Fra krise til forandring


Fra krise til forandring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad os se det i øjnene: Mange beslutninger om, hvad der skal ske i fremtiden, skal laves om. Den planlagte udestue må droppes, charterferien aflyses og pensionen udskydes.

"Forandringer begynder i hjemmet" - dette korte og kontante budskab kan læses på reklametavler i Washington D.C. her i januar 2009. Med indsættelsen af præsident Barack Obama den 20. januar kunne man forledes til at tro, at han og hans demokratiske parti var fædre til reklamerne, men dette er ikke tilfældet, afsenderen er IKEA, som opfordrer folk til at købe nye sofaer.

Budskabet, om forandringer som den amerikanske vælger og en stor del af verdens befolkning venter og ser frem til, er forstået og accepteret.

Når jeg i overskriften skriver fra krise til forandring, er min påstand, at de kriser, som blev åbenbare i efteråret 2008 i form af økonomi-, bank- og jobkrise, samt ikke mindst en meget alvorlig tillidskrise i det globale finansielle system, ikke har enkelte og hurtige løsninger, men vil forudsætte gennemgribende forandringer på mange områder af det globale og nationale samfund, som vi kender i dag. Kogt ned til få ord er min påstand, at den dårlige nyhed er, at "de gode gamle dage før børsernes sorte mandag 6. oktober 2008 ikke kommer tilbage", den gode nyhed er, at "krisen vil komme til at danne grundlag for forandringer hvor bæredygtighed vil være alfa og omega".

Et område, som har bevæget sig fra krise til forandring, er miljøproblemerne, hvor det er almindeligt anerkendt, at forandringer er nødvendige for at afværge fremtidige katastrofer, der vil ramme globalt uden skelen til nationale grænser. Der tales altid om behovet for klimaforandringer.

Tilbage til USA, med valget af Barack Obama som den første sorte præsident har den amerikanske befolkning signaleret, at man ønsker og er parat til forandringer. Det store flertal af vælgere, der stemte på Obama ved, at USA får forandringer i forhold til tidligere. Change = Forandring var mantraet i Obamas kampagne. At behovet for forandringer siden valgdatoen i november så dagligt er blevet forøget betyder, at den præsident og hans team får en start hvor enhver forandring næsten kun kan blive positiv.

På den globale scene har behovet for forandringer også tydeligt vist sig fra efteråret 2008 og til nu med manglende samarbejde om løsning af tillidskrisen i det finansielle system.

Trods mange års opbygning af internationale relationer om kapitalens frie bevægelse har mange lande tyet til de gamle protektionistiske redskaber, valutadevaluering og handelsbarrierer. Her i Danmark har vi oplevet, at svenske og norske kroner samt det engelske pund er faldet massivt i forhold til danske kroner. Rentevåbenet er også ukoordineret blevet brugt af mange nationer for at forsøge at "eksportere" egne problemer til naboen!

Europa har under EU paraplyen også oplevet sin del af den finansielle krise, og forskellene i de enkelte EU lande bliver nu meget mere tydelige. Vi har set alvorlige optøjer i Grækenland, hvor den unge generation, der kan opnå en månedlig løn efter uddannelse på € 700 ikke kan se nogen løsninger på deres problemer fra samfundets side.

Såvel Italien som Spanien kæmper også med store strukturelle problemer, herunder arbejdsløshed. Problemer så store, at det alvorligt tales om at træde ud af € samarbejdet for at kunne devaluere sin egen valuta.

Såvel Rusland som Kina er også blevet ramt hårdt. Rusland må se indtægter fra energisalg falde dramatisk og Kina oplever, at vækstkurven knækker og arbejdsløshed bliver en reel risiko for et samfund, som har skabt millioner af nye arbejdspladser hvert år.

De olieproducerende lande, inkl. os selv og Norge, ser indtægter fra salg af energi blive reduceret, og resultatet vil være underskud på offentlige budgetter, da mange landes offentlige budgetter er baseret på en stabil stigende pris for salg af energi.

De hårdest ramte lande er og vil den kommende tid være udviklingslandene, der kun har få eller ingen resurser til at imødegå de globale konsekvenser af den forandringsbølge, der ruller hen over kloden med stærkt faldende råvarepriser og efterspørgsel.

Mange års små fremskridt bliver i disse uger og måneder sat over styr.  Den gamle sandhed, om at det er dyrt at være fattig bliver endnu engang smerteligt, bekræftet.

Vor egen situation her i Danmark er anderledes end mange andre nationer, da vort udgangspunkt er en overskudssituation på statens budgetter gennem mange år, og en lille udlandsgæld, og meget høj beskæftigelse, men i en globaliseret verden er alle nationer udsat for negative påvirkninger, når tilliden på det globale finansielle marked fryser til som det aktuelt er tilfældet.

Konsekvenserne har hurtigt vist sig med krak i banker, der var udygtigt ledet, og hvor der var taget alt for store risici. Aktiekursernes dramatiske fald og de deraf afledte konsekvenser med udhulning af fremtidige pensionsafkast har bragt krisesituation ind i næsten ethvert hjem i Danmark, og samtidig er de enkelte familiers friværdi skrumpet i et tempo, som for et år siden vil være utænkeligt.

"Forandringer sker i hjemmet" denne overskrift er meget reel i dag i de danske hjem. Når brevene fra banken og pensionsselskabet i disse dage bliver åbnet i hjemmene, bliver det tydeligt for den enkelte familie hvad finanskrisen indtil nu har kostet, og den enkelte familie skal i gang med at tænke forandringer, fordi mange beslutninger skal ændres. Som eksempler på disse ændringer kan være følgende: Den tilbygning, der var planlagt må udskydes. Den store ferie med rejse i Østen må droppes. Tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet om 5 år må sættes på standby. Som det er udtrykt på et blogindlæg - man slipper for at tænke på pensionspenge, for de er væk - man skal ikke skændes om hvor ferierejsen skal gå hen - man genfinder glæden ved at cykle!

De samfundsmæssige ændringer vil være mange, bl.a. vil tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet blive ændret, således at behovet for tilførsel af arbejdskraft vil falde, og den kommende skattereform vil flytte beskatning fra arbejde til energiforbrug. 

Bankpakke II på 70 - 100 mia. kr. vil også betyde en markant og drastisk forandring, da pakken skal finansieres af fremtidige skattebetalinger, sagt på godt dansk, er Bankpakke II slutningen på skattestoppet!

Ingen politikere har vovet at drage denne konklusion, men det er realiteten, da alle de pakker, der lanceres, skal betales af skatteyderen, som altså må arbejde lidt hårdere og lidt længere for at regningerne for forandring kan blive betalt.

Såfremt "pakkerne" ikke bliver betalt ved øget produktion, vil det medføre inflation og renter i fremtiden, som vi i dag ikke kan forestille os, og den sociale uro vil brede sig globalt med deraf følgende risici for krige.

Verden har aldrig tidligere været i en situation som i dag, hvor mange negative hændelser indtræder på samme tid, samt at der er krigstilstande flere steder på kloden med potentiale til eskalering. På den anden side har verden heller aldrig tidligere haft så mange internationale samarbejdsorganer,  men problemet er, at der indtil nu har været en mangel på globalt og koordineret lederskab. De ukoordinerede rente- og valutatiltag er bedste eksempel på dette.

Med præsident Barack Obamas overtagelse af magten i USA og med det team han bringer med sig, ser jeg håb for, at de negative tendenser kan blive brudt, og at verden kan starte med at begynde at bevæge sig i en ny retning med mindre usikkerhed for befolkninger og lande. 

Jeg tror, at Barack Obamas forandringstiltag vil blive som en politisk/mental healingsproces. Processen vil blive lang, men de første skridt er de vigtigste.

Ole Klæstrup Kristensen er fhv. adm. direktør.

Fra krise til forandring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce