Fascineret af det fordækte


Fascineret af det fordækte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen forbrydelse er i nyere tid blevet så eksponeret som det uopklarede mord i dag for 60 år siden på Elizabeth Short, kendt som The Black Dahlia. Sagen er konspirationernes kronjuvel

Nogle historier bliver fortalt igen og igen. Mennesket har til alle tider været fascinerede af uopklarede mordsager, og i en tid da konspirationerne stortrives, og True Crime-genren (en genre som ofte er meget fiktionspræget) vinder frem i bøger, på nettet og i film er intet i disse år større end mordet på The Black Dahlia.

Den flotte iscenesættelse til trods, har store dele af udlægningerne ikke meget med virkeligheden at gøre, og historien er blevet et eksempel på en slags moderne vandrehistorie, der løbende skrives videre på. En historie, hvor vi alle kan bidrage.

Elizabeth Short blev fundet myrdet på et stykke ubebygget ingenmandsland midt i Los Angeles den 15. januar 1947. Mordet vakte stor opsigt i USA - specielt i den lokale presse i en by, hvor underholdningsindustrien fylder meget, og overskrifterne er store.

Medvirkende årsag var, at forbrydelsen var brutal og grænseoverskridende. Liget blev fundet i to dele skåret over ved torsoen, en række indre organer var fjernet, og ansigtet var vansiret med et uhyggeligt snit, som gjorde munden til en grotesk dødsmaske af et smil. En ubegribelig form for overkill, som man ikke tidligere havde set.

Elizabeth Short blev hurtigt et symbol på bagsiden af den amerikanske drøm. Hun var en 22-årig wannabe actress, der som talrige andre tog vestpå med det spinkle håb at blive opdaget, præcis som et andet ikon på den tid - Marilyn Monroe.

Efterhånden som diverse prøvefilmninger ikke gav afkast, farvede hun sit hår kulsort og begyndte at gå klædt i sort. Året før havde filmen The Blue Dahlia haft premiere, og aviserne var hurtige til at lave en kobling.

Elizabeth Short er gjort til en seksuelt besat kvinde, som manipulerede omgivelserne, som var semi-prostitueret, og som optrådte i pornografiske film. Det sidste er opspind, og sandheden er nok, at hun forsøgte at overleve uden penge og havde en række forhold til mænd, som hun levede sammen med i en gensidig fælles udnyttelse.

Over 20 tidligere mandlige bekendtskaber kom i forhør, men ingen blev anklaget for mordet, som i dag stadig officielt er uopklaret. Det har imidlertid ikke stoppet rygterne og teorierne, f.eks. at en rig familie med poli- tisk indflydelse var involve-ret.

Ingen af de afhørte - bl.a. lederen af en stripklub, som havde danske aner - blev anholdt, og manglen på oplagte mistænkte forstærkes af et andet forhold. Allerede i 1947 var der et rekordstort antal tilståelser, og i de senere år er der ydermere kommet en række erindringsbøger, som kun kan klassificeres som bekendelseslitteratur.

Alle disse teorier, tilståelser eller afsløringer rummer dog problemer og selvmodsigelser, og politiet i Los Angeles har løbende afvist at åbne sagen over for offentligheden. Det mest sandsynlige scenario er således, at morderen er død (af naturlige årsager, i fængsel etc.), og derfor aldrig bliver fundet.

Tilbage står, at Dahlia-mordet fascinerer, hvilket udover den nærmest lækre sort/hvide indpakning skyldes nogle klassiske elementer:

Morderen undslap på trods af en enorm politiindsats og det i en by, hvor politiet var meget korrupt. Set i det lys er det uheldigt, at en del af bevismaterialet iht. til de officielle udmeldinger er bortkommet. Man kan i konspirationsmæssigt sammenhæng tage et blik på JFK-mordet, hvor mange af de implicerede i tiden efter omkom.

MEN der er andre elementer, som driver Black Dahlia og andre lignende sager. En ofte fremført påstand er, at mordet er forbundet med andre forbrydelser. En så grusom forbrydelse må være begået af en person, som tidligere har slået ihjel eller har lavet andre forbrydelser.

