Gamle naturfilm i verdensklasse


Gamle naturfilm i verdensklasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I begyndelsen af sidste århundrede hørte Danmark muligvis til blandt de bedste producenter af naturfilm. Kronikøren har fundet et par stykker af de glemte og gemte film.

Dømmer man ud fra anmeldelserne af en række danske naturfilm i starten af 1920'erne, kunne Danmark meget vel være blevet et af de helt store naturfilmproducerende lande. Måske i klasse med Storbritannien, USA, Frankrig eller Sverige, der alle bygger på en meget lang tradition, som blev grundlagt i de respektive lande helt tilbage i perioden 1903-1925.

Danmark startede flot allerede i 1907 med de meget succesrige, Isbjørnejagten og Løvejagten, fra Nordisk Film. Året efter kom den opfindsomme Moderkærlighed Blandt Dyrene, og nogle succeser på området fulgte i årene derefter. Især i perioden 1919-1923. Men desværre er naturfilmene fra denne periode gået tabt. Det er i hvert fald, hvad samtlige kilder fra 1957 til i dag har erklæret. Men er de nu også det?

Filmfabriken Danmark, som var et veletableret selskab med en stor spillefilmproduktion, producerede fra 1919 til 1923 ikke mindre end 33 naturfilm. Selskabets direktør Kay van der Aa Kühle og en ven og trofast medarbejder, Richard Lund, stod bag idéen til filmene. De biologiske film havde den 22-årige vordende zoolog, Ingvald Lieberkind, som den sagkyndige rådgiver.

Naturfilmene blev indspillet over hele landet. Der var bl.a. optagelser fra Limfjorden, på Saltholmen, i Dyrehaven og en ikke uvæsentlig del i atelierstudierne på Filmfabriken Danmark - store lokaler, der lå på Almevej i Hellerup. Her samlede man med årene en mindre zoologisk have af tamme dyr. For eksempel krybdyr, padder, insekter og ræve. Det var praktisk at have disse "skuespillere" ved hånden, når man skulle optage i studiet. Studieoptagelserne betød også, at de brugte en del specialudstyr, som en vandkikkert, projektørlys og andet apparatur.

Det var ikke altid, at disse konstruerede dyreoptrin faldt helt naturlige eller heldige ud, men iscenesættelsen af naturfilmene var mere en regel end en undtagelse. Filmholdet ville blot gerne undgå, at folk fik mistanke om scenernes kunstighed.

I en scene havde man konstrueret et kunstigt skovparti med træer, stubbe og en lille sø. I dette lille område var fire rævehvalpe og en måge anbragt. En af rævehvalpene nærmede sig snigende mågen. Den stod og var klar til at angribe, da den pludselig fik en mågevinge i hovedet, hvorved ræven faldt i vandet.

Filmholdet holdt meget af scenen, men turde ikke bruge den. Den var filmisk god og samtidig komisk, men publikum ville formentlig blive mistænksomme og tro, at hele filmen var en konstruktion. Den omtalte scene er fra filmen Ræve (1923). En film som beskriver rævens livscyklus.

Naturfilmene blev modtaget entusiastisk af dagspressen. En anmelder på Kinobladet skrev: "Vi har haft Lejlighed til at se nogle af disse Dyrefilms, som endnu ikke er kommet paa Markedet, og vi mindes ikke længe at have tilbragt fornøjeligere Timer foran Lærredet."

Men det var ikke en enlig svale. I Dansk Arbejde skrev en anmelder: "Det er beundringsværdigt, hvor meget Fotograf og Instruktør har faaet med af smaatræk fra Dyre- og Plantelivet. Fotografierne er smaa kunstværker." Der blev brugt overskrifter som "Nye Veje for dansk Film", og meget tyder altså på, at filmene har været af meget høj kvalitet.

I 1923 så Filmfabriken Danmarks økonomi desværre ikke særlig godt ud, og Lund måtte stoppe med produktion af naturfilm. Ifølge forskellige kilder blev de producerede film solgt til udlandet på grund af en konflikt med filmudlejerne. Det er muligt, at de blev solgt til USA, hvor de blev distribueret som amerikanske film helt frem til midten af 1930'erne, eller måske var det til England, for nogen kilder oplyser, at de blev solgt til et bogforlag derover.

