Der var engang, da "Drengebladet" var ungdommens foretrukne ugeblad. Kronikøren tager en tur ned ad Memory Lane, bl.a. til De Olympiske Lege i Berlin
Min storebror, Knud, brød sig ikke om at gå i skole, selv om der i hans karakterbog for 5. Kl. i 1932 stod: "Nr. 3 af 37 Elever!"

Han kom som 15-årig i lære i Slagelse Materialhandel. Og det var ikke det bare sjov som lærling at stå og skylle flasker i en vinterkold gård eller på budcykel i regn og blæst at bringe varer ud til fjerntliggende kunder i omegnen af Slagelse.

I sin sparsomme fritid var han meget optaget af sport, film og jazz. Og her kommer "Drengebladet, Ugeblad for Ungdommen" ind i billedet. Bladet med "Fart, Spænding, Handling, Humør, Sport, Teknik, Musik, Film." Bladet kostede 15 Øre pr. Nr., 1,95 Kr. pr. kvartal og 3,90 Kr. Helaar. Knud tegnede abonnement på Drengebladet og fik det leveret pr. bud fra Skaarups Boghandel til Ingemannsvej 10, hvor vi boede.

Jeg fik lov til at læse de mange spændende artikler i bladet. Om verdens hurtigste Jernbaner, om væddeløbsbiler, der kørte 360 km i timen. Det var rekordernes tidsalder. Der var kampen om "Det blaa Baand", et symbol på at krydse Atlanterhavet hurtigere end noget andet skib. Konkurrence mellem Frankrigs "Normandie" og Englands "Queen Mary". Sporten indtog en stor plads. 6-dages løb i Forum med Willy Falck Hansen og Werner Grundahl. Interviews med tennisspillere og fægtere, og der var masser af stof om boksning. Hirtz Demsitz var et af de store danske boksenavne. De udenlandske var Joe Louis og Max Schmeling. Men jeg syntes, at der var for lidt om fodbold. Jeg ville gerne have læst lidt mere om mit store idol, landsholdets centerforward, Pauli Jørgensen fra Boldklubben Frem.

 

Der var fyldige reportager fra De olympiske Lege i Berlin i 1936. I en begejstringsrus skildres indmarchen som et betagende skuespil med fanfarer og drønende salutskud. Der berettes om "tre fænomenale Amerikanere - to Negre og en Hvid, som overlegent sejrede i Højdespring, saa at hele tre Stjernebannere gik til Tops på én Gang, idet "The Star Spangled Banner" lød højtideligt tonende fra Orkesteret, mens Hitler stod spændstig med oprakt Arm og 120.000 Tilskuere fra alle Verdens Lande fulgte hans Eksempel - for det, der til daglig kaldes tysk Hilsen syntes nu under Olympiaden at være blevet den i n t e r n a t i o n a l e Hilsen maaske netop fordi denne Hilseform er den ældste, den baade de gamle Grækere og Romere brugte!"

Dengang som 9-årig knægt forstod jeg ikke så meget af det. Jeg var bare optaget af at høre Gunnar "Nu" Hansens hæsblæsende reportage i radioen, da Ragnhild Hveger og Inge Sørensen vandt medaljer i svømning. Men min anden storebror, Johan, der gik i gymnasiet talte ganske vist om noget, der hed nazisme og fascisme, som truede freden, og han var meget optaget af nogle rejseartikler i Drengebladet om Abessinien, som Italien angreb i 1935 og erobrede i 1936.

 

I rubrikken "Tidens Toner" kunne man møde den store sangstjerne Grace Moore. Karen Jønsson fortalte om tidens hotte melodier, som f.eks. " I dont mean a thing" med Duke Ellington, og der optrådte jazznavne som Benny Carter, Chick Webb og Leo Mathisen.

En anden rubrik hed "Altmuligmanden", hvor der var gode råd om alverdens ting, f.eks. om linoleumssnit, om hvordan man kunne lave et periskop eller imprægnere et telt. Følgende råd fulgte jeg til punkt og prikke:" Naar du har faaet et Par nye Fodboldstøvler, er det vigtigt, at de bringes til at passe rigtigt  til dine Fødder. Dette foregaar paa den Maade, at du iført dine Fodboldstrømper og de nye Støvler anbringer Fødderne en Times Tid i varmt Vand (saa varmt som muligt). Støvlerne vil da faa den rigtige Facon og slutte helt til Foden."

 

Der var noget om film i hvert eneste nummer. Filmen "Englands Sønner" med Gary Cooper blev bragt som føljeton med billeder af handlingen. Og de danske spillefilm, som jeg så i biografen, fik megen omtale. Om filmen "Nøddebo Præstegaard" med Hans Kurt og Karin Nellemose, læste jeg, at indendørsbillederne var optaget på Nordisk Tonefilms Atelier, mens de pragtfulde snebilleder er optaget ved Drammen i Norge, og kirken er Taarnby Kirke på Amager!

Det ødelagde lidt af illusionen. Gennem Drengebladet søgte Palladium "Seks raske Drenge" som skulle være med i filmen "Panserbasse" med Ib Schønberg og Arthur Jensen. Over 500 drenge meldte sig. Og Drengebladet havde sin Autografklub, hvor man kunne få autografer af kendte skuespillere, sportsstjerner og drengebogsforfattere ved indsendelse af 15 øre i Frimærker.

 

Man kunne læse om Danmarks yngste teaterdirektør, Helge Rungwald, der i 1936 var på vej til at blive leder af Odense Teater. Han havde haft stor succes på Riddersalen med Kjeld Abells "Melodien der blev væk", og som han sagde: "Et Stykke, der var Udtryk for den Tid vi lever i."

I dette årti, hvor radioen stadig var i voksealderen, var der artikler om, hvorledes der så ud "bag vor Radiofonis Kulisser" og om Statsradiofoniens "Drengetimer"(som jeg lyttede ivrigt til) med Jens Frederik Lawaetz, der havde reportager om dykkere og besøg i svenske kulgruber, og Drengekoret, der sang under Henning Elbirks ledelse.

Med interesse læste jeg om "Fjersynet som ville komme"  med konklusionen:" Men én Ting er sikker, naar Fjernsynet kommer i Handelen , vil det være fuldkomment og skal ikke forbedres den næste 50 Aar og ikke gennemgaa en større Udvikling, som Radioen har gjort." Drengebladet rummede også fortsatte romaner,, De muntre Sider, konkurrencer og reportager fra eksotiske lande.

 

Men flyvning var et emne, der prægede hvert eneste nummer. Flyvning var nyt og spændende, og flyverne var de store helte i drengeøjne. Der blev skrevet om uddannelsen af flyvere på Flyveskolen i Lundtofte og Kløvermarken, og der blev stillet spørgsmål om en fremtidsdrøm:" En fast Flyverute Amerika via Grønland til Europa."

Man kunne også læse om svæveflyvning og om Tysklands nyeste Zeppeliner "Graf Zeppelin" og frimærkesiderne viste de mange nye luftpostmærker. Gennem Drengebladet kunne man blive medlem af "Hellesens Flyveklub". Der var samlebilleder med flyvningens historie, og man kunne vinde flyverejser til Paris og London. En hovedpræmie var en tur med luftskibet "Hindenburg" til Sydamerika. I annoncer stod der:"Du skal altid bede om Hellesens, naar du køber Elementer og Batterier!". Jeg blev medlem og modtog et flot emblem med motivet en flyvemaskine i luften over Københavns tårne.

Drengebladet udkom fra 1930-36, men Hellesens Flyveklub overlevede bladet. I 1941 til min konfirmation lå der på gavebordet - foruden et armbåndsur, fyldepen, manchetknapper, knive, punge, fotoalbum og 90 kr. rede penge - en hilsen fra Hellesens Flyveklub:"Goethes Faust" i to smukke læderbind.

Der var meget få annoncer i Drengebladet. Galle & Jessen reklamerede med "9 Slags Flødekarameller, ren Fløde, Chokolade, Mocca, Rom, Hindbær, Mandel. Lakrids og Helse." Det engelske legetøj fra Meccano havde helsidesannoncer med Byggesæt til Tog, Modelautomobiler og Flyvemaskiner til Priser fra 13,50 Kr. til 28,00 Kr. En særlig rubrik var Bytteannoncer, hvor læserne kunne bytte alverdens ting, f.eks.:"Hvide Mus byttes med udenlandske Frimærker", eller "Jeg vil gerne bytte "Gorm 3x12 Skolehistorier", som alle er pænt behandlede, med en temmelig skarp Dolk!"

 

Ved genlæsningen af de eksemplarer af Drengebladet 1935-36, som jeg arvede efter min bror, kan jeg se, at det var drengenes verden, der afspejlede sig i bladets indhold.

Men piger var nu ikke helt fraværende i drengeverdenen. Når jeg dengang sammen med min lillebror, Ole, vandkæmmet og i matrostøj mødte op i danseskolen på Postgaarden kunne jeg svinge mig i en Rheinlænder Polka med den kønneste pige.

Eller når jeg til fastelavn klædt ud som skorstensfejer slog katten af tønden omgivet af små hyrdinder og prinsesser. Pigerne var søde nok, men de skulle helst ikke for meget ind på vore enemærker. De kunne jo hverken spille fodbold, klatre i træer eller eksperimentere med reagensglas - så vidt jeg husker!

erik martensen

Musvågevej 58, Odense, er tidligere reklamechef