I den forbindelse begyndte man først i 1970'erne i USA at lave landsdækkende databaser over forbrydelser og uddanne FBI-agenter i at lave profiler af ukendte mordere.

Den slags redskaber havde selvfølgelig løst sagen dengang, lyder rationalet, og det giver rig anledning til at afprøve forskellige teorier. Eksempelvis bliver gerningsstedet på det velbesøgte netsted www.crimelibrary.com analyseret af en forhenværende FBI-agent med speciale i seriemordere uden at det bringer opklaringen nærmere.

PÅ grund af populærkulturens skildring af seriemordere har det været opfattelsen, at disse er af nyere dato. Men seriemordere har efter alt at dømme opereret til alle tider og er kendt helt tilbage 1500- eller 1600-tallet inklusive flere eksempler fra sidst i 1800-tallet og op gennem det 20. århundrede. Men mere end noget andet er fænomenet forstærket gennem det prisme, som Hollywood er.

Populærkulturen har således via film som Silence of the Lambs (1991), Kalifornia (1993), Se7en (1995) særligt op gennem 1990'erne skabt en ny filmgenre, der i oplagt grad spiller på frygten for det uforklarligt grusomme, og som i større eller mindre grad låner fra faktiske begivenheder.

Det er i den indpakning, at man skal tolke The Black Dahlia. De senere år er genren desuden forstærket af diverse netsteder, og det er hér, at linket til konspirationerne bliver tydeligere.

Der ER anno 2007 mange måder at måle relevans på. En af de mere flygtige - men mest brugte - er at besøge nettjenesten Google, og søger man her på The Black Dahlia får man 2,85 mio. hits.

Besøger man det gratis netleksikon Wikipedia, fylder Dahlia-opslaget næsten lige så meget som det om raceuroligheder og amerikanske borgerrettigheder inklusiv et link til kopien af FBI's sagsakter, som via Freedom of Information Act er lagt på nettet.

Der er kort sagt masser at forske videre i. Samtidig var Black Dahlia en af de første klassiske forbrydelser, der fik sit eget netsted. På adressen http://www.bethshort.com/www.bethshort.com kan man udveksle, teorier, ideer, tips og oplysninger. Med sådanne foraer og den store mænge af informationer, der er tilgængelige, synes historien i princippet uendelig. Det står enhver frit at lave sin egen tolkning, og der kommer ydermere løbende bøger, som angiveligt beviser, at navngivne personer er morderen.

I gamle dage udfordrede uopklarede kriminalsager vores moral og tvang os til tage stilling til rigtigt og forkert. Men i en tid, da vi fascineres af det fordækte og uforståelige, og spredningen via nettet er stor, er de blevet en slags crossover til konspirationsgenren. I dag behøver man ikke tage sagens opklaringsmæssige status eller historiske fakta til efterretning.

Bare der er oplysninger nok.

I historievidenskaben bruger man i dag fremmed teori, metoder fra andre genrer og kontrafaktiske fremstillinger, ligesom f.eks. filmfolk inden for flere genrer blander facts og fiktion.

The Black Dahlia er et eksempel på en ny genre - den interaktive historieskrivning eller den moderne vandrehistorie. Om den er sand, er ligegyldigt. Drivkraften er frygten for det ukendte, fascinationen af det uforklarlige. Og at alle i princippet kan bidrage og gøre den til sin egen.

Hvor man i efterkrigstiden så UFO'er, har vi i dag konspirationsteorierne. Der er med Dahlia, JFK etc. skabt en evighedsmaskine, der på tværs af tid og kulturer forbinder os - som vi tidligere er blevet forbundet af de store krige, "Titanic"s forlis, månevandringerne eller for den sags skyld angrebene den 11. september 2001.

Fælles for disse begivenheder er pudsigt nok, at de alle er filmatiseret, og at der florerer konspirationer omkring dem.

Thomas Kaarsted, Pogestræde 20, Odense C, er forlagsdirektør.

Fascineret af det fordækte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce