Fynske møller. Møller Petersen gjorde Munke Mølle til Danmarks førende handelsmølle


Fynske møller. Møller Petersen gjorde Munke Mølle til Danmarks førende handelsmølle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Ole Jeppesen, lektor ved VUC Fyn Odense
Billede
Kronik. 

En æra i dansk mølleri sluttede i 1992, da der for sidste gang blev malet mel i Munke Mølle på Odense Havn, efter møllen var solgt til A/S Cerealia. Indtil for nylig har Lantmännen Cerealia anvendt bygningerne til at fremstille og pakke melblandinger, men den del af virksomheden er nu flyttet til andre steder, og bygningerne bliver ombygget, restaureret og indrettet til andre formål af firmaet Olav de Linde. Det har Fyens Stiftstidende skrevet om den 5. marts.

Siden 1905 har Munke Mølle ligger på Odense Havn med konkurrenten Victoria Dampmølle som nabo. I 1904 var Odense Havn netop blevet uddybet, og det har selvfølgelig spillet en væsentlig rolle for de to nyanlagte havnemøller, at de kunne modtage råvarer i større mængder.

Munke Mølle (J.P. Petersen 1852-1935) havde på det tidspunkt allerede opnået en markant position i dansk mølleri, som blev fastholdt i flere generationer efter ham. Den position blev skabt i en periode, hvor dansk mølleri var præget af meget store forandringer, som J.P. Petersen formåede at udnytte.

Indtil 1862 var mølleri i Danmark et privilegeret erhverv, det var strengt reguleret under enevælden for at sikre, at mølleriet, der fungerede som kundemølleri, havde et sikkert kundegrundlag og dermed sikre indtægter. Bønder og borgere måtte ikke selv male deres korn, men skulle benytte de mange gamle privilegerede møllevirksomheder, som også dermed var et sikkert beskatningsobjekt. I første halvdel af 1800-tallet blev der dog lempet på privilegielovgivningen, dels fordi befolkningen voksede, men også fordi kongemagten ønskede at fremme handelsmølleri med henblik på eksport.

Petersen var født i Sønderjylland i 1852. Hans far var bagermester, og i 1863 flyttede familien til Flensborg, hvor Petersen gik først i dansk borgerskole og siden på den tyske latinskole. I 1868, samme år som Petersen afsluttede skolen, flyttede familien til Svendborg, hvor faderen købte og drev en af byens møller med bageri. De følgende år arbejdede Petersen i sin fars forretning, og efter nogle år ved militæret fortsatte han i møllerfaget.

Munke Mølles succes blev skabt i en periode, hvor dansk mølleri oplevede meget store forandringer. Den satsning på eksportmølleri, der var iværksat under enevælden, blev stimuleret af mere liberale tilstande efter 1848, og i 1870erne og 1880erne havde Danmark en meget omfattende eksport af hvedemel. I samme periode var dansk landbrug ved at omstille sig til mere animalsk produktion, og i den forbindelse søgte landbruget at tiltrække nye kornsorter, der passede bedre til en mere stærkere gødet jord.

Handelsmøllerne var ikke tilfreds med de nye sorter, som ikke gav godt mel. Derfor blev der i 1881 iværksat omfattende forsøg for at tiltrække nye hvedesorter til Danmark, som bedre kunne tilfredsstille industrien. De forsøg blev ledet af Ole Chr. Sonne (der senere dansk blev dansk landbrugsminister). Den oprindelige tanke var, at forsøgene, der blev gennemført på forsøgsmarker flere steder i landet, skulle nå frem til en ny sort, der egnede sig til dyrkning i Danmark. Umiddelbart efter forsøgenes opstart fandt Johan Kjeldahl, som var leder af Carlsberg Laboratoriets kemiske afdeling i 1883 en ny måde at måle proteinindholdet i korn, som blev testet og anvendt i forbindelse med hvedeforsøgene. Altså på samme tid som Emil Chr. Hansen, der var leder af Carlsberg Laboratoriets fysiologiske afdeling, fandt frem til, hvordan man kan rendyrke gær.

Efter overtagelsen af Munke Mølle i 1881 trådte J.P. Petersen i de følgende år for alvor i karakter som talsmand for handelsmøllernes interesser, der ellers på det tidspunkt var domineret af en stor klynge af københavnske dampmøller med de Forenede Dampmøller A/S og Københavns Dampmøller A/S som de vigtigste aktører.

J.P. Petersen var meget tidligt i 1880erne fortaler for, at Danmark skulle indføre toldbeskyttelse og eksportpræmiering for at beskytte de danske handelsmøller - ligesom vores nabolande og konkurrenter i udlandet gjorde. De synspunkter bragte ham i i en kreds af store handelsmøller i København og dermed tæt på tidens mest indflydelsesrige erhvervsfolk. Han blev, i kraft af sin evne til at udtrykke klare synspunkter og sine rødder i det traditionelle mølleri, en vigtig talsmand for hele den danske møllebranche, men med et udgangspunkt i industriens interesser og den position formåede han at fastholde i en tid præget af store politiske spændinger. Som medlem af bestyrelsen af Dansk Mølleriforening fra 1887, og fra 1893 som formand for foreningen, opnåede møller Petersen en central position i dansk erhvervsliv.

Hans synspunkter i toldsagen vandt ikke gehør. Det i stigende grad animalsk baserede landbrug var ikke interesseret i toldbegrænsninger, og den voksende husmands- og arbejderbevægelse frygtede, at told ville føre til stigende brødpriser. Men Petersen fortsatte alligevel kampen for toldbeskyttelse både internt i Dansk Møllerforening, ved debat i aviser, på møder og ved lobbyvirksomhed i Rigsdagen og han fortsatte som formand i Dansk Møllerforening indtil 1918.

Fynske møller. Møller Petersen gjorde Munke Mølle til Danmarks førende handelsmølle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce