Jeg er ikke manden med pengene


Jeg er ikke manden med pengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er bemærkelsesværdigt, at man på Fyn har alvorlige problemer med busdriften. I andre regioner er der hverken huller i budgettet eller udsigt til færre ruter.

Den får ikke for lidt i Fyens Stiftstidendes dækning den 25. oktober af avisens eget debatmøde om den lokale busdrift på Fyn.

På trods af avisens gode intentioner om at bringe sagerne nærmere en løsning har avisens omtale i stedet bidraget til forvirringen om ansvaret for den fynske bustrafik. Det er synd for de fynske buspassagerer, for det er bestemt ingen hjælp at så tvivl om ansvarsfordelingen for busdriften på Fyn.

Derfor vil jeg gerne slå fuldstændigt og entydigt fast, at ansvaret for den lokale bustrafik på Fyn ligger hos de kommunale og regionale politikere på Fyn. Det kan og må der ikke herske tvivl om, heller ikke i redaktionslokalerne på Fyens Stiftstidende.

Et bredt flertal i Folketinget - herunder også Socialdemokraterne - har besluttet, at busdriften som følge af kommunalreformen er en opgave, der er forankret hos kommuner og regioner.

Lov om trafikselskaber har ført beslutningerne om bustrafikken tættere på borgerne og de enkelte kommunalbestyrelser. Det har vi gjort, fordi man lokalt har det bedste overblik over dagligdagens transportbehov.

Derfor er det kommunerne og regionerne som prioriterer, hvilket omfang og serviceniveau busdriften skal have, og det er derfor også kommuner og regioner, som bærer det økonomiske ansvar. Det er i øvrigt et sundt princip, at dem som bestemmer musikken også betaler for orkesteret.

Hvis kommunerne og regionerne ønsker, at staten skal bidrage yderligere økonomisk, så må Kommunernes Landsforening og Danske Regioner prioritere dette i næste års økonomiforhandlinger med finansministeren. Manden med pengene - som jeg kaldes i avisens reportage - er bestemt ikke transportministeren. Det har Fyens Stiftstidende helt misforstået.

Derimod har jeg som transportminister ansvaret for lovgivningen, retningslinjer, bekendtgørelser med videre.

Her har jeg gentagne gange udtrykt vilje til forandring, hvis nogen har gode forslag, der kan gøre situationen bedre. Der er bare ingen, som er kommet med reelle ønsker eller forslag til ændringer i lovgivningen for busdriften i Danmark, bortset fra Socialdemokraterne, der ønsker statslig indblanding i ruteplanlægningen, så man fra Christiansborg kan sidde og bestemme, hvor bussen i Næstved skal køre hen.

Og heller ikke på Fyn, hvor de ansvarlige for busdriften alene har fokuseret på et sort hul i budgettet, og hvor det største problem har været en ruteplanlægning, der desværre medførte en konflikt, der i en periode stoppede de fynske busser.

Til gengæld har jeg hørt mange forklaringer på de budgetmæssige problemer i trafikselskaberne. Eksempelvis har det været en besynderlig oplevelse at være vidne til trafikselskabernes forklaringer vedrørende olieprisudsvingene.

Når prisen på olie stiger, bliver det dyrere at køre i bil. Det giver alt andet lige en konkurrencefordel til den kollektive trafik. Men den fordel har trafikselskaberne ikke forstået at udnytte modsat togselskaberne, der aldrig har haft flere passagerer end nu. Tværtimod har de set det som en ulempe, og da olieprisen var på sit højeste tilbage i sommer, mente trafikselskaberne, at ekstraregningen lød på 300 millioner kroner blandt andet som følge af de stigende priser til brændstof.

I mellemtiden er olieprisen styrtdykket og brændselsomkostningerne til busdriften er raslet ned i samme tempo. Men hullet i trafikselskabernes kasse er tilsyneladende vokset i takt med faldet i oliepriserne og er nu efter deres egne oplysninger på hele 500 millioner kroner. Det er altså en logik, der er svær at forstå.

I stedet for at følge udsvingene i olieprisen, som hverken trafikselskaberne eller jeg kan påvirke, har jeg flere gange peget på tiltag, hvor jeg mener kommuner, regioner og trafikselskaber kan finde penge til busdriften.

For det første blev der med kommunalreformen oprettet større og færre trafikselskaber, fordi det giver mere effektiv drift samt bedre planlægning og indkøb af bustrafik.

Derfor kan man med rette stille spørgsmålstegn ved, om administrationen af trafikselskaberne skal koste 420 millioner kroner om året, eller om det kan gøres billigere.

Administrationsudgifterne varierer en hel del. Midttrafik ligger bedst med en andel på 3,6 pct. af de samlede udgifter, hvorimod Fynbus med 10 pct. er det selskab, som relativt bruger flest penge på administration.

En simpel sammenligning af administrationsudgifterne i trafikselskaberne viser, at hvis alle trafikselskaber blot havde samme administrationsandel som Midttrafik, så var der ca. 200 millioner kroner mere til busdrift hvert eneste år.

For det andet har trafikselskaberne foreslået en pulje til fremadrettede initiativer. Her vil jeg pege på, at regionerne allerede har sådanne midler, idet de råder over milliardbeløb i udviklingsmidler, hvilket kunne være en finansieringskilde til udvikling af busdriften i Danmark.

Disse mange penge til udvikling må ikke bruges på sygehusene, men må godt anvendes til udvikling af busdriften, hvis regionerne havde et reelt ønske om at styrke den kollektive trafik.

Det er den slags konstruktive løsninger, som de ansvarlige kommunale og regionale politikere burde være optaget af i stedet for den ensidige fokusering på et engangsbeløb på Finansloven, der skal dække huller i dårligt tilrettelagte budgetter.

Jeg har også bidt mærke i, at bussituationen geografisk er meget forskellig. Derfor tager jeg nu på en tur rundt til alle trafikselskaber for at få klarlagt, hvad de reelle problemer er.

For det er da bemærkelsesværdigt, at man på Fyn har så alvorlige problemer med busdriften, når man på den anden side af Storebælt ikke oplever problemer med huller i budgetter og nedlæggelse af busruter. Tværtimod. Det sjællandske trafikselskab Movia kunne efter budgetaftalen med Region Sjælland proklamere i TV 2 Øst, at nu ville man opruste busdriften næste år.

Jeg ønsker en effektiv og god busdrift. Det er det, der skal til, hvis vi skal få flere til at bruge den kollektive trafik.

Men det kræver, at de ansvarlige politikere i kommuner og regioner er villige til at bruge de nødvendige penge på busdrift og ikke alt muligt andet.

Når det kan lade sig gøre andre steder i landet, må det også være muligt for de fynske politikere. De er de eneste, som bestemmer serviceniveauet for busdriften på Fyn, det er ikke noget vi bestemmer i Folketinget eller Transportministeriet.

lars barfoed

Transportminister (K)

Transportminister Lars Barfoed blev af Fyens Stiftstidende indbudt til at deltage i debatmødet om den fynske busdrift på Fyens Stiftstidende den 24. oktober. Men han ønskede ikke at deltage (Red.).

Jeg er ikke manden med pengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce