Kronik: Fremtidsfabrikken: Udvikling eller udlejning?


Kronik: Fremtidsfabrikken: Udvikling eller udlejning?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Susanne Linnet Aagaard, Fremtidsfabrikken, Kreativt iværksætterhus, Jessens Mole 11, Svendborg og IT og maritimt iværksætterhus, Frederiksgade

Katrine Becher Damkjær
Kronik. 

Lad det være sagt med det samme. Det er et fantastisk miljø, som iværksættere og fabriksarbejdere sammen har skabt i den gamle Fremtidsfabrik, og som nu er på vej i den nye i Kvægtorvet. Det overrasker næppe nogen, at jeg ser sådan på mit hjertebarn, men jeg er faktisk både begejstret og forundret over, hvad en flok engagerede mennesker kan skabe sammen. For vi har skabt et miljø, hvor gæster udefra siger "Wauhh" og "hold da op, hvor er her fedt", når de besøger os. 

Det er helt klassisk, at når man prøver noget nyt og spændende, er der altid nogen, der siger "det går aldrig" i håb om, at de senere kan vende tilbage og sige "hvad sagde jeg". Og andre skal forholde sig kritisk, da det er deres job, for eksempel medier. Roller og interesser er forskellige, og det har også præget debatten om Fremtidsfabrikken. Selvom jeg er forudindtaget, så synes jeg at kritik bør være nuanceret, negativ og positiv, og have lidt perspektiv. Det savner jeg nogle gange. 

 

Ambitionen for Fremtidsfabrikken har altid været høj - både da den startede som projekt, der tilbød uddannelsesforløb til kreative iværksættere, og da Fremtidsfabrikken blev til et fysisk iværksættermiljø. Visionen var et dynamisk iværksættermiljø for både interne og eksterne brugere (det vil sige lejere og alle de andre iværksættere), der kunne matche kendte miljøer som Republikken i København, Lynfabrikken i Århus og Spinderihallerne i Vejle. 

Fremtidsfabrikken har i dag et stærkt brand, hvilket er tydeligt med de mange besøg, vi har fra andre iværksættermiljøer, kommuner, ejendomsudviklere, politikere og erhvervsfremmeaktører samt iværksættere på ferie, der lige skal kigge forbi og se fabrikken. 

 

Vi har en Fremtidsfabrik, hvor iværksættere lejer kontorer til markedspris og indgår i et forpligtende fællesskab, hvor de sparrer med hinanden. Her holder iværksættere møder med kunder og samarbejdspartnere, og netværker med hinanden. Her deltager de helt gratis i kurser og workshops, som Fremtidsfabrikken på vegne af de sydfynske kommuner har skaffet finansiering til (EU's Socialfond). Her får de vejledning og sparrer med private rådgivere i fabrikkens BIZZ Network. Vi har to-tre faglige events og 70-100 iværksættere i husene om ugen. Sidste år deltog 20 kommende iværksættere i et 4 måneders opstartsforløb og 30 iværksættere i ni-måneders vækstforløb. Vi ved fra tidligere uddannelsesforløb, at virksomhederne vokser, når de deltager (med Boost Sydfyn-forløbene var det med 39 procent og 26 procent i år et og to efter deltagelse). Vi glæder os til at kunne måle på de nye hold også.

 

Nogen tror, at nu hvor hus nummer to er åbnet, så går fabrikkerne ind i driftsfasen. Set fra mit perspektiv er de to miljøer slet ikke færdige og bliver det forhåbentlig aldrig, for det er den konstante udvikling, som gør husene dynamiske. I den gamle fabrik på Jessens Mole udvikler vi samarbejdet med det etablerede erhvervsliv, for de har også brug for inspiration, forstyrrelse og et entreprenant mindset. Som en af de større lokale virksomheder siger, så laver de udviklingsprocesser i Fremtidsfabrikken, fordi iværksætteriet også smitter af på dem. Udviklingen af den nye fabrik i Kvægtorvet er først lige begyndt. Huset skal fyldes med brugere, både de interne lejere og andre brugere. Derfor har Fremtidsfabrikken søgt midler i Vækstforum, så vi kan tilbyde kurser, workshops mm. til it og maritime virksomheder og iværksættere. 

Som fabrikschef arbejder jeg med udvikling af iværksættere, udvikling af Fremtidsfabrikken som kreative, dynamiske miljøer og udvikling af iværksætteri på Sydfyn. Det er udvikling, jeg brænder for, og som jeg i al ubeskedenhed er god til. I udviklingen af fabrikken indgår udlejning også som et element, men det er ikke det vigtigste. 

 

Det seneste år har jeg fra sidelinjen fulgt et administrativt og politisk fokusskifte fra "udvikling med et element af udlejning" til "udlejning med et element af udvikling".

Jeg ser det ikke som et bevidst valg, men snarere som en naturlig konsekvens af den måde, man har indrettet samarbejdet mellem administrationen og politikerne på, for eksempel i forbindelse med budgetopfølgning. Her holder man Fremtidsfabrikkens virkelighed anno 2017 op mod budgetter udarbejdet i 2013. Det sker uanset, at vi de to seneste år har vidst, at nogle forudsætninger var ændrede, og at budgettet derfor ikke ville holde.

Havde kommunen været en privat virksomhed, havde man forholdt sig til og ageret på konsekvenserne af de bristede forudsætninger med det samme, frem for at vente til en evaluering efter tre års drift. I stedet har vi nu på andet år de samme politiske diskussioner og de samme overskrifter i avisen. Diskussionen lettes ikke af den måde man opstiller og omtaler kommunal økonomi på. Den er væsentlig anderledes, end den man bruger i erhvervslivet. Som uddannet virksomhedsøkonom har det givet mig mange grå hår, at de samme regnskabsbegreber benyttes vidt forskelligt. For det efterlader en ladeport åben for misforståelser.

 

Som det er nu, skal Fremtidsfabrikkens iværksættermiljøer hvile i sig selv økonomisk uden kommunalt tilskud. Fremtidsfabrikken modtager altså hverken lønkroner eller andre driftstilskud. Vores primære drift gav sidste år et overskud på 70.000 kroner, før renter og afdrag på ombygningen på 730.000 kroner. Om 15 år er det iværksætterne selv, der har finansieret ombygningen af den gamle rutebilstation og dermed værdistigningen i kommunens ejendom. Tillige havde Svendborg Kommune tidligere flere erhvervskonsulenter, der blandt andet rådgav iværksættere, og de sydfynske kommuner havde en fælles organisation, SydfynsUdviklingsSamarbejde, til udvikling af projekter. I dag forudsættes det, at opgaverne kan løses i Fremtidsfabrikken og dermed betales af iværksætterne selv. 

Disse vilkår anser jeg for helt urimelige. Kommunen betaler jo millioner til udvikling af vækstvirksomheder (Væksthus Syddanmark), til udvikling af maritime erhverv, turisme, fødevarevirksomheder med flere (Udvikling Fyn) og turisme (Naturturisme). Hvorfor fastholder så mange, at lige netop udviklingen af iværksættere ikke må koste kommunen noget, selv om det vel er de færreste, der vil påstå, at det ikke er en fordel for Svendborg at støtte, bibeholde og måske tiltrække iværksættere?

 

Min rejse med Fremtidsfabrikken har hidtil været fantastisk. Men jeg forudser, at såfremt Fremtidsfabrikken skal drives med det nuværende fokus på udlejning frem for udvikling, så ender det med afvikling. Den rejse har jeg valgt ikke at stå i spidsen for. For Svendborg og for iværksætternes skyld håber jeg, at nogen hæver blikket og ser perspektiverne.

Kronik: Fremtidsfabrikken: Udvikling eller udlejning?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce