Dansk udlændingepolitik er urimelig og samfundsskadelig. Er det ikke en menneskeret selv at bestemme, hvem man vil leve sammen med - og hvor?
Dansk udlændingepolitik er atter til debat i såvel internationale, nationale som lokale medier, fordi den førte politik er i direkte modstrid med EU lovgivning i almindelighed og med lov om menneskerettigheder i særdeleshed.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har tilsyneladende besluttet sig for at sove på sagen eller for at bruge hendes eget udtryk "at tygge den godt og grundigt igennem". Man kan bestemt frygte, at hun efterfølgende putter den i en syltekrukke eller i kassen med påskriften "åbnes ved lejlighed".

Fyens Stiftstidende har ved flere lejligheder sat fokus på personsager om ægtefællesammenføring, der af den ene eller anden grund trækker ud eller direkte går i hårknude.

Senest må en fynsk landmand vente på at etablere et familieliv med sin udenlandske ægtefælle på grund af regler, som han i denne avis berettiget giver udtryk for at være uforstående overfor, al den stund at han ønsker at overholde landets regler og ikke omgå dem ved at anvende indviklede europæiske konstruktioner.

Udlændingeservice bliver i denne som i andre sammenhænge hængt ud som skurken, der ikke ønsker at behandle sager inden for lovens regler og slet ikke inden for de tidsmæssige rammer.

Det er efter min mening at flytte fokus fra de virkelige skurke i det danske folketing til de embedsmænd, der er sat til at varetage det ofte komplicerede sæt af regler, som politikerne har vedtaget for at gøre vejen til et ophold i Danmark så tornet som muligt for mennesker, som man af magelige motiver ikke ønsker til landet.

Peter Skårup fra Dansk Folkeparti kan som en gæv ridder fra Middelalderen overbevise såvel politiske liberalister fra Venstre som socialister fra Socialdemokraterne om, at det hele handler om at forsvare uskyldige jomfruer fra det, der er værre end døden - et tvangsægteskab med en grum muslim fra et fjernt land.

Han præsenterer sit partis racistiske menneskesyn i en smuk indpakning, som de færreste lukker op for at stifte bekendtskab med og gennemse det hæslige indhold. Han har et menneskesyn, der ligger langt fra et liberalistisk og socialt, hvor hvert menneske er unikt med egne rettigheder og pligter.

Jeg har som den fynske landmand på grund af et ægteskab med en sydafrikansk kvinde været tvunget til at åbne pakken "Ansøgningspakken FA1" på 26 sider fra Udlændingeservice for at få tilladelse til at bo med min ægtefælle i Danmark.

Pakken er et regelsæt designet til at udelukke "de andre" - dem vi ikke kan lide, dem vi ikke vil have til landet, men pakken rammer også indfødte, etniske danskere, der straffes af fortidens handlinger, såsom at søge udlandsophold, være studerende eller pensionist, eller blot økonomisk mindrebemidlet.

Pakken indeholder 5 lovkrav:

1) 24 års reglen.

Betingelsen for en administrativ sagsbehandling er, at begge parter er fyldt 24 år, og det til trods for, at vi har en myndighedsalder på 18 med pligter og rettigheder, blandt andet til at uddanne sig, tage arbejde, stifte gæld og indgå ægteskab - blot ikke med en udlænding fra et alt for fjernt land.

2) Tilknytningskravet.

Betingelsen for en administrativ sagsbehandling er, at den herboende borger har været dansk statsborger i mindst 28 år eller har opholdt sig uafbrudt i Danmark i de seneste 28 år, bortset fra kortere ferieophold.

Alle ophold uden for landets grænser af mere end en måneds varighed skal opgives til myndighederne.

Forældres - også afdøde forældre - navn og etniske tilknytningsforhold skal opgives til myndighederne.

3) Boligkravet.

Betingelsen for en administrativ sagsbehandling er, at den herboende borger ejer en bolig af rimelig størrelse, mens en lejer ikke umiddelbart kan godkendes som berettiget til en udenlandsk ægtefælle.

4) Forsørgerpligten.

Betingelsen for en administrativ sagsbehandling er, at den herboende borger er i beskæftigelse og ikke har modtaget nogen former for offentlig støtte i de seneste 12 måneder. Der skal stilles skriftlig dokumentation fra hjemkommunen med oplysninger om, at man ikke har modtaget offentlig hjælp.

5) Økonomisk garanti.

Den herboende borger skal stille en bankgaranti til kommunen på 57.000 kr. for at få sin ægtefælle til landet.

I pakkens afsluttende bemærkninger fastslås, at alle oplysninger vil blive kontrolleret og i tilfælde af urigtige oplysninger straffes den herboende borger med fængsel i op til 2 år samt krav om erstatning af udgifter påført den danske stat.

Jeg selv såvel som min ægtefælle er modne mennesker med børn og børnebørn med en alder, der næppe vil give mistanke om tvangsægteskab. Det ændrer ikke ved de 5 lovkrav, som vi grundet rene tilfældigheder har kunnet leve op til, så sagsbehandlingen kunne afsluttes inden for 6 uger, og min ægtefælle kunne få opholdstilladelse i 2 år frem til 2009, hvorefter hele den administrative mølle starter forfra.

Jeg vil i denne sammenhæng rose Udlændingeservice for professionel og reel vejledning og for at have behandlet vores ansøgninger inden for den fastsatte tidsramme. Det står imidlertid i skarp modsætning til andre myndigheders vejledning lige fra den danske ambassade i Pretoria til det lokale politi og udlændingekontor i Odense.

Den danske ambassade oplyste fejlagtigt min ægtefælle, at hun ikke kunne aflevere ansøgning om ægtefællesammenføring i forbindelse med et ophold i Danmark, og at hun efter det indgåede ægteskab skulle returnere til Sydafrika for derfra at aflevere sin del af ansøgningen om ægtefællesammenføring.

Odense Politi / udlændingekontoret oplyste fejlagtigt min ægtefælle, at hun ikke havde lov til at rejse på juleferie i sit hjemland, mens sagsbehandlingen fandt sted i Danmark, og at hun ville miste sin foreløbige opholdstilladelse ved evt. hjemrejse.

Udlændingeservice bevilgede beredvilligt hjemrejsetilladelse med kort varsel.

Odense Politi medvirkede meget modvilligt med oplysninger i forbindelse med min ægtefælles ansøgning om navneændring til nyt pas og kun efter ihærdig og stædig henvendelse til politiets ledelse med henvisning til den sydafrikanske ambassade i København, der oplyste, at det danske politi normalt medvirkede beredvilligt, når det drejede sig om en dansk statsborgers ægtefælle.

Jeg har således ikke haft behov for at tænke kreativt og anvende EU lovgivning for at omgå den urimeligt og på mange måder samfundsskadelige stramme danske lovgivning på udlændingeområdet.

Urimelig fordi det bør være en menneskeret selv at bestemme, hvem man vil leve sammen med og selv at afgøre i hvilket af de to implicerede lande, man ønsker at bosætte sig i.

Samfundsskadelig i en tid, hvor manglen på arbejdskraft er åbenlys, og behovet for fornyelse på alle områder i en globaliseret verden er indlysende.

Det er pinagtigt at høre Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti med himmelvendte øjne advare mod en ukontrolleret indvandring fra hele verden til Danmark, hvis dansk lovgivning skal være i overensstemmelse med EU lovgivning, al den stund hans parti har gjort en stor indsats for at ødelægge landets renomme på den internationale scene.

Det politisk højt prioriterede hensyn til tvangsægteskaber virker nærmest som en grotesk og absurd undskyldning for at skabe et samfund med et menneskesyn langt fra en humanistisk tankegang og langt fra respekt for almindelige menneskerettigheder.

Dansk Folkeparti spiller med åbne kort, da partiets erklærede mål er at begrænse enhver tilgang af fremmed islæt til landet og at gøre landet så racerent som muligt - eller for at bruge partiets oprindelige chefideolog Mogens Glistrups ord "muhammeddanerfrit".

Jørgen Poulsens sammenligning med Tyskland og nazisme er derfor i høj grad på sin plads, da parallellerne er åbenlyse med hensyn til politisk motiv og på propagandasiden.

Derimod kan det undre, at et parti som Venstre med et liberalt menneskesyn eller et parti som Socialdemokraterne med et socialt menneskesyn aktivt støtter en så menneskefjendsk politik.

Min ære som dansk statsborger har fået et alvorligt knæk.

erik bilsted

Nørregade 45 D, Odense C er lektor, cand.pæd.