Fynsk historie. Klik dig til viden om fynsk herregårdsliv i 1700-tallet


Fynsk historie. Klik dig til viden om fynsk herregårdsliv i 1700-tallet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Cand.phil i historie Marianne Weigel, Odense
Ole Vækild Larsen
Kronik. 

Den fynske lokalhistoriske forening Historisk Samfund for Fyn beskæftiger sig på forskellig måde med den fynske historie fra de arkæologiske spor til de nyeste hændelser. I mere end 100 år har foreningen hvert efterår udgivet fynske årbøger med artikler på basis af den forskning, professionelle såvel som autodidakte har foretaget. Disse artikler lægges hvert år på nettet således, at alle årbøger, der er mere end 10 år gamle, kan læses under Årbøger digitalt på www.histfyn.dk. Her kan alle frit og gratis læse mere end 1000 artikler om den fynske historie.

Historisk Samfund for Fyn har også en lang række bogudgivelser bag sig. I slutningen af 1970'erne og i begyndelsen af 80'erne udgav foreningen en "Historisk Skriftserie bestående af 11 studier". De fleste af titlerne er udsolgte, men kan lånes på biblioteket. Alligevel blev det vurderet, at skrifterne har så stor interesse, at alle 11 nu er blevet digitaliseret og kan ses på foreningens hjemmeside.

Med økonomisk hjælp fra Velux-fonden har det været muligt at scanne og implementere skrifternes cirka 1400 sider på www.histfyn.dk.

Nr. 10 i serien: "Fynske standure - og deres mestre o. 1700 - o. 1850" kan have speciel interesse for slægtsforskere. Sognevis og alfabetisk omtales her urmagerne, ofte urmagerslægter og deres urværker. Cirka 525 ure er beskrevet, nogle også afbildet. Om muligt følges de ejere, standurene har haft.

Slægtsforskere og skolehistorikere kan i "Degne og skoleholdere samt kateketer, klokkere og organister i Fyns stift indtil 1814" finde en sognevis fortegnelse over degne og skoleholdere, dog ikke latinskolelærere, der har praktiseret på Fyn før skoleloven af 1814. Her er også medtaget kirkesangere i perioden efter 1810. Kateketer var de, der forestod kristendomsundervisningen, og disse kunne også være skoleledere. Klokkerne varetog degnetjenesten ved købstadskirkerne og kunne desuden være skoleholdere. Man kan dog ikke regne med at finde alle skoleholdere, da der var rigtig mange uautoriserede, som det kan være svært at finde i kilderne.

Folk med interesse i Anden Verdenskrig kan hente masser af oplysninger om de tyske beslaglæggelser i de gamle Odense og Assens amter i skriftet "Tyske beslaglæggelser i Odense og Assens amter 1940-45: anvendelse, varighed og erstatning". Studiet beskæftiger sig især med større anlæg som flyvepladser og flygtningelejre, men også beslaglæggelser i forbindelse med indkvartering af tysk militær. Omfanget og de erstatninger, der blev givet, kan give et billede af den belastning tyskerne udgjorde for den fynske befolkning.

Har en speciel lokalitet interesse, er der materiale at hente om Lyø, Vor Frue Sogn i Svendborg, grevskabet Gyldensteen eller Egeskovgård. De demografiske forhold på Lyø studeres i "Befolkningsforhold på Lyø i det 18. og første halvdel af det 19. Århundrede" ud fra kirkebøger og folketællinger.

Studie nr. 6 går tæt på Vor Frue Sogn og kirke i Svendborg i "Noget liidet angaaende Svendborg og særdeles Vor Frue Sogn og Kirke med udgangspunkt i sognepræst ved Vor Frue Kirke Lauritz Pedersen Næraae (1714-1794)". L.P. Næraae forfattede selv et lille skrift, hvis original ligger i Nationalmuseet, og forfatteren har gengivet og fortolket dette i skriftet. L.P. Næraae beskriver Svendborg og Vor Frue Sogn som det fremstod i 1770. Et samtidigt kort over byen, en tegning af kirken og mange andre spor maler et fint og omfattende øjebliksbillede af byen Svendborg, dens bebyggelse og befolkning omkring 1770. Lauritz Pedersen Næraaes skrift er bearbejdet af Lotte Jansen.

For de med speciel interesse for jernbanehistorie kan det være interessant at læse "Kampen om Kertemindebanen: en undersøgelse af anlæggelsen af en privatbane i 1890erne". Skriftet behandler konflikten i 1880'erne og 90'erne mellem handelsinteresser i Odense og i Kerteminde. I Odense ønskede man en direkte bane Odense-Kerteminde, men i Kerteminde ville man hellere tilsluttes et punkt på Odense-Nyborglinjen. Sagens forløb er således også et eksempel på en kamp mellem to administrative enheder, to kommuner, og deres interessenter.

I "Fynsk Herregårdsliv: grevskabet Gyldensteen og dets styrelse 1750-1770" får man et indblik i administrationen af et gods i en periode, hvor ejeren er en lille umyndig dreng. Desuden er skriftet et eksempel på et administrativt hierarki på en herregård i slutningen af 1700-tallet.

I "Historiske studier nr. 3" har nyligt afdøde dr. phil. tidligere landsarkivar på Fyn Anne Riising transskriberet og bearbejdet de fynske Vider og Vedtægter. Landsbyernes love blev i 15- 16- og 1700-tallet kaldt vider og vedtægter. De er trykt og udgivet i fembindsværket: "Danske Vider og Vedtægter". Anne Riising har tilføjet bylovene fra de fynske landsbyer Espe, Elmelund, Ollerup/Stågerup, Sødinge og Håre, Allesø og Ringe, da de ikke er medtaget i "Danske Vider og Vedtægter".

Historisk Samfund for Fyn håber, at de "11 Historiske Studier", der nu kan læses gratis på www.histfyn.dk under Øvrige udgivelser/ Digitale udgivelser, vil være til gavn og glæde for mange. Vi takker Velux-fonden, der gjorde det muligt.

Fynsk historie. Klik dig til viden om fynsk herregårdsliv i 1700-tallet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce