Janteloven er et oprør mod det samfundssyn, at det gælder mig frem for de andre. Det er den lille ondskab i enhver handling, Sandemose egentlig vil undertrykke
Det er blevet sagt, at Janteloven er den mest udbredte lov i Danmark. Det skal nok passe, men den er ikke den mentale bremseklods formet af misundelse, som den ofte udlægges. Den er derimod viljen til at modstå og overvinde sociale barrierer.

Som Aksel Sandemose lod Janteloven fremstå i bogen En flygtning krydser sit spor fra 1933 var den en reaktion på normen for et enfoldigt gammelmissionsk miljøs hierarkiske opbygning, hvor Bibelens ord bruges til at holde folk på deres pladser og især de, som socialt rangerer lavere end én selv.

Derfor er bogen i væsentlig grad et opgør med begrebet arvesynd, som er slægts- og vækstbestemt frem for biologisk betinget af det enkelte individs udvikling fra vugge til grav; barnet er ved dets blotte tilstedeværelse en synder og må leve derefter i ydmyghed og underkastelse for de, som ved bedre - og er noget. Det kunne i gamle dage være teologer, herremænd og andre i magtpositioner, men det rækker også ind i vor tid, hvad enten magten er politisk eller mere social.

Der er til stadighed nogle, som populært sagt er mere lige end andre, og pengemagt er en sikker indikator på samfundets moderne skævheder. Således bliver erhvervslivets top indbudt til meningstilkendegivelse, når en ny selskabsskat skal udformes, og den følgende lovgivning bliver indrettet i overensstemmelse med de anviste ønsker.

Derimod bliver repræsentanter for de ringest stillede grupper, hvad enten det gælder folk på uforskyldt overførselsindkomst, gamle med behov for særlig hjælp, visse grupper af indvandrere med flere, aldrig lyttet til under fortsatte nedskæringer.

Resultatet bliver et stigmatiserende had, der efterhånden gennemsyrer lovgivningen, fordi de allerfleste har fået det så godt, at de svage ganske enkelt er politisk uinteressante.

Et åbenbart og slet skjult eksempel er Dansk Folkeparti, som har positioneret sig som en slags kustode i dansk velfærdsmuseum! Partiet taler vidt og favnende om dets barmhjertige indstilling for svage grupper, hvilke man i øvrigt som den lærde overmyndighed selv vil have lov at definere. Sideløbende har partiet paradoksalt nok i en årrække har været nagelfast garant for en énsidig nedskæringspolitik.

 

Sandemose har en beretning om en jul, hvor farens mester i anledning af julens budskab om at tænke på de, som ikke har det så godt, bad familien købe husgeråd for op til 10 kroner på hans regning. Umiddelbart en næstekærlig og barmhjertig handling, der affødte berettiget anerkendelse, men ingen fik slutningen med:

Efter jul, da barmhjertigheden ikke hvilede nær så tungt på borgerskabets skuldre, blev faren trukket en krone hver uge, indtil 'gaven' var betalt. Familien nævnte det ikke, men skammede sig, selvom skammen egentlig burde have haft adresse hos mester.

Dét samfundssyn, hvor det gælder mig frem for de andre, er det, som den egentlige Jantelov er et oprør mod. Det er den lille ondskab i enhver handling, Sandemose i virkeligheden vil undertrykke, og hvilket giver Janteloven en positiv betydning og gør de 10 bud begyndende med det forkætrede "du skal ikke tro, at du er noget!", til et frihedens evangelium, som journalist og forfatter Paul Hammerich engang beskrev den.

 

Jantelovens 10 bud er ved korrekt læsning praktisk politik henover midten; de tager det sociale hensyn, hvor det er evnerne frem for en nedarvet social position, der afgør éns placering i samfundet. De har humanismen gennem opgøret med arvesynden, så den enkelte former sig fri af en medfødt byrde, og så er de fyldt med positiv, liberal energi, der skal muliggøre at kæmpe sig nedefra i samfundshierarkiet og op uden at gøre sig fortjent til en forbedret situation af andre årsager end sine evners rækkevidde.