Under research til et ph.d.-projekt opdagede jeg et par titler i gamle kartotekskort, som lød meget interessante. Det viste sig efter gennemsyn af titlerne på Det Danske Filminstituts arkiv, at det faktisk drejede sig om to naturfilm fra Filmfabriken Danmark.

Det er muligt, at man simpelthen ikke har forsøgt at finde filmene, fordi alle kilder har fortalt, at de var solgt til udlandet og ikke længere eksisterede i Danmark. De genfundne film er Fra Fjordens Sandbund (1922) og Frøerne og Deres Fjender (1921).

Desværre er der kun bevaret et fragment af Fra Fjordens Sandbund, hvori man først ser havoverfladen for så at klippe til en rødt tintet irisåbning, hvori havbunden kan ses. Gennem denne krydsklipning mellem havets overflade og bund, møder man efterhånden vandgopler, ål, krebs og dykkende skalleslugere.

Filmisk set vises en stor opfindsomhed. Både med hensyn til den spændingsopbyggende krydsklipning og de dykkende fugle, men der mangler en variation i indstillingerne - for eksempel ses ingen etableringsindstillinger og næroptagelser, hvilket bedre kunne skjule, at der er optaget i et stort akvarium. Derfor kan jeg ikke sige ud fra dette fragment, om Danmark er på højde med Sverige, Frankrig, Storbritannien og USA, men blot konstatere, at den bevarede del ikke lever op til de andre landes standard på samme tidspunkt. Men hvad så med den anden film, som er bevaret i sin helhed?

Frøerne og Deres Fjender er også instrueret af Richard Lund. Her begyndes med en etableringsindstilling, hvor man ser et mosehul med dunhammer, iris og rørskov. I næste indstilling kommer man lidt tættere på vandet, hvortil en mellemtekst forklarer: "Frøerne har ligget i Vinterdvale på Mosens Bund eller i Huller på tørt Land. Her er en der er vågnet og derpå arbejder sig op." Sådan går det videre forklarende og illustrerende.

Ind i mellem er der nogle virkelig gode optagelser, som da en frø udskyder sine æg. Herefter følger man æggets udvikling i forskellige scener, som har mange indskudte mellemtekster, hvilket bliver lidt tungt. Dette er dog et udpræget problem for mange af tidens naturfilm, der gerne ville egne sig som undervisningsfilm. En af de typer film, der var penge i i udlandet, men endnu ikke herhjemme.

Nu begynder en af filmens mere dramatiske sekvenser, hvor frøernes fjender præsenteres. Filmens bedste sekvens er en opbyggelig spændingssekvens, som først viser frøernes idyl mellem vandblomster, så kommer en del vandfugle som svaner og ænder for at forstyrre freden.

Et højdepunkt opstår, da vi kommer under vandet for at se en dykkende frø, som bliver omgivet af forskellige dykkende ænder. Efter nogen tid kommer en mellemtekst: "men først, når Storken kommer, bliver det rent galt, for den æder alt, hvad den kan få fat i." Storken introduceres, og det gøres forståeligt med mellemtekster og krydsklipning, hvordan storkene fanger frøer, som de bringer til ungerne i reden. En irisåbning og lukning indikerer flot skiftet fra dag til nat, og en mellemtekst forklarer: "Om Natten har Frøerne Fred for Storken, for så bliver den hjemme, men så kommer Hornuglen frem." Hornuglen ses så i en næroptagelse, og fra uglens synsvinkel ses nu det store madudbud bestående af frøer. Hvorefter filmen slutter lidt brat.

De to genfundne film, og især den mest fuldkomne, viser helt sikkert kvaliteter, der kunne give dem et internationalt marked. Den bedst bevarede er godt fortalt, har en variation i indstillingerne og er meget oplysende. Den må have været et potentielt salgsobjekt til de lande, hvor man allerede havde etableret film som undervisningsmedie.

Filmene kan dog ikke sidestilles med de internationalt bedste i genren fra samme periode, men de hører til i toppen af kransekagen, og havde Danmark fortsat med samme opfindsomhed fremover, havde vi måske hørt til blandt eliten inden for produktion af naturfilm.

palle petterson

Kogsbøllevej 10, Nyborg

Gamle naturfilm i verdensklasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce