Knoglerne i krypten


Knoglerne i krypten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I krypten under Odense Domkirke ligger to kister. Den ene rummer Knud den Helliges knogler, den anden rummer - ja, det er spørgsmålet. Skt. Alban, Benedikt eller en tredje

I Odense indgår navnet Albani mange steder. Vi har både en Albanigade, Albani Kirke, Albani Torv, Skt. Albani skole og et Albani-bryggeri, men hvor kommer navnet egentlig fra og hvem var Alban egentlig?

I 303 herskede romerne i England, og Alban var en mand, der gav en flygtende kristen præst husly, og ved at tage præstens kjole på, blev han fanget i stedet for. Alban ville ikke afsværge sin tro og skulle derfor halshugges, men på vej til henrettelsen skete der flere mirakler, hvilket udvirkede, at han efter sin død blev kåret som den første helgen i England.

Senere blev hans knogler opbevaret som et helligt relikvie i Skt. Albans Kloster nord for London indtil 1075, da en dansk viking tog knoglerne med sig hjem til Danmark. Denne viking er bedre kendt under det navn, han fik efter sin død: Knud den Hellige, og vi har historien fra Ælnoth, en engelsk munk, der blev sat til at skrive om Knuds martyrium.

Knud bragte relikviet til Odense, hvor knoglerne blev anbragt i et skrin i byens daværende trækirke, som blev opkaldt efter den engelske helgen. Dengang skulle alle kirker have mindst et relikvie, et helligt efterladenskab fra en helgen. Det kunne være en knogle, negl, hårlok eller en splint af Jesu kors, og jo større anseelse, relikviet havde, jo flere pilgrimme kom til den pågældende kirke, hvilket igen medførte øgede indtægter i form af almisser og gaver.

Når kong Knud netop hjemførte Skt. Alban, kan det også skyldes, at Knud spekulerede i at generobre England fra normanneren Vilhelm Erobreren, der i 1066 havde brudt vikingernes magt og herredømme.

Måske troede Knud, at han kunne få styrke fra englændernes egen helgen til sit forehavende. Knoglen eller knoglerne blev opbevaret i et helgenskrin på alteret. Det er ikke klart, om Knud røvede, købte eller fik relikvierne som gave, eller om der var tale om enkelte knogler eller et helt skelet, men den omstændighed, at de stod på alteret, kunne tyde på, at de ikke fyldte så meget.

I 1085 havde han samlet en kæmpemæssig flåde ved Limfjorden, men truslen fra den tyske kejser sydpå fik ham til at udsætte angrebet til det følgende år. Så langt kom han dog ikke, før utilfredsheden med hans hårde styreform og mange nye skatter fik oprøret i Nordjylland til at bryde ud i lys lue.

Knud flygtede med sin livvagt på kun 17 mand, der også talte hans yngste bror Benedikt, til Odense. Her kom det endelige slag til at stå i den gamle Albani Kirke, hvor Knud og alle livvagterne blev dræbt af oprørerne den 10. juni 1086. Under angrebet blev skrinene med Albans knogler kastet ned på gulvet, men ingen ved hvor megen skade, der skete.

Hvor skrinet er blevet af, ved vi ikke. I 1183 omtales det i et gavebrev, og Skt. Albans arm nævnes i 1505, men derefter forsvinder alle spor, og måske findes forklaringen hos den engelske krønikeskriver Matthew af Paris, som boede i St. Albans Kloster.

Han beskriver, hvorledes Egwinus, en engelsk munk, havde en mærkelig drøm, hvor Skt. Alban viste sig for ham og bad munken om at bringe hans knogler tilbage til England. Den næste dag fortalte munken sin abbed om drømmen og spurgte om lov til at drage til Danmark.

Han fik tilladelse dertil, rejste af sted, og da han nåede til udkanten af Odense, afførte han sig munkekutten, tog almindelige klæder på og gik til Skt. Knuds Kloster og søgte om optagetelse i munkeordenen. Det fik han lov til, og i de følgende syv år udviste han en sådan god indstilling, at han til sidst belønnedes med det ærefulde hverv som Sakristan, den, som passede på kirkens relikvier, herunder også Skt. Albans knogler.

