Globalisering er ikke noget nyt. Man kan blot kaste et blik bagud på historien. Men begrebet bruges i dag, når der skal gennemføres ting, som ofte skader almindelige mennesker.
I 1980'erne kunne enhver politiker, ekspert, miljøaktivist eller journalist få gennemført stort set alt ved at sige: "Det er for miljøets skyld." Så kunne der bevilges milliarder uden grundige undersøgelser, om det nu virkelig også var så galt.

Et godt/dårligt eksempel er vandmiljøplan I, hvor meget viste sig at være spildte penge. En Storebæltsbro blev forsøgt standset, blandt andet fordi man mente, de store bropiller ville stoppe gennemstrømningen af vand til Østersøen og dermed gøre den til en kloak.

Ethvert barn, der har prøvet at smide en sten i et vandløb, véd, at vandet blot løber udenom i en lidt stærkere strøm.

NU ER DET SÅ "globaliseringen", alle politikere fra alle partier - desværre inklusiv det, jeg selv er medlem af - der bruges som forklaring på alt: udflytning af virksomheder til Østeuropa og Asien, illegal indvandring, terrorbekæmpelse med mildt sagt megen lidt respekt for den enkeltes frihed, vi må ikke gøre grin med Muhammed, men muslimer må gerne brænde vore ambassader af osv.

Men i virkeligheden er "globalisering" et ynkeligt figenblad, politikere, erhvervsfolk, fagforeninger, såkaldte eksperter og mange andre bruger, fordi de ikke kan finde på noget fornuftigt og relevant at sige.

"Sådan er udviklingen jo." Javel, men hvem bestemmer udviklingen? Det gør vi mennesker på godt og på ondt og har alle dage gjort det. Sandheden er jo den simple, at globaliseringen alle dage har eksisteret.

HVIS man tror strengt på Bibelen, begyndte det, da Kain slog sin bror Abel ihjel og blev smidt ud hjemmefra.

Hvis man mere hælder til Darwin, begyndte det med, at nogle tidlige menneskelignende typer blev trætte af at bo i Østafrika og traskede nordpå. Nogle var endog så skøre, at de tog helt til Danmark, hvor det som bekendt er november 10 måneder om året.

Siden gik det slag i slag med babylonere, persere, grækere og ikke mindst romerne, der "globaliserede" hele Middelhavsområdet med mere.

Hunnerne forsøgte at ødelægge dette, men det løb ud i sandet (måske fordi der ikke var nogen hanner?). Men snart kom goterne og vandalerne, frankerne og mange andre samt ikke mindst de kristne og muslimerne som både verdsligt og gejstligt underlagde sig store dele af verden.

Vikingerne forsøgte sig også, men efter den første plyndren og hærgen fandt de ud af, at det var meget nemmere bare at opkræve skat.

I 1492 forsøgte verdenshistoriens velnok største original, Christoffer Columbus, at sejle mod vest for at nå Indien. Inderne ville nemlig have nogle ublu priser for deres varer.

Nu kan man faktisk godt sejle mod vest og nå Indien, men der er langt, og det er meget farligt, og da så Columbus fór vild og opdagede Amerika, var det helt galt. Der boede endda nogen i forvejen, der blev kaldt indianere, fordi Columbus stadig troede, det var Indien.

Nå, men når nu man var der, kunne man jo lige så godt stjæle deres guld og sølv, lære dem at arbejde hårdt (ulønnet naturligvis) og forære dem nogle sygdomme, de døde af i millionvis.

Eftersom de hvide ikke gad arbejde, og indianerne slet ikke var vant til hårdt arbejde, mæslinger og den slags, hentede man folk fra Afrika. De fik heller ikke løn, men til gengæld fik de pisk. 12-15 millioner afrikanere til Amerika - det kan man da kalde globalisering.

Så blev millioner af europæere lokket til de øde vidder i Vesten. Problemet var dog, at der ikke var øde. Der var både bisoner og indianere med den aparte holdning, at når de nu havde boet der i tusindvis af år, måtte jorden også være deres. Men den slags findes der råd for: slå dem ihjel!

Afrika manglede dog at blive globaliseret. Det var trods alt ikke alle, der fik en enkeltbillet til Amerika.Så stormagterne plus smålande som Danmark og Belgien indledte et kapløb om de største lunser.

At næsten alle kolonierne var rene underskudsforretninger, betød mindre. Hvad skulle Frankrig for eksempel med Tchad eller Mauretanien? Det væsentlige var, at man fik udbredt "civilisationen" til disse mennesker - eller hvad de nu var.

For eksempel lærte belgierne at hugge hænder og fødder af deres fjender. Det har de siden haft stor gavn af i blandt andet Rwanda.

Aller vigtigst var det dog, at man kunne farve enorme landområder ind i sit eget lands farver, Storbritannien lyserødt, Frankrig blåt osv.

PÅ det økonomiske område begyndte handelen over store afstande længe før, Bill Gates var født. I begyndelsen som byttehandel, senere med rent guld og sølv eller mønter, som man passende kunne devaluere, når det gik lidt skidt for statskassen.

Der er mange sådanne møntfund, også i Danmark, for som nu afdøde professor Erling Ladewig Petersen sagde: "Når der bliver krig, graver folk deres penge ned, så bliver de dræbt, og så glemmer de at grave pengene op igen."

I Middelalderen blomstrede store handelshuse op som Medici (Italien), Fugger (Tyskland), Hansestæderne (hele Nordeuropa), der bredte et netværk af handel og politik.

Den globale handel tog for alvor fart, da Vasco da Gama i 1498 sejlede den rigtige vej og åbnede vejen til krydderier, tekstiler og meget andet i Asien, så det i dag næsten er umuligt at opdrive en restaurant, der kun sælger dansk mad.

Verdenshandelen blev voldsomt forøget i 17- og 1800-tallet, så selv mindre bemidlede folk kunne få del i kaffe, the, cacao, sukker, porcelæn - og rom. Ganske vist var de lokale ikke altid villige til at sælge på europæernes præmisser, men kanoner er et ret effektivt overtalelsesmiddel.

Hele det 20. århundrede var i ekstrem grad præget af "globalisering". Man kan blot nævne firmaer som A.P. Møller, ØK, Shell eller McDonalds. Men det er altså intet nyt. Det går blot hurtigere med fly, it og så videre.

Så kære politikere,"meningsdannere" og alle andre, der bruger globaliseringen for at gennemføre ting, der ofte skader almindelige mennesker: Ægte globalisering ville være at fjerne alle handelsbarrierer, al landbrugs- og industristøtte og lade folk bosætte sig, hvor de vil.

Men så meget mener de vel alligevel ikke med globalisering?

Eller er det blot en komfortabel og fordummende undskylning for det, den engelske historiker Paul Johnson har kaldt "samfundshersen"?

Lars Christensen, Nyborgvej 213, Odense SØ, er ph.d. i historie.