Janteloven giver med andre ord plads til alle.

Den positive udlægning kan også defineres mere prosaisk: Janteloven kan ikke udnyttes til undskyldning for faldende popularitet, når livet ikke former sig ret efter eget hoved. Sådan kender vi den udtrykt fra kendisser, når de overhales indenom af nye talenter. I virkeligheden er de ude med janteriven.

At Sandemoses intention var at bruge Jantelovens 10 bud positivt og læse dem 'nedefra og op' socialt set og ikke omvendt bevidnes af ophavet til de 10 bud. De blev formuleret af Sandemoses far i dennes dagbog og var alle 10 efterfulgt af tilføjelsen "hvis du drikker".

Faren så drikkeriet blandt de ringest stillede som den sikre vej mod varig social undertrykkelse. Alkohol var en metode til at dulme den hårde skæbne og få virkeligheden lidt på afstand for derved bedre at kunne udholde et nådesløst slid.

Men i virkeligheden lukrerede kapitalisterne herpå og tilskyndede til tider drikkeri for at holde arbejderne i armod. Derved forstummede et oprør for bedre sociale forhold, hvilket var farens motiv til at udforme de bud, som sønnen gjorde verdensberømte og-berygtede, for den mest dogmatiske opfattelse af Janteloven findes hos den henslumrende grå masse, der har valgt at lægge chancerne bag sig, for i stedet at ynke sig selv over skæbnens ugunst.

Den gennemgående motor for hele idéen bag Janteloven er at få mennesket befriet af  åndelig stupiditet, som i tidligere tider var det sikre middel til at holde jævne folk og nedefter på den sociale rangstige i evig undertrykkelse.

Datidens overklasse skulle nok selv afgøre, hvad den gemene hob burde vide. Janteloven er derfor Holbergs Erasmus Montanus om igen: De lærde er hævet over argumentet og kan ved demokratisk flertal bestemme, at Jorden er flad ... i overført betydning.

Der er moderne eksempler på sådan fornedrelse; således bestræbte én af de socialdemokratiske tese-forfattere, Mette Frederiksen, sig i en radiodebat på at præcisere dybsindigheden bag et element i én af sine teser.

Det handlede om, hvordan man tidligt sætter ind for at bryde de negative sociale mønstre, hvorom hun minsandten argumenterede, at en børnehavepædagog straks kan spotte, hvem blandt børnene, der senere i livet bliver til noget. Ja, så behøver man ikke spilde tid på de knapt så dygtige, og fordommene vil blive indfriet med renter og renters rente.

Et andet eksempel er Ny Alliances kamp for en politisk platform, som fik partileder Naser Khader til at slå sig på et opgør med Janteloven!

Hvis det er alvorligt ment, forudsætter det i første omgang, at han sætter sig ind i dens egent-lige betydning, og hvis han mener, at hans tolkning er rigtig, hvordan skal Ny Alliances startskud da opfattes? Da var 'politikken' at bruge en eventuel magt til at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Dét er Jantelov, så det basker.

 

Jantelovens mission er at værne mod den statiske undertrykkelse, der ikke har nogen anden mening end at befæste en traditionsbundne magt, og den er ikke nem at vriste af et samfund. Det ses eksempelvis i offentlige myndigheders tilbøjelighed til at være angribende frem for servicerende over for borgerne.

Janteloven er en løftestang i kampen for at bryde sin egen negative sociale arv og modstanderens positive ditto.

Janteloven er ikke skabt som en demokratisk spændetrøje for de uden nedarvet ret eller mulighed for at tugte andre. Over for dem er det nødvendigt at pointere: De skal ikke tro, at du er mere end os! Men vis os, hvad du selv kan.

I stedet flygter de til udlandet, hvor mange af de traditionsbundne former lever og fostrer fornyet herrementalitet uden gavn for nogen eller noget. De kalder det selv for globalisering.

allan vendeldorf

Åbyhøjgård 27, Åbyhøj er journalist og forfatter