Hvis bare vi gjorde os klart, hvor meget det betyder at spise økologisk, så ville salget være langt større. Forbrugerne må og skal ændre indkøbsvaner.

Salget af økologiske fødevarer er stigende, men der er stadig mange forbrugere, der stiller sig spørgsmålet, om det kan betale sig at købe dem.

Nu viser et stort forskningsprojekt, som er EU-finansieret med 130 millioner kroner, at økologiske frugter og grøntsager er sundere end ikke-økologiske. I spidsen for projektet står den engelske professor Carlo Leifert. Han siger til gratisavisen 24timer, at: "der kan være 40-60 % flere antioxidanter og næringsstoffer i økologisk frugt og grønt" og begrunder hvorfor, samt anfører: "Jo flere forskningsresultater forbrugeren har at læne sig op af, jo lettere er det at forsvare at give en merpris for økologisk frugt og grønt".

Dette er naturligvis godt og rigtigt, men er også en logisk følge af den udvikling, der har været i fødevareproduktionen de sidste 75 år.

Næsten al fødevareproduktion starter i markbruget. På et givet areal dyrkede man for 75 år siden fx 5 hkg korn. Kornet fik kun de naturlige næringsstoffer, der blev frigivet fra arealet i løbet af dyrkningsperioden. Så fandt man ud af, at ved at tilføre næringsstofferne N, P og K samt måske lidt kalk, så kunne man på samme areal dyrke måske 30 hkg korn, altså 6 gange mere.

Men de tilførte næringsstoffer var kun vækststoffer. Den samlede mængde af øvrige naturlige næringsstoffer og spormineraler, som blev frigivet på det givne areal, var uændret. Hvis udbyttet blev 6 gange så stort, indeholdt det måske kun en sjettedel af disse øvrige næringsstoffer pr. udbytteenhed!

Det er netop disse mikronæringsstoffer og spormineraler, som udgør en væsentlig del af kroppens immunforsvar, såvel hos dyr som hos mennesker. Hvis kroppen modtager meget mindre af disse stoffer, bliver immunforsvaret naturligvis dårligere.

Samtidig begyndte man under dyrkningen at anvende syntetisk fremstillede kemikalier til bekæmpelse af plantesygdomme og ukrudtsplanter i marken. Mange rester af disse midler fulgte med afgrøderne.

Nu overvejer man at udvide produktionen af GMO-afgrøder. GMO står for genmodificeret produktion. Det vil sige. at man ændrer den naturlige gensammensætning - de arvelige faktorer - i afgrøderne, naturligvis for at opnå en fordel, typisk større og billigere produktion.

Tilhængerne anfører bl.a., at man opnår disse fordele uden at tilføre kunstigt fremstillede midler, man flytter blot rundt på de naturlige faktorer, hvilket altid er sket i naturen. Det er f.eks. på den måde, at mange nye planter er opstået.

Dette er naturligvis rigtigt, men i naturen er det sket langsomt over meget lange perioder, således at naturens øvrige kredsløb blot har tilpasset sig. Hvis man nu begynder at dyrke og masseproducere disse ændringer, kan naturens øvrige kredsløb ikke nå at tilpasse sig.

Man anfører også, at GMO-produktion kan redde den fødevarefattige del af verden. Men så længe man braklægger jord, blot for at undgå overproduktion, holder denne argumentation ikke!

Mange udenlandske fødevarer er allerede baseret på GMO-produktion, og af konkurrencemæssige årsager ønsker nogle danske fødevareproducenter det også indført i Danmark. Det er heldigvis ikke sket endnu, for hvem kan reelt overskue følgerne for naturens øvrige kredsløb?

I den økologiske produktion er det naturligvis forbudt at anvende GMO-produkter.

Den del af planteproduktionen, der gik til husdyr, medførte problemer med husdyrenes immunforsvar, hvilket igen medførte øget medicinering med diverse syntetisk fremstillede stoffer. Ligeledes fik dyrene tilført diverse stoffer, udelukkende med det formål at forøge produktionen pr. tilført foderenhed, og dermed gøre fødevaren billigere.

Ved forarbejdningen af de dyrkede afgrøder fra marken, og produktionen fra husdyrholdet, begyndte man endvidere at tilsætte diverse syntetiske midler for at øge holdbarheden og lette færdiggørelsen af fødevarerne, måske tilsatte man endog nogle syntetisk fremstillede midler blot for at forbedre smagen af den færdige fødevare. Dette medførte endvidere, at mange forbrugere fravalgte de økologiske varer, da de jo ikke smagte bedre, og tilmed var dyrere!

Langt de fleste af de stoffer, der via produktion i mark og stald og ved forarbejdning af produktionen tilføres naturens kredsløb, er syntetisk fremstillet.

De fleste af disse midler er forinden afprøvet hver for sig, hvor afprøvningen har vist, at midlet var OK, og en evt. restkoncentration var så lille, at den var uden betydning.

Men hvad sker der med virkningen af et stof, når det gives sammen med andre tilsatte stoffer? Og selv om det enkelte middels restkoncentration er lille og uden betydning, hvad sker der så, når der er mange restkoncentrationer sammen?

Resterne af alle disse tilsatte midler følger med fødevarerne til kroppen, og det i forvejen svækkede immunforsvar skal yderligere bekæmpe disse! Det dårlige immunforsvar har man så søgt at forbedre ved tilsætning af diverse vitaminer og mineraler, men en del af disse er også syntetisk fremstillede, og hvordan rammer man den naturlige balance?

Man må se i øjnene, at hver gang man tilfører det naturlige kredsløb et kunstigt fremstillet stof, så løber man en risiko. Man tilfører naturligvis midlet for at opnå en fordel, hvilket man også ofte gør, men risikoen følger med, og hvem kan overskue hvor stor den reelt er?

Den økologiske produktion har bevist, at der kan dyrkes og avles sunde velsmagende fødevarer uden alle disse tilsætningsstoffer.

Følgerne af denne udvikling er mange. For eksempel har der formodentlig altid eksisteret både fjerkræ og salmonella, uden at de har forstyrret hinanden, men da fjerkræets immunforsvar blev dårligere, tog salmonellaen bolig i fjerkræet, og når vi købte produkter derfra, fik vi salmonella med i købet! Aids har eksisteret blandt afrikanske aber i mange år, først da menneskets immunforsvar blev dårligere, tog den bolig der! Jeg mener således, at ovenstående udvikling i fødevareproduktionen er stærkt medvirkende til, at vi har fået mange flere sygdomme.

Heldigvis har en dygtig lægestand og medicinalindustri gjort, at vi desuagtet har fået en længere levealder. Her er et område, hvor vi har haft stor glæde af syntetisk fremstillede midler, uanset at disse også giver mange bivirkninger.

Men den store stigning i antallet af patienter bevirker, at selv om sygehuskapaciteten er blevet mangedoblet, bliver ventetiden på sygehusene stadig længere. Desværre fokuserer det traditionelle system især på at helbrede symptomer -naturligt nok da det er dem der plager patienten - men der burde samtidig fokuseres kaftigere på årsagerne.

Det er medvirkende til, at stadig flere patienter har stor glæde af sideløbende at søge alternativ behandling. Næsten al alternativ behandling fokuserer på at afbalancere og styrke kroppens naturlige balancer og immunforsvar. Desværre kan det traditionelle system og de alternative behandlere ikke finde ud af at samarbejde.

Hvem er så skyld i denne udvikling? Det er vi mange om. De fleste forbrugere vil gerne have billige fødevarer, som er lette at tilberede og smager rimeligt/godt, for en sikkerheds skyld kan man altid spise en vitaminpille til! Endvidere har de fleste forbrugere en tro på, at de fødevarer, som er tilladt solgt i Danmark, også er i orden.

Fødevareproducenterne stræber efter at lave de varer, som forbrugerne ønsker. Hvis f.eks. de danske fødevareproducenter undlod at gøre dette, ville fødevarerne blot blive importeret.

Skal det her anførte system ændres, skal forbrugerne ændre indkøbsvaner. Hvis forbrugerne konsekvent køber fødevarer, der er økologisk dyrket og behandlet, kan den øvrige produktion ikke sælges, og vil dermed hurtigt ophøre.

Det har tit undret mig, hvorfor man i den økologiske debat især har fokuseret på, at dyrene skulle have det godt. Det skal de naturligvis også, men det er begrænset, hvor mange der køber økologisk af den årsag. 

Hvis man derimod blev klar over, hvor meget det betød for ens eget - og børnenes - helbred at købe økologisk, så tror jeg, der blev solgt meget mere! Forhåbentlig kan det i indledningen nævnte forskningsprojekt, samt foranstående forklaring, medvirke til dette.

Kai Andersen, Løvsangervænget 13, Odense, er cand.agro.
  • fyens.dk