Gymnasiereform til eksamen


Gymnasiereform til eksamen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Intentionerne bag gymnasiereformen er gode nok. Men i praksis er der ting, som bør laves om. Så politikerne må igen i arbejdstøjet

I Fyens Stiftstidendes kronik lørdag den 2. august beretter Alexander Stephanou om sine erfaringer med gymnasierefor men for det almene gymnasium, der blev igangsat 2005.

Alexander, der selv tilhører den studenterårgang, der som den første har oplevet et fuldt gymnasieforløb under den nye ordning, er meget positiv overfor reformen. Konklusionen i kronikken er, at når blot gymnasielærerne opgiver de gamle rutiner og dogmer, ja så er problemerne i forbindelse med reformen løst.

Det er imidlertid uhyre vigtigt at fastholde, at der endnu, på trods af de justeringer der allerede er sket, består en række substantielle problemer ved reformen.

Baggrunden for reformen, der er den mest vidtgående reform i gymnasieuddannelsens historie, er betragtningen, at det moderne dynamiske samfund fordrer nye egenskaber hos de unge, der således må udsættes for nye prøvelser i gymnasieuddannelsen.

Her er det vigtigt at forstå, at gymnasiet som ungdomsuddannelse befinder sig i et krydspres mellem en række forskellige og ofte svært forenelige krav og forventninger.

For det første er det et krav, at flere elever skal opnå en studentereksamen. For det andet er der i dag med rette meget stort fokus på, at eleverne skal opnå formale dannelseskompetencer, det vil sige kompetencer, der går i en mere formal dannelsesmæssig retning, og dermed som det primære fokuserer på at bibringe eleven redskaber til selv at kunne angribe faglige problemstillinger på en hensigtsmæssig måde.

Endelig er det vel nærmest overflødigt at nævne, at det forventes, studenterne går videre fra gymnasiet med et højt fagligt niveau.

Blandt de til tider reformnegative lærere Alexander har mødt, kan der naturligvis sagtens have været nogle, der blot per automatik er imod alt nyt.

Det er imidlertid meget vigtigt at fastholde, at en væsentlig del af mange gymnasielæreres frustration har været rettet imod den mangelfulde ministerielle forberedelse af såvel strukturerne som det faglige indhold i de nye tiltag.

Det er den enkelte lærer, der som bærer af en fagtradition ønsker at viderebringe faglige færdigheder og indsigt, og som dermed frustreres, når tiden til faglig fordybelse reduceres. Dette i modsætning til de enkelte elever der af gode grunde ikke kan vide, hvad de eventuelt går glip af kernefagligt og dermed materialt dannelssesmæssigt.

Spørgsmålet er i den forbindelse ikke, hvorvidt det er positivt at fokusere på formale og tværfaglige kompetencer, men spørgsmålet er for det første, hvordan dette gøres på en god måde, og for det andet hvor stor prisen bliver i forhold til den såkaldt materiale dannelse i form af den kernefaglige aktivitet i de enkelte fag.

Så vidt så godt, men hvad er det så for tiltag, reformen rummer ?

For det første er der indført en række tvær- eller flerfaglige tiltag i form af undervisningsforløb i almen sprogforståelse (AP), naturvidenskabeligt grundforløb (NV), begge mindre forløb i uddannelsens grundforløb, og endelig reformens flagskib et forløb på alle 3 årgange i almen studieforberedelse (AT).

Man forsøger således at skabe en mere sammenhængsorienteret uddannelse, idet man strukturelt tager 12-13procent af uddannelsestiden fra de traditionelle fag og i stedet skaber de nye forløbsenheder.

En markant ny struktur er altså valgt frem for at skabe de tværfaglige forløb indenfor rammerne af fagene. Årsagen hertil er, ud over det logistisk skulle blive nemmere at få afviklet forløbene, helt klart et ønske om et opgør med det ensidige fokus på det kernefaglige, der traditionelt har kendetegnet gymnasiefagene.

Almen sprogforståelse har vist sig som en stor succes. Eleverne får et godt udbytte af at arbejde med almene sproglige problemstillinger af eksempelvis grammatisk og sprogsociologisk karakter på tværs af sprogfagene.

Derimod har det naturvidenskabelige grundforløb vist sig at være stærkt problematisk. Problemet er her, at eleverne i grundforløbet endnu mangler de konkrete faglige redskaber, der er forudsætningen for, at de kan arbejde med de naturvidenskabelige emner på et blot nogenlunde abstraktionsniveau. Et abstraktionsniveau der er forudsætningen for at kunne gøre sig de refleksioner om naturvidenskabernes natur, der er den egentlige intention med NV.

