Vi drukner i biltrafik, og politikernes svar på problemet er større veje og flere motorveje. Men der er andre muligheder, som den nye regering bør se på
Jeg har en bil sammen med min kone. Vi kører ca. 30.000 km i den om året, ligesom tusinder af andre mennesker i Danmark.

Vi danskere elsker vores biler for vi elsker at kunne transportere os hurtigt og fleksibelt rundt i landet, på arbejde og hjem igen, på besøg hos venner og familie og på ferier.

Bilen er en fantastisk opfindelse - det er der ikke nogen tvivl om - og måske er det den vigtigste opfindelse i udviklingen af det effektive og veludviklede samfund, som vi har i dag.

Vores moderne samfund er dog også dybt afhængigt af bilen. Og i disse år bliver afhængigheden større og større, for det er efterhånden meget svært at se hvilke alternative transportmetoder, der kan hamle op med biltrafikken. I hvert fald når vi taler om persontransport.

At kunne transportere sig i bil er den mulighed, som i øjeblikket lever bedst op til de fire behov, jeg ser, at vi mennesker har til befordring:

1. Stor fleksibilitet (dør til dør transport på det tidspunkt, der passer os bedst)

2. Stor komfort eller magelighed.

3. Lille forurening.

4. Hurtigt fra et sted til et andet uden ventetid.

Det er især det første behov om fleksibilitet, som gør, at bilen er så populær, og det er også derfor, at de kollektive transportformer - busser og tog - aldrig vil kunne udkonkurrere bilen. Busser og tog kan sagtens leve op til de tre andre behov, og med lidt god vilje hos politikerne kunne den kollektive trafik nok også hamle op med biltrafikken på det sidste punkt om befordring uden ventetid.

Det eneste punkt, hvor den kollektive trafik er foran, er på forureningsområdet, men jeg vil vove den påstand, at langt de fleste af os aldrig vil vælge at lade os transportere kollektivt på dette argument alene.

Jeg bruger selv bussen hver dag frem og tilbage på arbejdet. Linie 800 mellem Tåsinge og Odense. Jeg er heldig, at der er sådan en forbindelse - jeg bliver bragt næsten helt til døren i Odense og jeg skal kun cykle to kilometer på Tåsinge. Men jeg kender også mig selv godt nok til, at jeg nok ville fravælge bussen, hvis der også var to kilometer i Odense, som jeg selv skulle klare.

30.000 km om året pr. bil i Danmark betyder, at der altid er mange biler på vejene. For vi har efterhånden rigtig mange biler i Danmark, og i takt med vores stigende velstand kommer der endnu flere til. Bilen er en stor succes, men succesen er måske ved at æde sig selv.

Vores veje kan ikke klare flere biler. Myldretiden i byerne er ikke længere nogle få timer om morgenen og om eftermiddagen, nej i de store byer er myldretiden stort set hele dagen. På landevejene snegler bilerne sig af sted i lange køer og selv på motorvejene går det meget ofte galt, så trafikken stopper helt. Efterhånden skal man fordoble den forventede rejsetid for at være sikker på at kunne nå frem til tiden. Biltrafikkens succes betyder altså, at bilen snart ikke længere kan leve op til det sidste behov om hurtighed uden ventetid.

Politikernes svar på problemet har ikke ændret sig overhovedet lige så længe, som bilen har eksisteret: Vi må lave vejene større. Vi må lave flere motorveje.

Det hjælper bare ikke. Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det har jo vist sig, at motorvejene meget hurtigt efter deres indvielse bliver for små.

Vi må i gang med at tænke nyt !!!

I de sidste 100 år har vi mennesker kunne benytte de tre væsentlige transportformer på land - tog, bus og bil. Og i de sidste 100 år er der grundlæggende ikke sket nogen forandring i måden, transporten foregår på. Togene kører stadig på de samme skinner, og bilerne og busserne kører stadig på de samme veje. Både skinner og veje er blevet bedre, og hastigheden er forøget væsentligt, men det grundlæggende princip i transportformerne er det samme.

Det er tankevækkende, at den rivende teknologiske udvikling, vi har gennemlevet på de 100 år, altså stort set ikke har indvirket på den måde, vi tænker persontransport.

Er det fordi, der ikke har været driftige mennesker, som har udtænkt nye ideer, eller er det fordi, skiftende regeringer ikke har turdet satse på alternativer?

Jeg tror det sidste.

Jeg mener, det er på tide, at samfundet satser hårdt på andre løsninger end bare at lave flere motorveje eller bare at lave flere spor på de eksisterende motorveje. På et eller andet tidspunkt bliver disse også for små.

Vi har simpelt hen brug for et nyt transport-system, som kan leve op til alle de ovenstående fire behov, som vi har til befordring.

Et transportsystem, som både har togets hurtighed og privatbilens fleksibilitet, og som samtidig har en kapacitet på størrelse med den største motorvej.

Sådan et system findes faktisk allerede - i hvert fald på tegnebrættet. Nemlig RUF-systemet, opfundet og udviklet af en dansk ingeniør. Se det på www.ruf.dk

Ruffen er en privatbil, en bus eller en lastbil, som både kan køre på en almindelig vej og som også kan køre på en skinne.

På vejen kører man Ruffen som en almindelig bil, og på skinnen kører man enten alene eller sammenkoblet med andre Ruffer, så man får den økonomiske og kapacitetsmæssige fordel. Og så kører den på elektricitet.

Ruffen er måske ikke svaret på fremtidens trafikløsning, men den er da nytænkning og ifølge opfinderen selv et helt reelt alternativ.

Jeg vil slutte dette lille indlæg med en opfordring til, at den nye regering tager vanebrillerne af og begynder at tænke alternativt. Lad for eksempel Ruffen få en mulighed for at bevise sit værd, og afsæt mange penge til forskning i trafikformer.

Lad Danmark blive et foregangsland på trafikområdet

LARS PETERSEN

Pilekrogen 23, Svendborg