Det er eksamenstid og ikke alle slipper lige godt fra det. Nervepres og egentlig panik kan hensætte eksaminanden i febril mundlammelse. Og så går det ikke.
Det er 25 år siden mit hold dimitterede og blev studenter.

Der var mange lyspunkter på gymnasiet. Turen til Prag, kantinens sandwichboller, slå matematiklæreren i badminton, pigerne og festerne spillede en stor rolle i de tre forsømte forår.

Desværre var det ofte lektierne der blev forsømt.

Andre højdepunkter var samfundsfagstimerne. Og dansk og historie var også spændende. I alle tre fag havde vi nogle livlige debatter og diskussioner.

Så kom sidste skoledag, hvor man ved ren lodtrækning fik at vide hvilke mundtlige fag vi skulle op i. "Kom så dansk og samfundsfag! " tænkte jeg. Men nej, historie, fysik, matematik, geografi og fransk. Føj for satan! Der iblandt tre af hadefagene. Det kunne næsten ikke have været værre. Der hørtes klagesang og tænders gnidsel.

De skriftlige eksamener var OK, men det var de mundtlige, jeg frygtede. Jeg lagde nogenlunde ud med 8 eller 9 i historie, men det værste stod næst på programmet. Fysik! Det er ligesom at komme til tandlægen, enten kan man ikke lide det, eller også kan man ikke fordrage det. Jeg fik ellers 7 i årskarakter, en karakter, som jeg var meget tilfreds og håbede "det var så det".

Vi samfundsfaglige havde en ung og noget uerfaren fysiklærer, som vi kan kalde Polly. Det hele startede rigtig dårligt. For alle. Selv nogle af de rigtig dygtige kom ud fra eksamenslokalet i chok og fik 6 eller 7. Vi taler her om kammerater som normalt fik mellem 8 og 11.

De kom ud fra forhøret med skræmmende historier om en hoven uinteresseret sortklædt censor fra København. Man kom pludselig i tanke om Scherfigs forsømte forårs Metropolitan-skole. Ingen havde dog tænkt på at medbringe forgiftede bolsjer.

Nedturen forsatte ubønhørligt. Der var ingen kære mor. Der begyndte at falde 5-taller. Klassekammeraterne begyndte at trække i tøjret som køer, der står foran en slagtning. Der var "et 5- tal " som begyndte at tale om at klage til rektor.

Nu blev jeg for alvor rigtig nervøs. Det var nemlig blevet min tur. Jeg gik ind i torturkammerat. Der stod censor med ryggen til og kiggede ud af vinduet i sin sorte SS uniform. Mine hænder svedte forfærdeligt. Havde jeg haft et af Scherfigs bolsjer i lommen den dag, har jeg nok ikke siddet her i dag! I stedet trak jeg en seddel. Hængning eller skydning?

Nr 7 stod der på det lille stykke papir. Hvad nu? Det var en af Newtons love. Puha. Det kunne have været værre.

Hvis man kan skrive formlen op på tavlen og fortælle, hvad de ubekendte står for, så må 6-tallet sgu da være hjemme. At jeg aldrig skal sende raketter til vejrs er ligegyldigt, men undervisningsministeriet ser anderledes på det.

Vi skulle trækkes igennem Newtons ellers udmærkede love. Jeg har stor respekt for manden, men kan ikke rigtig se, hvad jeg skal bruge det til. Bare jeg får 6, tænkte jeg. Ambitionsniveauet var ikke større. I fysik.

Jeg gik med mine notater ind i forberedelseslokalet, fandt mine bøger frem og begyndte at lede efter formlen. Hvordan faen var det nu....noget med masse gange acceleration divideret med kvadratroden af..... eller var det Ohms lov? Nej, Ohm havde noget med modstand og elektricitet at gøre.....

Der var den! På side 22. Newtons første lov: "Et legeme som ikke er påvirket af en kraft, eller af kræfter der ophæver hinandens virkning, vil enten være i hvile eller foretage en jævn retlinet bevægelse." Easy! Jeg skrev det hele ned. Kom så Henrik for helvede, sagde jeg til mig selv. Det kan du sgu godt huske og gengive...., når du kommer derind.

Og formlen til Newtons anden lov....jeg bladrede løs.......jo, der var den.

F=M x A. Kraften er lig med masse gange acceleration. Det er der ingen ben i. Så er 8-tallet hjemme. En foræring af et spørgsmal, ligger lige til højrebenet. Jeg kunne jo have været kommet op i noget rigtig lort som mange af de andre. Skide heldigt!

Så kom jeg i tanke om, at jeg i 1. G havde taget notater med ind ved en prøveeksamen, som jeg brugte flittigt, og derfor afviste censor min mundtlige redegørelse. Jeg dumpede. Det måtte for guds skyld ikke ske igen.

Jeg kiggede på klokken og svedte som en gal. "Et legeme som ikke er......" Klokken slog. De 20 forberedelses minutter var forsvundet som dug for solen. Døren gik op. Polly kom ind og hentede mig. Det sugede i mellemgulvet.

"Skal du ikke have dine notater med", spurgte hun.

Det mente jeg ikke at jeg skulle.

Censor stod stadigvæk med ryggen til og kiggede ud af vinduet, efter endnu en stakkels 3G'er var sendt hjem med et 5-tal.

Jeg fik at vide, at så måtte jeg gerne begynde. Samtidigt begyndte fascisten at marchere langsomt op og ned langs vinduet, som inspicerede han sine tropper. Hvorfor kunne han ikke bare sidde ned?

"Øh, Newtons første lov, ...jo......øh....øh...hvordan var det nu.....øh.....?"

Polly begyndte at stille nogle spørgsmål. Jeg fik en klump i halsen. Sveden begyndte nu at springe frem på panden. Jeg måtte begynde igen. Forfra.

"Jo, altså ..Newton sagde at....." Hva' pokker var det nu Newton sagde...?

SS manden vendte sig om og stirrede direkte på mig. Blikket gennemborede mig! Jeg gik i sort. Frøs til is. Som en hare der på motorvejen midt om natten bliver blændet af et par billygter. Kridtet blev vådt i mine svedige hænder. Spørgsmålene blev ved med at falde som piskesmæld.

Jeg forsøgte at komme på formlen, jeg trykkede kridtet for hårdt mod tavlen, så det knækkede. Ups. Jeg gik i baglås, skulle kaste op. Hold kæft hvor jeg svedte, min hals var knastør. Jeg var på randen af et nervesammenbrud. Klar til indlæggelse.

Polly småfniste lidt. Nok også af nervøsitet tror jeg set nu i bagklogskabens klare lys. Jeg kan ikke huske hvad jeg fik fremstammet, men måske et eller andet i retning af: "Et legeme er i hvile hvis det står stille på et bord...og.....åh....og ingen skubber til det!"

Efter en times tid (forhøret varede sandsynligvis kun en 5 -10 minutter), havde Gestapo fået nok af mig, og sandsynligvis også af min unge uerfarne fysiklærer.

Det stod klart hvem som trak i trådene ved denne mundtlige eksamen. Himmler afbrød Polly midt i et af hendes spørgsmål med et "Mange tak". Jeg blev sendt udenfor.

15 minutter efter faldt dommen! Hammeren faldt! Det faldt hårdt. Dumpet. Det ødelagde ligesom resten af dagen. Og de næste uger med. Brændemærket. Duede ikke. Det var slemt!

Jeg følte mig totalt ydmyget. Jeg tror aldrig jeg har haft det så slemt hverken før eller siden. Giv mig skriftlige eksamener i dansk, samfundsfag, biologi, geografi, historie osv., uanset hvornår. Men aldrig mere mundtlige fysikeksamener.

Hvor var det befriende til sidst at hoppe på den hestevogn med studenterhuen, drikke sig et fyldt reagensglasrør i øret og komme på sommerferie. Derfra videre op i uddannelses systemet og videre ud i livet! Det rigtige liv, i den store vide verden hvor livet leves, og hvor man ikke bliver tortureret i mundtlige eksaminer og ej skal huske at F=M x A.

henrik rademacher

1 Stock Field Close, Buckinghamshire, England, er viceskoleleder