Samme grundproblematik gør sig gældende i det, der med gymnasiereformens udformning udgør hele 10 % af den samlede uddannelsestid, nemlig almen studieforberedelse.

Her skal eleverne opnå evnen til at foretage undersøgelser af emner ved hjælp af faglige metoder af forskellig videnskabelig karakter. Det er nu engang sådan, at evnen til at kunne reflektere over de metoder man anvender, forudsætter en beherskelse af disse metoder på et vist niveau.

Der er ingen tvivl om, at megen AT-undervisning p.t. er for ufokuseret og falder for tidligt i forløbet. AT kunne med fordel skæres betydeligt ned samtidig med, at læreplanernes målsætning blev konkretiseret. AT og NV bør sammentænkes, idet naturvidenskabernes gennembrud i 1800-tallet er grundlaget for alle fags professionelle selvforståelse.

En forståelse af natur-, human- og samfundsvidenskabelige metoder og videnskabsidealers særkender og problematikker træder først tydeligt frem, når der arbejdes fokuseret med de forskellige fagtraditioners bud på objektivitet og sandhed, og vel at mærke når eleven får lejlighed til at arbejde med dette i en konkret form.

De ca 285 timer AT og NV i dag gør beslag på, kan med fordel skæres ned til et samlet fokuseret 150-timers forløb. De 135 tiloversblevne timer bør for de 75 timers vedkommende investeres i et ekstra niveau-modul ud over de nuværende krav til studieretningernes sammensætninger, et modul der obligatorisk efter elevens valg enten skal anvendes til sprog eller naturvidenskab.

Et sådant modul kunne virke positivt i forhold til status for studenterne med hensyn til antallet af henholdsvis naturvidenskabelig a-niveauer på eksamensbeviserne samt antallet af elever med mere end to fremmedsprog - på disse punkter har reformen netop betydet en katastrofal nedgang. De øvrige ca 60 timer kan passende gives tilbage til de traditionelle fag, der har "blødt" rigeligt i forbindelse med reformen.

Et problem med den store skriftlige eksamensopgave i gymnasieforløbet, nemlig studieretningsprojektet, er, at den i den nuværende form kan komme til at virke som en uoverskuelige udfordring, for elever der er fremmede i forhold til den akademiske arbejdsmåde.

Problemet med studieretningsprojektet er, at der ikke er afsat tid i undervisningsprogrammet til at forberede sig på selve skriveprocessen.

I den nuværende form er afsat 10 arbejdsdage til projektet, men først efter at vejledningen er afsluttet, et forhold til stor ugunst for de elever der ikke har forældre eller andre, der kan hjælpe med vejledning i de i alt 14 dage, eleven er på egen hånd.

Løsningen bør naturligvis være, at de første 4-5 projektdage blev sat af til vejledningsdage, men vel at mærke til vejledning i forbindelse med arbejde med emnet, inden opgaveformuleringen udleveres

Når alle disse problemer i forbindelse med gymnasiereformen er nævnt, skal det endnu en gang understreges, at mange af intentionerne bag reformen for så vidt er gode nok.

Blandt andet kan nævnes, at målstyringen har gjort, at kompetencemålene i de enkelte fag er blevet formuleret med langt større klarhed end hidtil. Ligeledes har de nye eksamensformer, hvor der med eksempelvis 24-timers forberedelse lægges op til en afprøven af elevens evne til at arbejde selvstændigt med et emne, vist sig som et positivt tiltag.

Det er dog uhyre vigtigt at slå fast, at problemerne i forbindelse med reformen, ikke er "nogle mindre væsentlige fejl". Adskillige gymnasierektorer, med formanden for rektorforeningen, Peter Kuhlman, i spidsen, har i pressen været ude med karakteren 10 til reformen. En karakter der efter den nye skala netop gives for: "den fortrinlige præstation med nogle mindre væsentlige fejl".

En sådan urealistisk karakterudmelding må ikke stoppe det store arbejde, der skal foretages for at justere reformen til glæde for kommende studenter og samfundet. Også selvom det betyder, at politikerne må i arbejdstøjet igen, ligesom gymnasiereformens pædagogisk-ideologiske ophavsmænd må sluge et par kameler.

poul dalgaard jensen

H.P. Simonsens Allé 46, Odense SV, er tillidsrepræsentant og underviser i historie og psykologi på Vestfyns Gymnasium

Gymnasiereform til eksamen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce