skal vi have et kunstnerisk råd i Odense, er der mange mulige scenarier, som andre har gjort sig erfaringer med, og som vi kan lære af. I Aarhus har man et samlet kunstråd for flere genrer, som uddeler og især rådgiver det politiske udvalg. I København har man flere rådgivende udvalg med både fagpersoner og politisk valgte. Derudover skal vi huske vores egne styrker, hvor embedsværket kan uddele mindre beløb til løbende projekter uden lang behandlingstid.

Hvilken model der er bedst, er ikke givet, men jeg håber, at politikerne vil inviterer os - borgere, kunstnere og eksperter, med ind i diskussionen om den mest frugtbare og tidssvarende løsning for byen og den fremtidige kulturpolitik.

Kultur. Hjælp dem, der får de gode idéer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce