Folkeoplysning leverer varen

Foto: Tegning: Hjørdis Plato

Folkeoplysning leverer varen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den mindst uddannede fjerdedel af hver årgang, som ikke har fået en ungdomsuddannelse, vil nyde godt af folkeoplysningens tilbud.

Kun tre ud af fire unge gør en ungdomsuddannelse færdig. I mange år frem vil en meget stor gruppe voksne have et utrolig stort behov for at efteruddanne sig. Her kan den folkeoplysende undervisning spille en vigtig rolle. Det dokumenterer en undersøgelse blandt deltagerne.

Allerede i dag er det svært at klare sig uden uddannelse. De fleste job forudsætter, at man kan væsentligt mere end sin folkeskole-lærdom. Og der vil blive færre og færre af de stillinger, man for bare 10 år siden kaldte ufaglærte.

Det er ikke kun på arbejdsmarkedet, at vi har behov for viden og kompetencer. Som forældre, som forbrugere og som aktive medborgere i demokratiet kan vi kun klare os, hvis vi ud over det grundlæggende er helt fortrolige med it. Heller ikke uden engelsk kommer man ret langt, og først og fremmest skal man have et grundigt overblik over, hvordan man henter ny viden.

Derfor vil den fjerdedel af hver årgang, som de seneste år ikke har fået en ungdomsuddannelse, stå med et enormt behov for at komme i gang igen med uddannelse, så de kan tilegne sig den krævede viden og de nødvendige kompetencer.

Men rigtig mange af netop de voksne, som ikke har meget andet end folkeskoleuddannelsen i bagagen, stejler over for at begive sig ind i uddannelsesverdenen igen. Ikke mindst for denne gruppe mennesker er folkeoplysningen et godt tilbud, fordi undervisningen som regel tager udgangspunkt i deltagernes forudsætninger. Samtidig er der ingen skrappe pensumkrav, afsluttende eksamen eller karaktergivning.

Folkeoplysningens opgave er ikke at færdiguddanne borgerne, men vi vil meget gerne være en bro over til det formelle voksenuddannelsessystem.

Vi har længe haft det indtryk, at deltagerne fik lyst til mere uddannelse, når de først havde deltaget i folkeoplysningen. Men nu har vi for første gang fået det dokumenteret.

I 2007 færdiggjorde analyseinstituttet Catinet en undersøgelse for Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS). DFS er en paraplyorganisation for 33 landsdækkende folkeoplysende organisationer.

Knap 1000 deltagere i en af de fire folkeoplysende skoleformer, højskoler, daghøjskoler, aftenskoler og folkeuniversiteter blev i telefon­interviews spurgt, hvad de havde fået ud af deres deltagelse i folkeoplysningen, og hvilke andre former for uddannelse de senere var begyndt på. Jeg vil her fokusere på de 18-59-årige, da det primært er for denne gruppe, at det er relevant, om folkeoplysningen motiverer til yderligere uddannelse - og leverer jobrelevante kompetencer.

For det første viste undersøgelsen, at folkeoplysningen har fat i de grupper, der særlig har behov for efteruddannelse: 37 procent af deltagerne i folkeoplysningen mellem 18 og 59 år tilhørte erhvervsgruppen "arbejdere".

For det andet svarede 54 procent af de 18-59-årige, at deltagelsen i folkeoplysningen havde givet dem lyst til at deltage i yderligere uddannelse.

Men ét er at blive motiveret til yderligere uddannelse, noget andet er for alvor at komme i gang med det. På dette punkt er undersøgelsens resultat ikke så positivt. Kun 11 procent svarede ja til, at deres deltagelse i folkeoplysningen rent faktisk havde fået dem til at begynde på mere uddannelse.

Denne forskel på antallet af motiverede og antallet, som faktisk er gået i gang med yderligere uddannelse, er for stor. Men der er to forhold, der er vigtige at tage højde for i den forbindelse:

For det første omfatter undersøgelsen personer, som har deltaget i folkeoplysningen inden for de seneste to år. Det vil sige, at en del af dem først for nylig har afsluttet et kursus eller en foredragsrække. De har ikke kunnet nå at komme i gang med noget andet.

For det andet bevæger vi os et godt stykke ud over, hvad folkeoplysningen har indflydelse på og kan få indflydelse på, når vi måler, hvor mange der begynder en videreuddannelse i det formelle uddannelsessystem.

Her må man snarere se på de alvorlige barrierer, der eksisterer for, at borgerne kommer i gang med en formel voksenuddannelse: i arbejdslivet, i uddannelsessystemet, i vejledningssystemet og i den måde, vi har indrettet arbejds- og fritidsliv på.

I folkeoplysningen vil vi - som nævnt - meget gerne være fødekæde for det formelle uddannelsessystem.

Men Catinet-undersøgelsen dokumenterer også, at folkeoplysningen faktisk selv "leverer varen". Et af folkeoplysningens centrale formål er at bidrage til den enkeltes personlige dannelse. På dette punkt er undersøgelsen overbevisende.

Deltagerne blev spurgt: "Kan du bruge det, du har lært på skolen, til personlig udvikling". Og det bekræftede 71 procent af deltagerne, at de kunne.

Undersøgelser, rapporter og hvidbøger slår gang på gang fast, at vi - både på arbejdsmarkedet og som borgere - har brug for en række kompetencer, som går ud over de snævert faglige kvalifikationer, der kræves i de fleste job.

EU har udarbejdet en fælles europæisk ramme for kompetencebeskrivelser. I Danmark er der formuleret et nationalt kompetenceregnskab, der bl.a. omfatter social kompetence, læringskompetence, kommunikationskompetence, kreativ og innovativ kompetence og kulturel kompetence.

Derfor spurgte undersøgelsen også til, om deltagerne havde opnået en række af disse ikke-faglige kompetencer gennem deres kursus. De væsentlige resultater var:

51 procent mener, at de er blevet bedre til at samarbejde.

52 procent mener, at de er blevet bedre til at tænke kreativt.

52 procent mener, at de er blevet bedre til at klare udfordringer og løse problemer.

41 procent mener, at de er blevet bedre til at være leder på en opgave.

40 procent mener, at de er blevet bedre til at håndtere en stresset situation.

Det er imponerende tal, når man tager i betragtning, at der er tale om sidegevinster. Kun ganske få af folkeoplysningens tilbud sælges på, at de gør deltagerne bedre til at samarbejde eller mere kreative. Og de færreste begynder aftenskole specielt for at blive bedre til at klare udfordringer.

Samarbejde, kreativitet, problemløsning, ledelse og stresshåndtering er vigtige kompetencer på arbejdsmarkedet. Det siger forskerne, det siger erhvervslivet, og det siger folkeoplysningens organisationer.

Alligevel kunne man være skeptisk og tænke, at det mest er i familien og fritidslivet, at deltagerne i folkeoplysningen får mulighed for at udnytte alle disse kompetencer. Og spørgsmålet var, om deltagerne selv fandt vores tilbud jobrelevante.

Men nu ved vi, at det gør de. 51 procent af undersøgelsens folkeoplysningsdeltagere svarer, at de kan bruge det, de har lært, i deres arbejde.

Hermed foreligger der for første gang dokumentation for, at folkeoplysningen leverer varen. Folkeoplysningen tiltrækker de mindst uddannede og skaber personlig udvikling, leverer kompetencer og motiverer. Dermed sikrer folkeoplysningen, at personlig udvikling og livslang læring ikke kun er for højtlønnede, der modtager personlig coaching af dyre konsulenter og tager på arbejdsgiverbetalte managementkurser.

Per Paludan Hansen er formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Folkeoplysning leverer varen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce