Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Feer og alfer lever i bedste velgående


Feer og alfer lever i bedste velgående

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alkoholproblemer i familien er formentlig en af de væsentligste årsager til omsorgssvigt af børn i Danmark. Nye metoder skal hjælpe de udsatte børn

Feer er ligesom Alfer klassiske og centrale elementer i folkeeventyr, og kan også være med til at gøre en forskel for udsatte børn.

"Det hændte en nat, at der kom en fe til en ganske almindelig dreng ved navn Hodder. Feen sagde til Hodder, at han var udvalgt og Hodder, som ikke før havde fået at vide, at han var udvalgt, og som aldrig havde set en fe, satte sig op i sengen, gned øjnene og spurgte stilfærdigt, om der mon ikke var tale om en misforståelse? Feen svarede med en stemme, som var dæmpet og dog fast, præcis som den regn, der kunne falde i oktober: - Du er den udvalgte Hodder, du er den udvalgte. Hodder tog sine briller på og stirrede på feen, som med et lille hop gled hen i vindueskarmen for gardinet, der duvede i vinden". (Fra bogen: En som Hodder" af Bjarne Reuter).

Ikke alle udsatte børn er lige så heldige som Hodder at blive udvalgt som noget særligt af en fe. Denne Fe gør, at Ensom Hodder bliver til En som Hodder.

Mere herom senere i kronikken.

Sundhedsstyrelsen skønner, at 60.000 børn vokser op i en familie, hvor en forælder har været indlagt på hospitalet med en alkoholrelateret lidelse - på Fyn svarer det til 6000 børn. Dette er kun de familier der er registreret, hvor der har været tale om indlæggelser. Det faktiske tal skønnes at være langt større.

Alkoholproblemer i familien er formentlig en af de væsentligste årsager til omsorgssvigt af børn i Danmark.

Fagprofessionelle, der møder disse børn i hverdagen, kan have vanskeligt ved at få øje på dem og identificere det enkelte barns problemstillinger.

I årevis har man i arbejdet med udsatte børn gjort meget, men ikke altid med den ønskede positive effekt. Der skal nye ideer til!

Kommunerne er blevet kritiseret for ikke at gøre nok for de udsatte børn. Således siger børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen i Fyens Stiftstidende d. 6.10.07 i artiklen: "Når mor og far drikker", at "de voksne, som barnet møder i daginstitutionen, skolen og andre steder, bør blive bedre til at opfange signaler og tage fat om problemet, men det nytter ikke, at man bliver i stand til at lokalisere problemet, hvis man ikke kan gøre noget ved det".

I samme artikel siger børnepsykologen John Alsted Halse, at... "sundhedsstyrelsen har givet udvalgte områder en pose penge, men mange kommuner arbejder alt for trægt og modvilligt. Vi har mange sorte pletter på danmarkskortet".

Vi kender alle Pippi Langstrømpe, som er arketypen på et såkaldt resilient barn, det vil sige et barn som klarer sig på trods af vanskelige opvækstvilkår. Pippi har mange beskyttelsesfaktorer og mestringsstrategier som gør, at hun klarer sig .

Pippi er et barn som udsatte børn vil kunne identificere sig med.

Som tidligere nævnt i indledningen, så bliver Hodder udvalgt af en Fe. Når mor og far drikker er det vigtigt, at der er et menneske i baggrunden, som barnet kan henvende sig til, når der er optræk til kaos.

En sådan feordning findes nu flere steder i landet, f.eks. i Kerteminde Kommune, og derudover er der lavet dialoggrupper, hvor børnene kan dele svære ting med hinanden, og samtidig få en oplevelse af, at de ikke er de eneste, der lever i en familie, hvor mor og far drikker for meget.

Endelig har der været etableret uddannelse af nøglepersoner, som var sat sammen af forskellige faggrupper. Styreordene var er: Barnets beskyttelsesfaktorer, barnets mestring og barnets resiliens, altså evne til at overkomme hverdagen.