En nat skaffede han sig adgang til krypten, skar med en kniv et hul i helgenskrinets endegavl og tog alle de knogler, han kunne nå. Nede ved havnen overdrog han det hele til en engelsk kaptajn, der bragte relikvierne sikkert tilbage til klosteret i England, hvor de den dag i dag stadig befinder sig. Da Egwinus atter var kommet hjem til St. Alban Kloster, sendte han en undskyldning til munkene i Odense.

Hvis historien er sand, kan det undre, at en munk bruger så lang tid på at vente på det rette tidspunkt, hvorefter han laver et hul så lille, at han ikke kan få kraniet igennem, og man må jo formode, at hvis det var lykkedes, så ville historien også være nævnt i nogle danske krøniker. Hvis det ikke var sket, havde Skt. Knuds Kloster vel benægtet røveriet.

Måske kom røverifortællingen meget belejligt for Odenses munke, for det lød jo bedre, at man engang havde besiddet et helt skelet af den engelske helgen frem for kun en enkel knogle.

En anden ting, der kan undre, er, at man i Odense fejrede Skt. Albans helgensdag den 21. juni, når man i England altid fejrer den den 22.juni. Der var oven i købet engelske munke i Odense, som måtte formodes at kende til den rigtige dato.

Måske skyldes det hele, at det slet ikke var den engelske Skt. Alban, der blev fejret i Odense. I Tyskland, nærmere bestemt Mainz, har man også en helgen ved samme navn, og som har helgensdag den 21.j uni. I 402 blev han halshugget for sin tro ligesom sin engelske navnebror, og netop Mainz kendte den danske kirke særdeles godt.

Harald Klak, den første danske konge, der blev døbt, blev det netop i Mainz. Meget kunne derfor tyde på, at Odenses Skt. Alban måske i virkeligheden var den tyske udgave.

Megen usikkerhed om sagen er sandsynligvis opstået, fordi mordet på Knud den Hellige og omtalen af Skt. Alban først skete flere år efter, da den engelske munk Ælnoth i 1120 skrev sin krønike.

Måske er forvekslingen mellem de to helgener sket, fordi skrivermunken selvfølgelig bedst kendte til den engelske Alban. I krøniken bliver det brutale mord på kong Knud og hans bror Benedikt beskrevet, og det fortælles, at de to kongelige brødre blev begravet i kirken.

Det kunne være et argument for den opfattelse, at det er Benedikt, der ligger i krypten under domkirken. Men det kan undre, at der i kirkens bøger ikke står noget om kongens bror, når alle kirkens andre ejendele ellers nøje er beskrevet, og hvis de to brødre er begravet samtidig, hvorfor er deres kister så lavet forskelligt og Benedikts oven i købet af en træsort, der ikke findes i Danmark?

Efter reformationen blev relikvierne fjernet fra de danske kirker, og det blev Knud den Helliges knogler også. I 1582 dukkede de atter op fra kirkens mure, hvor de var blevet muret inde, men der var et skelet mere, og spørgsmålet var nu, hvem de andre knogler tilhørte?

Var det kongens bror Benedikt, Skt. Alban eller en helt tredje?

I slutningen af 1800-tallet blev en kommission nedsat med det ene forehavende at finde ud af, hvem det andet skelet var, men historikerne røg nærmest i totterne på hinanden og fandt aldrig det afgørende bevis.

Først i 1986 kunne man med en kulstof 14-undersøgelse afvise alle teorier om Alban. Man kunne fastslå, at begge skeletter stammer fra samme tidsrum omkring 1100-tallet, men det var ikke muligt at fastslå, om den anden kiste indeholdt Benedikt, eller måske en helt anden person.

Der er mange muligheder, og én dem kunne være resterne af kong Erik Lam, en konge så from at han abdicerede til fordel for munkelivet og senere blev begravet et sted i Odense Kloster under et dørtrin, så munkene altid kunne træde et skridt over ham. Men man har aldrig fundet hans knogler.

Besøg krypten under Odense Domkirke, hvor de to kister ligger. Det er et stemningsfyldt rum og et levende bevis på en meget spændende del af Odenses historie med flere ubekendte.

Bent Hansen

Thorsgade 34, Odense C, er lærer og fortæller

Knoglerne i krypten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce