Økonomien buldrer derudad, der er 300.000 millionærer, i Beijing vokser bilparken med 1000 hver dag, forureningen er massiv og kræver tusinder af menneskeliv.
De blå neonlys skyder som lyn mod himlen på Twin Towers. Det er ikke de hedengangne i New York, men to splinternye skyskrabere med samme navne, men placeret et helt andet sted, nemlig Kina i Beijing. Det er et land og en by, hvor kontraster mellem gammelt og nyt i bygninger, kulturer og erhvervsudvikling er mærkbare. Så mærkbare, at de får følger for os alle, også længe efter OL i 2008.

De kinesiske Twin Towers ligger på hovedstrøget i Beijing op mod Den Himmelske Freds Plads - som bl.a. huskes for de store uroligheder i forsommeren 1989, da formentlig et par tusinde mennesker blev dræbt. Neonlysene på de to nye bygninger er symbolske for den fart, Kina har på i øjeblikket i transformationen fra et gammelt kulturland over et nedslidt kommunistisk styret til et moderne industrisamfund på godt og ondt. I Beijing er forskellen slående mellem gammelt og nyt. Det gamle forsvinder lige så hurtigt, som neonlysene i et splitsekund er på vej op ad facaderne.

Overalt i hovedstaden med dens langt over 14 mio. indbyggere fjernes de gamle, og nedslidte boligkomplekser med deres interimistiske airconditionanlæg klasket op på husfacaderne med el-installationer, som garanteret ikke har set en autoriseret dansk elektriker.

Hullerne efter boligkarreerne fyldes i et tempo, som en dansk bygherre selv i gode tider kun kan drømme om. Det bliver uopnåeligt med dansk arbejdstid og overenskomster. I Kina har man tre-holdskift på byggepladsen - altså arbejde 24 timer i døgnet. Man kan undre sig, om betonen når at hærde på fundamenterne, før bygningen skyder i vejret. Sikkerhedsregler og -bestemmelser kan jeg kun gisne om.

Gad vide om disse bygninger også står om 100 år? Man kan have sine tvivl. Men hurtigt går det. Der er i de seneste år bygget ca. 7,5 mia. kvadratmeter kontorer og boliger.

Hastigheden afspejler sig på alle områder i Kina. I 1989 var der kun 270 km gode hovedveje. Tallet var i 2004 nået op på 34.600 km. Om to år er dette tal fordoblet. Men der er også langt mere end 1,3 mia. mennesker. Indtil i år var der et par ringveje uden om Beijing. Ring fire er sat i gang nu, og der kommer to til inden for kort tid. Meget skal nås inden OL til august næste år. Det er vigtigt ikke alene ud fra et OL-perspektiv, men veje er essentielle i en by med 14 mio. mennesker og i hvert fald tre mio. biler - og der kommer dagligt 1000 nye til, påstår nogle kilder. Transport har også muliggjort det industrielle eventyr i landet.

Det er utroligt, hvad der er opnået på få år. I 2000 producerede Kina 30 pct. af verdens legetøj. Fem år senere var tallet 75 pct. Sådan er det også gået med sko, penne, bildele og tusinder andre produkter. I 2001 eksporterede man for 7,2 mia. kr. bildele og fire år senere for 49,5 mia. kr. Eksporten af elektronisk udstyr var i 1996 på 110 mia. kr. Tallet var i 2004 steget til svimlende 1080 mia. kr. Det er ikke noget under, at alverdens computerfirmaer opretter afdelinger for produktion og forskning i Kina.

I dag eksporterer Kina på en almindelig arbejdsdag varer for mere, end hele landet tjente på eksport i hele 1978. Det var på dette tidspunkt, landet åbnede sin økonomi med vidtrækkende konsekvenser for resten af verden.

Globaliseringen og flytningen af arbejdspladser til Kina og også Indien betyder, at millioner af job i den såkaldt "industrialiserede verden" flytter til de nye lande med lavere løn, men for borgerne dér en langt højere levestandard end tidligere.

Under Mao kunne man opleve bønder, der tjente omkring 100 kr. om året. De samme tjener i dag 10.000 kr. - ikke meget for den lavt-, lavt-lønnede, men en betragtelig forbedring. En programmør tjener omkring 60.000 kr. per år, og det bringer denne op blandt top lønmodtagerne i Kina.

Nogle har dog forstået at få mere ud af det. Der er over 300.000 millionærer, så afstanden er nu stor mellem rig og fattig. Før i tiden var alle lige fattige, bortset fra toppen, og især Mao, der levede i en luksus i stærk kontrast til sit eget folk og de kommunistiske idealer.

Mao Tse Tung styrede Kina i 27 år med hård, tyrannisk hånd og efterlod ved sin død i 1976 et land i økonomisk ruin. Befolkningen var mishandlet, og mange levede på sultegrænsen. Der er eksempler på forældre, der i ren fortvivlelse byttede deres børn med andre forældres børn til på kinesisk "yi zi er shi" (Oversat: bytning af børn til fortæring ). Kulturskatte var destrueret for evigt gennem Kulturrevolutionen.

Mesteren og grundlæggeren af det nye og moderne industrieventyr var Deng Xiaoping, der efter en magtkamp overtog styringen af landet efter Maos død. Han indså, at man ikke kunne gå væk fra kommunismen uden at kaste landet ud i uroligheder - en holdning den nuværende kinesiske ledelse er klar over og derfor styrer landet som et kommunistisk/industrialiseret land.

En vittighed om Deng's skifte til det moderne Kina lyder som følger: Deng sidder i sin bil og bliver afbrudt af chaufføren, der siger: "Kammerat, vi har et problem. Skiltet siger, at kommunister skal dreje til venstre og kapitalister til højre. Hvad skal jeg gøre?" Deng svarer: "Der er ikke noget problem. Du viser af til venstre og drejer til højre."

Virkeligheden overgår langt noget eventyr. Det gør prisen for herlighederne også. De hjemlige og hastigt stigende benzin- og oliepriser er også en følge af den nye verdensorden. De nye industrialiserede lande har brug for fossile brændstoffer. Sidste år blev der brugt for, hvad der svarer til 2,7 mia. ton kul. Det var tre fjerdedele af, hvad man regnede med, forbruget ville være i 2020. Så om to år vil landet bruge lige så meget, som man pessimistisk regnede med for 2020.

Forureningen i Kina er sine steder massiv. Der er byer i de store kulminedistrikter, hvor man ikke ser Solen. Grundet luftforurening er cancer dødsårsag nummer ét, ifølge det kinesiske Sundhedsministerium.

Over 300.000 personer dør årligt af hjerteproblemer og lungecancer. Ca. 110.000 andre dør, fordi ventilation i hjemmene ikke er tilstrækkelig ved fyring med kul og andet brændsel.

Omkring 500 mio. mennesker har ikke adgang til rent drikkevand. Kun én procent af Kinas byboere indånder luft, der anses for ren af EU. Beijing håber at holde skyerne og regnvejr væk under OL. Det sker som bekendt ved at skyde kemikalier op i skyerne og omdanne dem til regn, før de når byen.

Søer, vandløb er mange steder forurenede af kemikalier og algevækster, stort set uden konsekvenser og indgriben fra myndighedernes side. Vandet i adskillige store søer anses i dag for uegnet til industri- og landbrug.

Neonlysene på Twin Towers virker ligeglade med konsekvenserne. Det gør den almindelige kineser på gaden også. Fremgangen er følelig. Det er bivirkningerne også, men hvorfor tænke på det, når man betragter det enorme stopur, der på Den himmelske Freds Plads tæller sekunderne ned til den 8. 8. 2008, kl. 8:08:08. Da begynder OL med masser af lykketal (8 er et lykketal for kineserne).

Det får man brug for, ikke kun for at vinde medaljer, men også for at få en ren fremtid.

POVL MORS

Mølleløkken 38, Kerteminde
  • fyens.dk