I det følgende gives 2 eksempler fra det virkelige liv, som skolefeerne beskriver dem.

Navnene i begge historier er opdigtede.

Første historie:

En klasselærer benytter skolefe-ordningen og handler på sin bekymring for Jonas. Klasselæreren beskriver Jonas som værende meget ked af det; han tager alle mulige problemer på sig. Han fungerer ikke særlig godt i klassen - er en meget stille og indadvendt dreng.

Skolefeen tager over og opdager, at Jonas aldrig har madpakke med. Det sørger skolefeen for, at han får hver dag. Skolefeen bliver i en periode "erstatningsmoder" for Jonas på grund af moderens psykiske problemer. Skolefeen har daglige samtaler med Jonas, besøger ham i hjemmet, sørger for det praktiske omkring mad og så videre. Skolefeen bliver i en periode Jonas' vigtigste voksenperson.

Skolefeen har også en del kontakt med moderen, der indvilliger i, at skolefeen hjælper hende med kontakt til sagsbehandler. Skolefeen har løbende samtaler med moderen og Jonas - især om hans fremtid. I en samtale med moderen, faderen og Jonas beslutter familien sammen, at Jonas skal flytte over til faderen, som han selv har ytret ønske om gennem længere tid.

Anden historie:

Sofie bor hos sin mor, fordi faderen er dybt alkoholiseret. Sofie elsker sin far og vil gerne besøge ham så meget som muligt. Der er dog knyttet mange komplikationer til disse besøg, fordi faderens hjem er så kaotisk.

Skolefeen opbygger derfor sammen med Sofie en ramme og struktur for disse besøg, fordi Sofie gerne vil være sikker på, hvad hun skal gøre, hvis hun finder faderen i en uheldig situation.

Sofie bliver udstyret med en mobiltelefon, så hun kan kontakte bedsteforældrene eller moderen, når det er nødvendigt. Herigennem får Sofie nogle redskaber, hun kan hænge sine handlinger op på - målet er ikke i første omgang at tørlægge faderen, men at sikre at Sofie har mulighed for at mestre de situationer hun møder faderen i.

I begge historier hører vi om den gode skolefe, der skruer op for varmen i barnets hverdag, og på den måde gør en forskel. Skolefeen har fokus på barnet, og det er der, fokus skal være, men sideløbende med dette er det vigtigt at arbejde med at få forældrene i alkoholbehandling, således at der støttes op om hele familien

Små ting i hverdagen kan blive til noget meget stort for det enkelte barn. Ved at anvende simple metoder kan man gøre noget andet end man plejer, og dermed en forskel.

De centrale begreber i arbejdet med børn og unge i familier med alkoholproblemer er: Relationer, beskyttelsesfaktorer og mestring. Det er som regel mere positivt dynamisk at tage udgangspunkt i barnets ressourcer og potentialer, og det medfører ny energi, lyst og engagement, når der skal findes løsninger.

Metoden er kort sagt: relationer, relationer og atter relationer! Nærvær og omsorg, anerkendelse, værdsættelse og opmærksomhed. En følelse af at høre til. At lære det enkelte barn så godt at kende, at man ser og anerkender dets potentialer, og understøtter udviklingen af dem. Egentlig meget enkelt.

Børn af alkoholikere har brug for hjælp. Har brug for at blive spottet tidligt, og har brug for et menneske som altid er der - og som aldrig svigter. De skal ikke have lov at sejle deres egen sø, og kommunerne må ikke vende det blinde øje til.

Der er fortsat lang vej til at få viden og erfaringer spredt ud til alle så vi bliver endnu bedre i den tværfaglige indsats for børn i familier med misbrug.

susan løfwall

Ridderhatten 51, Odense

Jørgen Bangsgaard

Bregnevej 8, Årslev

Kronikørerne er konsulenter i Børne- og Skoleforvaltningen i Kerteminde kommune

Feer og alfer lever i bedste velgående

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.